Producenter: Aalbæk bør udlevere bilag
Siden august har Peter Aalbæk Jensen og Zentropa nægtet Det Danske Filminstitut adgang til Zentropas bilag fra Lars von Triers Antichrist.
Det sker, efter et internt notat fra filmselskabet har fundet vej til BT – et notat, der antyder, at udgifter er blevet lagt ind i det statsstøttede budget, selvom de tilsyneladende ikke har haft noget med produktionen at gøre.
Peter Aalbæk har henvist til, at han kun viser sine bilag til gud og skattefar. Men Zentropa-chefen burde bare udlevere bilagene og få sagen lukket, mener flere af hans kollegaer hos landets største filmproducenter.
”Jeg har ikke nogen holdning til de konkrete anklager, men Filminstituttet er jo underlagt offentlig forvaltning og nogle regler, der følger med det. Det er jo en lovgivning, vi alle sammen lever under i dette land,” siger Peter Bose fra produktionsselskabet Miso Film, der står bag tv-serien Den som dræber og den kommende 1864.
One man-fight
Den holdning deler Regner Grasten.
”Det er jo logik, at hvis Filminstituttet får at vide, at noget ikke er i orden, så skal de gå ind i det. Og generelt vil jeg sige, at hvis man får støtte fra staten, er man også nødt til at være åben over for statens tjek – sådan er det jo overalt,” siger han.
”Det er en dum one man-fight og spild af tid. Ingen er jo hævet over loven. Så mit råd er, at Aalbæk åbner de regnskaber og får det overstået,” fastslår Regner Grasten.
En sort sky over branchen
Zentropa skal dog også bidrage til at få lukket sagen ud af et større hensyn til filmbranchens gode ry og rygte.
Det mener Sarita Christensen, direktør i Copenhagen Bombay.
”Det er rigtig kedeligt, at man fra politisk hold nu kan komme til at tænke, at sådan er filmbranchen. For sådan er det ikke. Jeg kan kun opfordre til, at Zentropa og Filminstituttet gør, hvad der skal til, så vi alle sammen kan få arbejdsro igen,” siger hun.
”Dansk film og Zentropa klarer sig rigtig flot, men det her sag lægger sig som en sort sky over branchen. Man kan jo se på Lars Løkke lige nu, at man må hoste op med den dokumentation, der skal til – og hvis man ikke kan det, må man tage de slag, der skal til.”
”Man skal jo være mere forsigtige med andre folks penge end med ens egne. Og man kan ikke sige til Rigsrevisionen, at de ikke må forstyrre.”
Ingen er så åndssvage
Sarita Christensen, der selv tidligere har arbejdet hos Zentropa, regner med, at selskabet har orden i regnskaberne.
Heller ikke Regner Grasten og Peter Bose tror, at der er hold i den mistanke, det lækkede notat har rejst.
”Jeg kan på ingen måde forestille mig, at Peter Aalbæk eller Zentropa har gjort noget, der ikke kører efter bogen. Det er de for stor en spiller til. Jeg går ud fra, at alt er i skønneste orden, og der er jo en revisor, der har skrevet under på regnskabet,” siger Peter Bose.
Regner Grasten hæfter sig ved, at der ville have været smartere måder at finansiere eksempelvis den middag for Cannes-direktør Thierry Frémaux, som ifølge notatet blev lagt ind i produktionsbudgettet.
”Det lyder usandsynligt. Hvis Aalbæk var gået til Filminstituttet og spurgt, om de ville hjælpe med at få Cannes-direktøren herop, havde de da sagt ja. Det er jo en god investering og siger i øvrigt mere om Cannes-direktøren end om Aalbæk,” siger Regner Grasten.
”Nej, jeg nægter at tro, at nogen er så åndssvage at dække udgifter ind på den måde, som det har fremgået af medierne.”
Små sko
Heller ikke Ronnie Fridthjof, direktør i Fridthjof Film, har endnu set tegn på, at Zentropa skulle have snydt systemet.
Han mener – som Regner Grasten – at det er en god investering at hente Thierry Frémaux til landet.
”Det er noget af det bedste salgsarbejde, Peter har gjort på den film. Og man skal huske på, at Filminstituttets penge kun er ti-femten procent af det samlede budget. Så statens penge af den middag til 60.000 kroner er måske 8.000 kroner – for at hjælpe en film med til Cannes. Det er altså at gå i små sko at køre det op til en stor sag i medierne.”
– Men burde det ligge i produktionsbudgettet?
”Det kan man sagtens diskutere, men lanceringen er jo støttet med 50 procent fra instituttet, så på den måde har han vel kun snydt sig selv.”
Filminstituttet overreagerer
For Ronnie Fridthjof ser det ud til, at både Zentropa og Det Danske Filminstitut har overreageret i sagen.
”Det er svært at sige, hvad der er op og ned, men udefra ser det ud til, at begge parter bare skulle have sat sig ned over en kop kaffe. Jeg synes, ud fra mit kendskab til sagen, at Filminstituttet overreagerer, når de sender soldaterne efter Aalbæk uden lige at finde ud af, om det kan være en fejl,” siger han.
”Jeg har også nogle gange sagt til mine producere, at et bilag skal ind på en film, fordi jeg sidder med det gyldne overblik, hvilke udgifter der hører til hvorhenne. Men der kan jo ske fejl på en så stor produktion, og hvis han har begået fejl, skal han selvfølgelig være den første til at sige det.”
Ronnie Fridthjof tilføjer, at tingene nødvendigvis bliver gjort anderledes i den kreative industri end i andre brancher for at opnå resultater.
”Hvis man gennemkigger hvert et bilag på de enkelte produktioner, vil man da nok se, at nogle penge bliver brugt forgæves, fordi det er en kreativ branche, hvor man bruger anderledes måder til at inspirere kreativiteten.”
”Det siger sig selv, at man ikke må omgås reglerne. Men som skatteborger og kulturministerium bør man kigge på, om man får det slutresultat, man har betalt for. Når man giver støtte til en billedkunstner, går vi jo heller ikke op i, om han tager til De Vestindiske Øer og maler, fordi han bliver inspireret lige der.”
En provokation
Men hvorfor stiller Peter Aalbæk sig så meget på bagbenene, hvis han ikke har noget at skjule?
”Mit gæt er, at det er en kamp af mere principiel karakter. Men det er bare svært at være principiel, når Filminstituttet har retten på sin side,” mener Peter Bose.
Regner Grasten er inde på noget af det samme.
”Jeg tror, det er en ren provokation. Han vil have gang i gaden – som sædvanlig – og når det så har kørt et stykke tid, siger han: ’Så skidt.’ Men det er bare ikke det værd,” mener Regner Grasten.
Kommentarer