Protestbrevet
09. aug. 2021 | 10:07 - Opdateret 20. aug. 2021 | 23:37

415 filmfolk underskriver protest mod grim kultur

Foto | Shutterstock
Film- og tv-branchen er glamourøs, men arbejdsforholdene bag kameraet lader ifølge 415 arbejdere meget tilbage at ønske.

I et åbent brev til danske producenter kommer filmarbejdere med en bøn om hjælp til at ændre på et dårligt arbejdsmiljø, der indbefatter stress, ulykker og bøllemetoder.

Af Claus Christensen

Chikane, mobning, stress, ulykker, trusler, bøllemetoder.

Det lyder som opskriften på en barsk film, men ifølge flere filmfolk er det virkeligheden bag kameraet i den danske film- og tv-branche.

Nu har scenograf Emilie Nordentoft, skuespiller Dorte Rømer og kostumier Pia Myrdal fået nok. De har forfattet et brev, der er adresseret til producenter og former sig som en indtrængende anmodning om hjælp til at ændre på et dårligt arbejdsmiljø.

415 danske filmfolk har underskrevet brevet.

Underskriverne repræsenterer stort set alle arbejdsfunktioner – fra instruktører og skuespillere over fotografer og tonemestre til assistenter og runnere, der befinder sig nederst i hierarkiet.

Blandt underskriverne er skuespillerne Bodil Jørgensen, Marie Bach Hansen, Ellen Hillingsø og Emma Sehested Høeg, fotografen Morten Søborg, designeren Jim Lyngvild og instruktørerne Charlotte Sieling, Birgitte Stærmose, Nikolaj Steen og Kristian Håskjold.

”Kære producenter. Vi skriver til jer, fordi vi er blevet opmærksomme på, at der stadig er nogle store problemer i vores allesammens elskede filmbranche,” starter brevet, som Filmmagasinet Ekko nu kan offentliggøre.

Læs brevet i sin helhed under artiklen sammen med navnene på underskriverne!

”Vi ved, at de fleste af jer er dygtige, hårdtarbejdende, ansvarsfulde mennesker, der gør jeres bedste for at skabe gode arbejdsforhold i branchen,” fortsætter brevet.

”Vil I ikke være søde at hjælpe os med at sige til de af jeres kolleger, der ikke formår at udvise samme adfærd, at vi faktisk godt ved, hvem I er, og at vi ikke længere vil arbejde for jer, hvis I ikke ændrer stil.”

”Det kan ikke være meningen, at mennesker, der bare gør deres arbejde, skal sygemeldes med depressioner og stress eller helt forlade branchen, bare fordi citronen lige skal presses lidt mere.”

Øget pres på budgetter
Den grundlæggende pointe i brevet er, at der er en stigende efterspørgsel på underholdning. Men fremgangen har ikke ført til bedre forhold for filmarbejderne. Tværtimod.

”Desværre har vi også oplevet, at denne positive fremgang har ført til et øget pres på budgetter og produktioner for at levere varen,” lyder det.

”Her vil vi godt gøre opmærksom på, at man ikke får et bedre produkt af at underbudgettere eller planlægge sin produktion dårligt. Tværtimod bliver det dyrere i sidste ende, når der skal betales overtid og hyres folk ind i weekender og aftener for at få tingene til at gå op.”

Presset er ifølge brevafsenderne også grobunden for et dårligt arbejdsmiljø, der strækker sig fra en hård tone og chikane til trusler og bøllemetoder.

”Vi skuespillere, instruktører og alle andre, der har skrevet under vil gerne sige til de af vores kolleger, der måtte synes at det er en god ide at råbe ad eller mobbe kolleger og andre på filmholdet: Lad være!”

”Vi accepterer ikke vold – psykisk eller fysisk – chikane, mobning, trusler om at smadre nogens karriere eller andre bøllemetoder. Det er magtmisbrug og burde ikke finde sted i en tid, hvor #MeToo allerede længe har rullet ud over hele verden startende netop i filmbranchen. Alle os ansatte er sårbare, fordi så mange gerne vil ind i den her branche,” står der i brevet.

Efterlev jeres egne ord
I kølvandet på #MeToo-bølgen har filmbranchen taget en række initiativer til at komme magtmisbruget til livs. Flere produktionsselskaber og institutioner har også offentliggjort adfærdsregler.

Men det må ikke blive en sovepude, advarer brevafsenderne.

”Til de af jer producenter, der har flotte code of conducts nedskrevet, men ikke overholder dem i praksis, vil vi sige, at I gør jer selv en stor bjørnetjeneste ved ikke at efterleve jeres egne ord,” lyder det.

Selv om brevet er skrevet til producenter, indeholder det også en direkte henvendelse til tv-stationer og andre broadcastere samt Den Danske Filmskole.

”Til tv-stationer og andre broadcastere appellerer vi til, at I vil sige fra over for leverandører, I enten ved eller mistænker for at gennemtvinge produktioner på for lavt et budget. I har som kunder også et ansvar for, at vi kan have et godt arbejdsmiljø i branchen,” lyder det i brevet, som fortsætter:

”Ligesom I på Den Danske Filmskole har et ansvar for at undervise jeres elever i, hvordan man leder på en forsvarlig måde. Det være sig producenter, instruktører, fotografer og andre A-funktioner.”

Ingen udstilles
Brevet nævner ingen navne eller konkrete sager. Og det er med fuldt overlæg ifølge afsenderne.

”Vi vil gerne understrege, at vi ikke vil hænge nogen ud. Det, vi gerne vil ændre på, er en kultur, der stille og roligt er vokset frem igennem de sidste mange år, hvor konkurrencen er blevet større, og de økonomiske vilkår har gjort branchen som helhed hårdere at arbejde i.”

Brevet slutter med en invitation til alle de filmfolk, der har lyst til at bakke op om kampen for at skabe bedre forhold i filmbranchen.

”Slutteligt vil vi sige, at hvis I har lyst til sammen med os at arbejde for at skabe verdens bedste filmmiljø, arbejder vi hjertens gerne for og sammen med jer.”

Ekko arbejder på at få en kommentar fra Producentforeningen og andre faglige foreninger samt Det Danske Filminstitut.

Kære producenter.

Vi skriver til jer, fordi vi er blevet opmærksomme på, at der stadig er nogle store problemer i vores allesammens elskede filmbranche.

Vi er lige nu i en tid, hvor danske serie- og filmproduktioner trives i stor stil. Dansk filmproduktion har, overordnet set, ikke lidt under coronavirus. Tværtimod har corona på grund af nedlukning af mange lande medført en stigende efterspørgsel på underholdning. Der har derfor også her i landet været et væld af produktioner i gang til alle de nye platforme, der er opstået inden for de senere år, med streamingtjenester, net-udgivelser med videre.

Desværre har vi også oplevet, at denne positive fremgang har ført til et øget pres på budgetter og produktioner for at levere varen.

Her vil vi godt gøre opmærksom på, at man ikke får et bedre produkt af at underbudgettere eller planlægge sin produktion dårligt. Tværtimod bliver det dyrere i sidste ende, når der skal betales overtid og hyres folk ind i weekender og aftener for at få tingene til at gå op.

Der må heller ikke – ligesom det gælder for alle andre arbejdspladser – forekomme chikane eller trusler om sagsanlæg mod dygtige, ansvarlige medarbejdere der siger fra, når en situation er farlig for en filmarbejder eller kan føre til ulykker, stress og psykisk skade.

Vi ved, at de fleste af jer er dygtige, hårdtarbejdende og ansvarsfulde mennesker, der gør jeres bedste for at skabe gode arbejdsforhold i branchen.

Vil I ikke være søde at hjælpe os med at sige til de af jeres kolleger, der ikke formår at udvise samme adfærd, at vi faktisk godt ved, hvem I er, og at vi vil ikke længere arbejde for jer, hvis I ikke ændrer stil. Det kan ikke være meningen, at mennesker, der bare gør deres arbejde, skal sygemeldes med depressioner og stress eller helt forlade branchen, bare fordi citronen lige skal presses lidt mere.

Til Producentforeningen vil vi appellere til, at I tager en alvorlig snak med de af jeres medlemmer, I måtte vide eller mistænke for at behandle deres medarbejdere dårligt, underbetale folk eller lave andre unoder.

Til tv-stationer og andre broadcastere appellerer vi til, at I vil sige fra over for leverandører, I enten ved eller mistænker for at gennemtvinge produktioner på for lavt et budget. I har som kunder også et ansvar for, at vi kan have et godt arbejdsmiljø i branchen.

Ligesom I på Den Danske Filmskole har et ansvar for at undervise jeres elever i, hvordan man leder på en forsvarlig måde. Det være sig producenter, instruktører, fotografer og andre A-funktioner.

