Psykopater i Ekko

Vi møder ham alle vegne – psykopaten. Snart i form af den personlighedsforstyrrede svindler, snart som den charmerende seriemorder. Han – for det er næsten altid en han – er blevet en fast og uundværlig aktør i det moderne persongalleri.

Nyhedsmedierne kredser om de autentiske tilfælde, mens litteraturen har leveret psykopater, fra Shakespeares Richard III over Stevensons Dr. Jekyll og Mr. Hyde til Bret Easton Ellis’ American Psycho.

Horrorfilmen er nærmest definitorisk afhængig af
psykopaten: Norman Bates i Psycho, Freddy Krueger i A Nightmare on Elm Street, Jack Torrance i Ondskabens hotel og Jack the Ripper i en endeløs række af spillerfilm og tv-serier.

Den lækre anarkist
”Psykopater” er temaet i det nye nummer af Ekko, som er på gaden 19. august. Her spørger vi blandt andet, om den kunstneriske profession i sig selv er et felt for psykopater.

Blandt bidragyderne er manuslærer Mogens Rukov, der om manuskriptprocessen skriver: ”Vi starter med at reducere mennesket til noget, der ligner dets psykopatiske skikkelse: én vilje, ét temperament, én lidenskab.” 

Forfatter Klaus Rifbjerg har genset A Clockwork Orange og opdaget en overraskende varme i filmhistoriens mest foruroligende psykopatportræt.

”Stanley Kubricks sympati er anbragt centralt i den ulækre hovedperson Alex, fordi han også som en spejling af instruktøren er en lækker anarkist,” noterer Rifbjerg.

Hannibal på briksen
Desuden kan du læse:

• Psykiater Dorte Sestoft tager Dr. Hannibal Lecter fra Ondskabens øjne i konsultation og stiller en diagnose.

• Instruktør Nicolas Winding Refn interesserer sig ikke for psykopater. Men hvorfor er hans film så befolket af voldsmænd, gangstere, pushere og andre tvivlsomme typer fra underverdenen?

• Historien om japanske Issei Sagawa, der spiste sin veninde og med succes har forvandlet ugerningen til en kunstnerisk karriere.

Dræberklovnen
Vi tegner også en række portrætter af verdens værste mordere, deriblandt John Wayne Gacy, Jr., den velrenommerede forretningsmand og lokalpolitiker, der i 1970’ernes Illinois i al hemmelighed voldtog og myrdede 33 unge mænd.

Historien rummer den uhyggelige detalje, at Gacy i sin fritid optrådte som klovnen Pogo ved børnefødselsdage i lokalområdet, hvilket for eftertiden har givet ham øgenavnet ”Dræberklovnen”.

Gacy blev henrettet med sprøjte i 1994, og efter henrettelsen blev hans hjerne sendt til videnskabelig undersøgelse.

Kunstnerisk er tragedien blevet behandlet på Sufjan Stevens mesterlige hjemstavnsalbum Illinois (2005). I den hjerteskærende sang ”John Wayne Gacy, Jr.” identificerer troubadouren sig med Gacys dobbeltliv.

”Når jeg opfører mig bedst, så er jeg faktisk ligesom ham. Se blot de hemmeligheder, jeg har gemt under gulvbrædderne”, synger Stevens på albummet og denne kongeniale musikvideo: