Premiere på film efter atten år

21. juni er dagen, Carsten Brandt har ventet på i atten år. Den dag er der nemlig premiere på hans film, Den milde smerte, som han begyndte på i 1992.

Men i modsætning til de fleste instruktører er premieredagen ikke en glædens dag for Brandt. Tværtimod. For filmen er slet ikke færdig.

”Der mangler nogle enkelte scener. Og så skal filmen overspilles fra super 16 til en 35mm-kopi,” forklarer Carsten Brandt, der til daglig er direktør i kunstbiografen Posthus Teatret i København.

Ønskes: Tre millioner kroner
Det er heller ikke med sin gode vilje, at Carsten Brandt viser filmen. Men Det Danske Filminstitut har meddelt, at han skal tilbagebetale de to millioner støttekroner, han har fået, hvis ikke filmen har premiere senest 30. juni 2010.

Det får filmen så, en enkeltstående visning den 21. juni, hvorefter den pilles af plakaten igen.

Og Brandt har — ikke uden humor — valgt årets længste dag til premieren. Den milde smerte har nemlig en spilletid på ikke mindre end fire timer og 38 minutter, og ifølge Carsten Brandt er det umuligt at klippe den længere ned.

Filmens usædvanlige længde er et problem, for det er dyrt at lave 35mm-kopier. Det koster en million kroner at overføre 90 minutters film til 35mm, så Carsten Brandt mangler tre millioner kroner.

Hjælp fra Roy Andersson
Den milde smerte er en biografisk film om den kontroversielle danske forfatter Thorkild Hansen, der har skrevet Det lykkelige Arabien og Processen mod Knut Hamsun.

Optagelserne begyndte med udstyr lånt af vennen Roy Andersson, og den transformerede sig efter nogle år fra en dokumentarfilm til fiktion.

Svenska Filminstitutet bevilgede en startkapital på 600.000 kroner, og projektet blev holdt i gang med mindre beløb fra fonde og private investorer.

Misligholdelse af kontrakten
I 2006 bevilgede daværende filmkonsulent Morten Grunwald små tre millioner kroner til Den milde smerte. Men kun to af dem blev udbetalt, og nu har Det Danske Filminstituttet taget det usædvanlige skridt at kræve dem tilbage.

”Ved ethvert projekt, vi støtter, indgår vi specifikke aftalevilkår, og dem har Carsten Brandt misligholdt flere gange,” siger Claus Ladegaard, områdedirektør for produktion og udvikling på Det Danske Filminstitut.

”Vi gav ham to år til at gøre filmen færdig, men det er ikke sket. Desuden støtter vi kun projekter, hvor der er andre finansiører tilstede. Det er heller ikke tilfældet her. Derfor skal han nu betale pengene tilbage,” siger Claus Ladegaard.

Åben invitation
Den udlægning forstår Carsten Brandt ikke.

”Flere gange har jeg skriftlig spurgt om, hvilke aftalevilkår jeg har misligholdt. Men jeg har aldrig fået noget svar,” siger Carsten Brandt.

”Jeg har også inviteret Filminstituttet til at komme og se filmen, men ingen har sagt ja. Henrik Bo Nielsen (direktør for Det Danske Filminstitut, red.) har jeg tilbudt at vise filmen som privatperson, når som helst det passede ham — i en ferie eller om natten sågar.”

”Han takkede desværre nej, men fortalte dog, at hvis filmen blev udtaget til Cannes, var det selvfølgelig en anden sag at finde pengene.”

Det kan Henrik Bo Nielsen fra Det Danske Filminstitut dog ikke nikke genkendende til.

”Jeg har aldrig nogensinde forholdt mig til Carsten Brandts film i sammenhæng med Cannes. Og ifølge Filmloven er udøvelsen af filmfaglige skøn tillagt konsulenterne – ikke direktøren. I forhold til dansk film er direktøren netop ikke en ’privatperson’,” siger Henrik Bo Nielsen.

Affotograferet med videokamera
— Carsten Brandt, er det ikke fair nok, at Filminstituttet gerne snart vil se en færdig film?

”Jamen, de kan jo bare komme og se den! Hvis en kok laver en ret mad, skal man også smage på den. De har også set regnskaberne — som de har godkendt, for at jeg kunne få udbetalt støtten — og der kan de se, at jeg ikke har drukket pengene op. Tværtimod har jeg lavet en film, ja, faktisk hvad der svarer til tre film, for tre millioner kroner. Det er jo fuldstændig enestående her i Danmark.”

Ved at give Den milde smerte premiere den 21. juni i Posthus Teatret håber Carsten Brandt, at han slipper for at betale de to millioner kroner tilbage.

Det bliver dog ikke en æstetisk nydelse, der kan måle sig med andre premierer i den eksklusive biograf. Den milde smerte vises i en kopi affotograferet med videokamera fra klippebordets skærm.