Vi accepterer ikke vold – psykisk eller fysisk – chikane, mobning, trusler om at smadre nogens karriere eller andre bøllemetoder. Det er magtmisbrug og burde ikke finde sted i en tid, hvor #MeToo allerede længe har rullet ud over hele verden startende netop i filmbranchen. Alle os ansatte er sårbare, fordi så mange gerne vil ind i den her branche.

Derfor vil vi også sige til de af jer unge, der brænder for at lave tv-serier og film: Ro på! Der er masser af tid, og I skal nok få lov. Der er plads til os alle, og hvis I siger fra eller kontakter jeres umiddelbare chef, fagforbund eller nogle af os, jeres kolleger, når I oplever uacceptabel adfærd, vil vi gøre vores bedste for at hjælpe jer, og forhåbentlig vil I så kunne arbejde i branchen under ordentlige forhold i mange år fremover.

Til de af jer producenter, der har flotte code of conducts nedskrevet, men ikke overholder dem i praksis, vil vi sige, at I gør jer selv en stor bjørnetjeneste ved ikke at efterleve jeres egne ord.

Vi er lidt af et kludetæppe af en branche, hvor folk kommer mange forskellige steder fra. Alle er vi her, fordi vi besidder netop det talent, den professionalisme og de kompetencer, der skal til for at løfte noget så kompliceret som en film eller tv-produktion, hvor alt skal falde i hak inden for en snæver tidsramme og ofte med et begrænset budget. For de flestes vedkommende drevet af en indre nødvendighed om at arbejde med et kunstnerisk udtryk – om det er let underholdning eller store flotte Oscar-vindere.

Vi elsker mest af alt vores arbejde, hvor vi får lov til at udfolde lige netop det talent og den ekspertise, vi kan bidrage med.

Vi taler alle sammen på kryds og tværs, og vi vandrer videre til nye produktioner hele tiden, hvor vi taler sammen om, hvem der er gode, og hvem der er dårlige at arbejde for.

Mange af os er selv i lederrollen for vores afdeling som indspilningsledere, kostumedesignere, fotografer, scenografer, lysmestre og selvfølgelig instruktører. Og vi tager vores ansvar på os og gør vores bedste for at behandle vores afdeling ordentligt og med respekt for hver især og må også tit beskytte dem og selv tage skraldet – som ordentlige ledere gør.

Nu vil vi godt bede jer om at gøre det samme.

Vi skuespillere, instruktører og alle andre, der har skrevet under vil gerne sige til de af vores kolleger, der måtte synes at det er en god idé at råbe ad eller mobbe kolleger og andre på filmholdet: Lad være! Det skader jeres ry og jeres karrierer.

Vi vil gerne understrege, at vi ikke vil hænge nogen ud. Det, vi gerne vil ændre på, er en kultur, der stille og roligt er vokset frem igennem de sidste mange år, hvor konkurrencen er blevet større, og de økonomiske vilkår har gjort branchen som helhed hårdere at arbejde i.

Slutteligt vil vi sige, at hvis I har lyst til sammen med os at arbejde for at skabe verdens bedste filmmiljø, arbejder vi hjertens gerne for og sammen med jer.

Underskrifter

Emilie Nordentoft, scenograf
Pia Myrdal, kostumedesigner
Dorte Rømer, skuespiller
Martin Miehe-Renard, instruktør
Charlotte Sieling, instruktør
Szhirley, sanger og skuespiller
Kristina Begtrup Pedersen, Deluca Film
Tanja Eleonora Spang Søderberg, kostumedesigner
Mia Strøbech, kostumedesigner
Nathalie Holt Olsen, kostumier
Mads M. Nielsen, skuespiller
Torben Greve, Foley Artist
Maria Lundedal, statistkoordinator
Mikael Hensel Zilmer, indspilningsleder
Emil Petterson, manuskriptforfatter
Maria Dannevang Thomsen, kostumedesigner
Christel Fruehøj, rekvisitør
Pia Bovin, instruktør
Trine Weber Sundstrup, chefrekvisitør
Mie Steenberg Andersen Drud, kostumier
Kristian Lindhardt, journalist og dokumentarinstruktør
Lauge Voigt, rekvisitør
Kirstine Hedrup, skuespiller
Ida Bo Geisler, scenograf
Kathrine Kjær Roberts Nedergaard, scenograf
Frej Kolath Jensen, set-rekvisitør
Casper Andersen, sikkerhedsmand
Susanne Herredsbjerg Søbye, hår og makeup-designer
Louize Nissen, kostumedesigner
Marianne Elgaard Bendtsen, kostumier
Benjamin Mathiesen, location manager
Rebecca Sophia Morris Sigaard, kostumier
Jakob D. Holm, rekvisitør
Madeleine Steenberg Ludvigsen, kostumier
Clara Nyström, kostumier
Kenneth Andersen, belyser og indspilningsleder
Charlotte Dam, sminkør og frisør
Freja Wang Gammelgaard, rekvisitørassistent
Anna-Liisa Putkinen, scripter
Diana Dybkjær, kostumier
Marie Kleis, kostumier
Anemone H. Demirhan, produktionsassistent
Christoffer Harding, location manager
Rasmus Bøgh Hansen, location manager
Mads Korsgaard, skuespiller
Oliver Wozny, kameraassistent
Morten Jensen, grip
Lars Gonzalez, tonemester
Thue Garde Finnich, b-fotograf
Tanja Winther, produktionsassistent
Erik Gonzalez, klipper og fotograf
Frederik Haslund, b-fotograf
Sara Sofia Kasper, sminkør
Peter Frehr Carstensen, tonemester
Birk Kromann, lysmester
Jesper Holger, producer
Christina Vestergård Prip, sminkør og frisør
Laurids Nørgaard, scripter
Minna Mærsk, kostumier
Mads Hoppe, b-fotograf
Allan Legarth Nielsen, DIT
Malene Sandvig Lydholm, sminkør og hårstylist
Lars T. Therkildsen, instruktør og manuskriptforfatter
Casper Gaston Kehlet, b-fotograf
Robert Erik Veng, skuespiller
Anne Anh Lund, instruktør og klipper
Ulrik Schmidt Hansen, produktionsassistent
Martin Frislev Ammitsbøll, skuespiller
Rasmus Hougaard, skuespiller
Alex Lehmann, skuespiller og dukkefører
Maria Engberg Refsgaard, sminkør og frisør
Alexandro Albrechtsen Aguirre, skuespiller
Mette Løjborg-Hansen, skuespiller
Kristoffer Engholm Aabo, fotograf
Caroline Polke, instruktør
Karsten Holst, rekvisitør
Lea Erantis Olskær Fuglsang, skuespiller
Reda El-kheloufi, tonemester
Mads Koppel, rekvisitør
Caroline Uggerhøj, scripter
Mads Kelbæk, location manager
Sophie Højvang Woode, scripter
Jessica Nilsson, instruktør
Anders Valbro Højte, skuespiller
Dennis Albrethsen, stuntkoordinator
Sebastian Lyding, lysmand
Line Rosenkrantz Jensen, sminkør
Sospeter Rob, kameraassistent
Mikkel Herforth Thorsdam, runner
Livia Fagone, producer
Malik Thomas, lysmand
Veronika Batelková, locationassistent
Jonas R. Kirkegaard, tonemester
Sophie Caroline Gohr, fotograf
Josephine Fokdal, kameraassistent
Lasse Gudmand-Høyer, fotograf
Kasper Bundvad, b-fotograf
Kristoffer Bruhn, lysmand
Charlotte Bech, production designer
Morten Pedersen, produktionsassistent og rekvisitørassistent
Jacob Pilgaard, instruktør og manuskriptforfatter
Daniel Due Jensen, lysmester
Anders Norddal Jendresen, tonemester
Josephine Eisenhardt, skuespiller
