Nyhed
29. mar. 2004 | 21:30

PRÅS-pris til Bubber

Bubber hædret som chef for TV 2s børne-tv.
Af Annemarie Hørsman
Han fik sit gennembrud som rap børne-vært i et badekar. Nu har han fået Danske Børne- og Ungdomsfilmklubbers PRÅS-pris, der gives til personer, som har gjort en særlig indsats for børnefilm og -tv.

Bubber, alias Niels Christian Meyer, er i dag programchef for TV 2s børne- og ungdomsafdeling. Han hædres for at praktisere de samme idealer som DRs legendariske Mogens Vemmer med sin engagerede holdning til børne-tv.

"TV 2 har skiftet karakter de seneste år. Vi er faktisk blevet mere seriøse og mindre underholdende," siger Bubber og understreger, at moderne børne-tv skal hive de unge op af stolene og gøre dem nysgerrige på livet. "Det letteste for os ville være at købe en masse afsnit af Glamour og klaske dem på skærmen. Men det vil vi ikke."

Prisen motiveres også af Bubbers indsats som en aktiv fortaler for børns vilkår og hans indsats på børnekulturens område, blandt andet som bestyrelsesmedlem i BUSTER filmfestivalen.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko