Producenten Erik Crone er død

Der er filmfolk, der trækker overskrifter og er kendt af alle mennesker, og så er der filmfolk, der opererer bag frontlinjen, men har mindst lige så stor betydning.

Producenten, direktøren, formanden og konsulenten Erik Crone hørte til blandt sidstnævnte. Han satte sit præg på fire årtier i filmbranchen, men som en innovativ kraft og grå eminence, hvis betydning ikke kan overvurderes.

Han producerede film som Den forsvundne fuldmægtig, Hærværk og Hamsun, men han nåede også at være direktør for Nordisk Film A/S, Det Danske Filminstitut, TV 2 og Film Fyn samt formand for Producentforeningen.

”Helt til det sidste var han den følsomme kyniker: Jokede galgenhumoristisk med sygeplejersker og læger med en diskret tåre i øjenkrogen. Men uden bitterhed. Jeg har aldrig hørt ham beklage sig eller lægge ansvaret for sin egen livssituation over på andre,” skriver datteren og tv-værten Natasja Crone lørdag i et opslag på Instagram.

Erik Crone døde efter længere tids kræftsygdom. Han blev 75 år.

Eksperimenterne blomstrer
Det var faktisk lidt af en tilfældighed, at han fik en karriere i filmbranchen.

Han kom ikke fra en filmfamilie, faren var repræsentant og moren fabrikant. Og efter studentereksamen startede han på at studere gymnastik og musik.

Men han finder hurtigt ud af, at det akademiske liv ikke er ham. Da hans kommende kone Ninas storebror skal medvirke i en dansk-amerikansk co-produktion, giver Erik Crone en hånd med som produktionsassistent for Laterna Film.

Bagefter får han en fastansættelse på selskabet, som dengang i 60’erne er toneangivende inden for dokumentarfilmen og blandt andet producerede Jørgen Leths mesterværk Det perfekte menneske.

Det er midt i studenteroprøret, og Erik Crone kommer ind i kunstnerkollektivet ABCinema med folk som kunstneren Per Kirkeby, forfatteren Erik Thygesen, arkitekten Allan de Waal og instruktøren Jørgen Leth.

”Dér rendte vi rundt og lavede 8mm-film. Man kunne komme med forslag til at lave film, og så skulle jeg stå for det praktiske med at få tilladelse til at filme og sådan noget,” fortæller Erik Crone i et stort interview i tidsskriftet Kosmorama og tilføjer:

”Nybølgen var kommet til Danmark, og alle var inde og se de franske film af Godard og Truffaut. Og yes, vi kan selv, og vi skal ud og lave film. Vi skal skrive historierne, vi skal instruere dem, og vi ved, hvad det handler om.”

Skal hente børn
Han bliver freelancer og var produktionsleder på filmatiseringen af Hans Scherfigs roman Den forsvundne fuldmægtig med Ove Sprogøe i hovedrollen. Her får han indblik i, hvor svært det kan være at skaffe finansiering, men filmen bliver til Crones egen overraskelse en succes ved premieren i 1971.

Herefter debuterer han som producer med Flugten med Ole Ernst i hovedrollen som en ung, småkriminel fyr, der på Vesterbro kommer i kløerne på narkobaroner. På grund af emnet turde Nordisk Film ikke producere filmen, fortæller Erik Crone i interviewet med Kosmorama, men med hjælp fra Filminstituttet kan projektet realiseres.

Det bliver starten på Crone Film, som han etablerede sammen med sin kone, Nina Crone. Selskabet producerer også Per og Blind makker, der sammen med Flugten er en trilogi om den rodløse Per og alle tre film instrueret af Hans Kristensen.

I rollen som filmproducent møder Erik Crone en konservativ branche med blandt andre Nordisk Film.

”Jeg var engang til møde med dem og sagde, at jeg var nødt til at hente børn, og de kiggede på mig, som om det ikke kunne være rigtigt,” fortæller han til Kosmorama.

Populær rabatordning
Erik Crone producerer i 1974 filmatiseringen af Torben Nielsens Nitten røde roser, der handler om William, hvis kæreste bliver kørt ihjel af en spritbilist.

William – der spilles af Henning Jensen med skovsnegl – beslutter sig for at hævne sig ved at dræbe en nærtstående til hver af de fire mænd, der sad i bilen.

Erik Crone forhandler filmrettighederne med forlaget Lademann, hvis direktør får øje på den 29-åriges talent og gør ham til direktør for Lademann Film i 1976.

Her får Erik Crone den opvakte idé at udnytte, at biograferne sjældent har udsolgte forestillinger. Han får dem overtalt til, at medlemmer af Lademann-forlagets bogklub Union får tilbuddet om at komme i biografen til halv pris.

Konceptet lever i bedste velgående i dag, hvor den indflydelsesrige Biografklub Danmark tilbyder sine medlemmer at komme i biografen til halv pris på nøje udvalgte film.

Økonomisk hårdt
Erik Crone fortsætter succesen med at lave filmatiseringer, og nu kaster han sig over et af den danske litteraturhistories største klenodier, Tom Kristensens deroute-roman Hærværk.

Ole Ernst har hovedrollen, og manuskriptet bliver skrevet af Klaus Rifbjerg, som senere bakkede Crone op, da han var på fallittens rand.

Lademann Film giver underskud og bliver lukket, men sammen med komponisten Bent Fabricius-Bjerre starter Crone Metronome Film, hvor han selv bliver direktør.

Selskabet skaber i 1980 Lille Virgil og Orla Frøsnapper, som baseres på Ole Lund Kirkegaards børnebogsklassikere.

Men på Metronome Film oplever Erik Crone endnu engang, at det er svært at få økonomien til at hænge sammen. Han er en producer, der gerne tager chancer med det resultat, at han har fået flere fiaskoer på cv’et.

Det gælder ikke mindst Poul Gernes og Per Kirkebys Normannerne, et herostratisk berømt eksperiment, der flopper fatalt både kunstnerisk og kommercielt i 1976.

De trange tider får Erik Crone til at lade sig ansætte som spillefilmkonsulent på Det Danske Filminstitut, hvor han arbejder fra 1979 til 1983.

”Jeg syntes, at der var så ufatteligt mange dårlige manuskripter, at de skulle skamme sig,” siger han i Kosmorama-interviewet.

Visionært midtpunkt
Men selv om han har erfaret, at det ikke er nogen lukrativ business at producere film, så har han ikke mistet modet.

Efter Filminstituttet kaster han sig med dødsforagt ud i at producere Anders Refns kunstnerisk ambitiøse cirkusdrama De flyvende djævle, der har premiere i 1985.

Ni år forinden havde Erik og Nina Crone produceret Refns debutspillefilm Strømer, der satte en ny standard for action i dansk film.

”Erik var det modige og visionære midtpunkt i den første nye bølge af instruktører i begyndelsen af 70’erne,” skriver Anders Refn i en mail til Ekko og fortsætter:

”Han var den producer, der turde satse på de nye instruktører, som de ’gamle’ etablerede producenter holdt ude. Og så var han et omgængeligt og smukt menneske.”

Indfører ny støtteordning
Uden store stjerner, der kan få De flyvende djævle ud på det internationale marked, ender filmen med at give et stort underskud. Så stort, at Erik Crone går personligt fallit, og i fem år betaler han af på gælden.

Crone bliver i stedet ansat på Nordisk Film og herefter på det nystartede TV 2, hvor han i 1988 har stillingen som programredaktør. Men hurtigt går turen videre til Det Danske Filminstitut, som han står i spidsen for frem til 1990.

Her indfører han den såkaldte 50/50-støtte til film, som henvender sig til et stort publikum og primært har et kommercielt sigte. Også den idé lever videre, den har blot ændret navn til Markedsordningen.

Efter de administrative år vil cirkushesten gerne genopleve duften af savsmuld.

Erik Crone producerer Jan Troells storfilm Hamsun (1996), Olsen-bandens sidste stik – med premiere i 1998, efter at både instruktøren Tom Hedegaard og Kjeld-skuespilleren Poul Bundgaard var døde undervejs – og Kasper Rostrups Her i nærheden med Ghita Nørby i 2001.

Etablerer stor filmfond
I den sidste del af karrieren er han direktør for fonden Film Fyn, som han er med til at bygge op og i dag har en magtfuld position i dansk film.

Som fondens første direktør i årene 2003 til 2008 støtter han blandt andre succeser som Niels Arden Oplevs Drømmen og Anders Thomas Jensens De grønne slagtere.

Han er også i en periode formand for Producentforeningen, og inden han vælger at gå på pension, arbejder han som location manager på film som Antboy (2013) og Lang historie kort (2015).

Det kan godt være, at navnet siger de færreste noget, men der er få mennesker, der har haft så stor indflydelse på dansk film i flere årtier som Erik Crone.

Ud over tv-værten Natasja Crone efterlader han sig Barbara Crone, der er trådt i farens fodspor og er blevet filmproducent.