Anne Mette Stræde, kameraassistent og b-fotograf
Cornelia Hyrup, produktionskoordinator
Oliver Margolis, skuespiller
Line Hesdam, skuespiller
Gitte Nørris Lorentsen, chefrekvisitør
Ditte Marie Pedersen, indspilningsleder
Kristina Refmor, kostumier
Christoffer Rømer, belysningsassistent
Michael Robdrup, skuespiller
Simone Adalberth Jørgensen, produktionsleder
Mathias Flint, skuespiller
Mads Fridolin Vejby, fotograf
Shila Sloth, fotograf
Ditte Madsen, sminkør
Michelle Laursen, scripter
Jelte Ossenbrüggen, skuespiller
Josefine Else Larsen, scenograf og rekvisitør
Jakob Svarre Juhl, skuespiller
Stella Malfilatre, instruktør
Mara Kai, sminkør
Louis Francisco Vernal, instruktør
Bodil Jørgensen, skuespiller
Morten Søboeg, fotograf
Peter Storm Wich, tonemester
Camilla Arlien, instruktør
Sophus Wolf, fotograf
Ditte Maria Le-Fevre, skuespiller
Stephanie Stål Axelgård, fotograf
Jakob Hasselstrøm, skuespiller
Silje Seneberg Christensen, fotograf og kameraassistent
Amalie Egeberg, scripter
David Silset, instruktør
Lis Dyre, fotograf
Ania de Sá, klipper
Laura Bach, skuespiller
Kenny Duerlund, skuespiller
Sune Kaarsberg, tonemester
Linette Lindharth, skuespiller
Emil Salling, tonemester
Nicolai Kvistgaard, skuespiller
Steffen Bak Hansen, klipper
Nikoline Frisenette, produktionsleder
Jepper Frostholm, rekvisitør
Joon Poore, stuntmand
Steen Schytte, skuespiller
Ida Marie Krog, rekvisitør
Nick Palsdorf, tonemester
Lukas Miklik-Stolar, skuespiller
Michael Worthman, instruktør og skuespiller
Nina Frifelt, stuntkvinde og producerassistent
Amanda Bech, rekvisitør
Andreas Ascanius Lundmark Jakobsen, fotograf
Fiona Olga Ellgaard, skuespiller
Kamille Allen Bartkær, location-assistent
Emilie Aatoft, kostumier
Alex Pavlovic, tonemester
Maria Cordsen, skuespiller
Peter Kofoed, tonemester
Mads Frølich, lysassistent
Josephine Vedel Larsen, scripter
Pernille Rosengren, skuespiller
Lasse Egholm, skuespiller og manuskriptforfatter
Nikolaj Schou, fotograf
Frida Stannum, instruktør
Adam Ild Rohweder, skuespiller
Ronja Hage Tange, scenograf og rekvisitør
Rasmus Damsgaard, tonemester
Rebekkah Leve, kostumier
Louise Kirstine Danielsen, skuespiller
Bue Nielsen, skuespiller og tekniker
Sophia Ladegaard, kostumier
Tobias Juhl, gaffer
Alexander Ohrt, instruktør
Malthe Jagd Miehe-Renard, manuskriptforfatter
Abigail Metcalfe, kostumedesigner
Johannes Dam, tonemester
Holger Ove Lückow, runner og grip
Marie-Louise Magnussen, caster og statistkoordinator
Alice Venndt, caster
Andrias Høgenni, instruktør
Tanne Sommer, manuskriptforfatter og instruktør
Regitze Estrup, skuespiller
Morten Skovsang, Wonderland rekvisitudlejningen
Eva Lendorph, production designer
Rasmus With, rekvisitør
Gustav Pontoppidan, production designer
Petrine Clausen, scenograf og rekvisitør
Martin Greis-Rosenthal, skuespiller
Naomi Jo Ash-Collins, rekvisitør
Mai Hedvig Lyngby, statistkoordinator og instruktørassistent
Christian Rathmann, scenograf og rekvisitør
Julie Hofmeister, rekvisitørassistent
Peder Bille, skuespiller og manuskriptforfatter
Nikolaj Lütken, instruktør og gaffer
Franz Alexander Borde, b-fotograf
Martin Stampe, fotograf
Nina Helbak, kostumier
Kristian Håskjold, instruktør
Torben Brent Wenneberg, lysmester
Sune W. Hansen, production designer
Thomas Rosenkilde Meyer, kameraassistent og C-foto
Lennart Storgaard, location manager
Stine Gudmundsen-Holmgreen, kostumedesigner
Birgitte Raaberg, skuespiller
Birgitte Stærmose, instruktør
Jonathan Stahlschmidt, skuespilelev
Anne Bergfeld, skuespiller
Louise Hauberg Lohmann, chefsminkør
Lilli Tollerup, sminkør
Tanja Rybatchuk, skuespiller og danser
Felicia Bang, production designer
Elias Munk, skuespiller og manuskriptforfatter
Christina Franksdatter, rekvisitør
Julie Hennecke Hartmann, production designer
Rasmus Hedegaard, stuntkoordinator
Josephine Kildal, produktionsassistent
Pernille Nydal Henriksen, rekvisitør
Emilia Staugaard, stillfotograf
Silje Aune Dammen, production designer
Emil Fahrenbach Skanning, produktionsassistent
Oliver Aasholm, videograf og lysassistent
Sara Lassen, rekvisitør
Martin Munch, filmfotograf
Christian Nutzhorn, belyser
Fabian Wullenweber, instruktør
Maria Nyborg, manuskriptforfatter
Sofie Jo Kaufmanas, skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter
Rasmus Eriksson, filmfotograf
Mathias Jagd Nielsen, makeupartist
Sofie Amalie Laulund, koordinator og produktionsleder
Jim Lyngvild, designer
Nessie Beik, skuespiller
Thea Glindorf, skuespiller
Lysser Andersen, skuespiller
Magnus Bruun, skuespiller
Maria Hanke, operasanger og skuespiller
Lisa Mette Juvonen Bentzen, skuespiller og sanger
Charlotte Rathnow, skuespiller
Adam Brix, skuespiller
David Medina, belyser og lysmester
Ib Valentin, belyser og lysmester
Niels A. Wetterberg, kunstnerisk direktør
Karin Jagd, caster
Anders Budde Christensen, Skuespiller
Cecilie De la Prada, rekvisitør
Simon Dam Christiansen, skuespiller
Amanda Elizabeth Rischel, skuespiller
Iben Skau-Olsen, skuespiller
Marie Louise Wille, skuespiller
Lars Reinholdt, fotograf
Carsten Meinhardt, teknisk koordinator og tonemester
Tammie Bergholdt, skuespiller
Lue Støvelbæk, skuespiller
Jens Fraek, lysmand
Lise Marker, scenograf og rekvisitør
Molle, belysningsmester
Mette Meinicke, kostumier
Allan Køldal, belyser
Anne Skamris, b-fotograf
Kristine Maj de Neergaard, production designer
Martin Hall, skuespiller
Josefine Tvermoes, skuespiller
Josefine Exner, dokumentarinstruktør
Søren Ruby, skuespiller og manuskriptforfatter
Luise Skov, skuespiller
Laurits Munch-Petersen, instruktør
Laura Bro, skuespiller
Mathias Dalsgaard Hald, instruktørassistent
Camilla Hentze, sminkør
Susie Bjørnvad, kostumedesigner
Anders Mossling, skuespiller
Kenneth Matthes, skuespiller
Christina Kallan, rekvisitør
Mads Kruse, skuespiller og børnecoach
Michala Steiner Rode, rekvisitør
Luna Dolcerocca, scenografassistent
Walther Jensen, instruktør og producer
Nicolette Mari-Anne Jespersen, skuespiller
Jacob Wirth Carlsen, chefrekvisitør
Søs Sif Thiele, skuespiller
Niels Von Ostenfeld, klipper
Anette Baymler Madsen, sminkør
Brian Dyrby, tonemester
Lotte Munk, skuespiller
Dariusz Steiness, instruktør
Sara Bovin, radiovært og journalist
Trine Padmo, scenograf
Jill Lena Knuttel, scripter
Sedsel Andersen, scripter
Alexander Behrang Keshtkar, skuespiller
Malene Redder Ruby, kostumedesigner
Mathias Kruse Gregersen, Lysassistent og b-fotograf
Diana Ophelia Hæklund Schack, skuespiller og sanger
Brian Conradsen, skuespiller
Jesper Hyllested, rekvisitør
Ellen Hillingsø, skuespiller
Mark Butler, caster og statistkoordinator
Nikolaj Steen, instruktør
Bella Duve, skuespiller
Michael Wils, belysningsmester
Ronni Husmand, locationmanager
Mathilde Kjær Bang, kostumier
Rune Wedel-Heinen, Key Grip
Kasper Loft Moos Bylov, b-fotograf
Jesper Grüner, indspilningsleder
Marie Bach Hansen, skuespiller
Freja Printz, tonemester
Lars Peen Rodt, filmfotograf
Victor Sloth, c-foto
Anne Mette Vestskov, produktionsleder
Jonatan Jacoby, lydarbejder
Anne Magnér, Locationscout og statistkoordinator
Freja Saxgren, produktionsassistent
Sebastian Lerbrandt, rekvisitør
Silja Cohn, rekvisitør
Mogens Wolf Johansen, produktionsleder og regissør
Patricia Schumann, skuespiller
Carl Emil Voldgaard, fotograf
Lisa Trædholm Mønster, dramaturg og indspilningsleder
Emma Clausen, kostumeassistent
Theis Madsen, belyser
Selma Kaag Levysohn, fotograf
Kasper Krogh, produktionskoordinator
Magnus Nyholm, rekvisitør
Nicolai Hundebøll, instruktør
Kasper Koch, lyssætter
Ida M. Andersen, runner
Emil Dalsager, fotograf
Theodor Garnæs Kramer Engen, instruktør og manuskriptforfatter
Benjamin V. Sejbjerg, fotograf
Coco Hjardemaal, skuespiller
Linda Daae, scripter
Ara Damgaard, skuespiller og instruktør
Eddie Emhoff Brøchner, skuespiller og foredragsholder
Rasmus Normann, rekvisitør
Pelle Koppel, skuespiller
Fares Nhe Alg, manuskriptforfatter
Marcus Christensen, skuespiller
Mads Strømme, lysmester
Rikke Louise Schjødt, manuskriptforfatter og instruktør
Stine Kvist Rasmussen, skuespiller
Christopher Engel, instruktør og skuespiller
Linnea Voss, skuespiller
Christopher Hvidbjerg Rønje, skuespiller
Maja Muhlack, skuespiller
Josephine Reumert Grau, skuespiller
Neel Feldstedt, manuskriptforfatter
Lars Lippert, skuespiller
Mie Rongsted Gravesen, kostumeassistent/skrædder
Anne Rasmussen, stunt
Kasper D. Gattrup, skuespiller
Mads Møller, stuntkoordinator og stuntmand
Mikkel Lund, skuespiller og entertainer
Henriette Ulvbjerg, skuespiller
Charlotte Hertz, sminkør
Charlotte Amalie Kirkegaard Kehlet, skuespiller
Helle Bo, skuespiller
Mikkel Sigsgaard, lysmester
Mo Chara, skuespiller
Sandra Yi Sencindiver, skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter
Trine Kjestrup, postproducer
Gaia Rosberg, skuespiller
Michelle Faeroe, producer
Katrine Buxbom, koordinator
Peter Vinding, skuespiller
My Hyttel, scripter
Shahbaz Sarwar, skuespiller, instruktør, manuskriptforfatter og producer
Emma Sehested Høeg, skuespiller
Ane Helene Hovby, skuespiller
Ibbi El Hani, skuespiller
Sanne Sol Kristensen, skuespiller
Ulla Håkansson, pr
Emilie Galsgaard Dinesen, kostumier
William Andrews, runner
Maj Bovin, manuskriptforfatter
Kee Kee Lawrence, klipper
Mikkel Find, b-foto
Sune Christoffer Abel, skuespiller
Lisa Kristensen, kostumier og kostumeassistent
Marie Louise Reichardt, videojournalist
Emil Fobian, c-foto
Oliver Jacoby, instruktør og artdirector
Johan Knattrup Jensen, instruktør
Lars Halvorsen, tonemester
Bella Louis Jensen, produktionsassistent
Pernille Rud Hansen, sminkør
Dan Zahle, skuespiller
Sarah Gad Wøldike, scenograf, chefrekvisitør og grafik
Oona Olivia O´Hagan, indspilningsleder
Marie Reuther, skuespiller
Alexander Clement, skuespiller
Tilde Harkamp, instruktør
Pari Khadem, makeup-artist
Roar Skau Olsen, tonemester
Felix Weylandt, runner
Yolanda Bluff, kostumier
Svend Colding, instruktør
Alexander Priess, instruktør
Bjørk Asferg, fotograf og studerende
Søren Krog Krustrup, fotograf og b-foto
Julius Plambech, producer og studerende
Pernille Hyllegaard, manuskriptforfatter
Lars Nørlund, fotograf og steadicam-operatør
Nanna Pape, skuespiller
Philippe Kress, fotograf
Morten Lützhøft, skuespiller
Anna Elise Martensen, dokumentarinstruktør
Christian Juul Mikkelsen, instruktør og tilrettelægger
Silja Okking, tv-vært
Kristine Baas, rekvisitør
Jeanett Brahe, production designer

Kommentarer

Ekkos hotline

Har du oplevelser fra filmbranchen, som du gerne vil dele med Ekko?

Vi kan døgnet rundt kontaktes på 2729 0011 eller ekko@ekkofilm.dk.

Vi garanterer fuld anonymitet.

© Filmmagasinet Ekko