Svensk talent: Publikum hader mig

Gustav Danielsson var fotograf på Roy Anderssons Du levende og har engang studeret arkitektur. Siden har han kastet sig ud i selv at instruere, og Djur jag dödade förra sommaren (Animals I Killed Last Summer) er hans anden kortfilm.

Fire nordiske filmmagasiner – danske Ekko, norske Rushprint, svenske Flm og finske Episodi – har udvalgt Djur jag dödade förra sommaren til dvd’en Directors to Watch, der følger med det aktuelle nummer af Ekko.

I filmen bliver en fars moral sat på prøve, da sønnen Leo bliver mere og mere besat af at slå små dyr ihjel. Lige pludselig står faren selv med blod på hænderne, og hvordan forklarer man så det?

Hyklerisk moral
Ved at vælge filmen til dvd’en peger de fire magasiner også på 38-årige Gustav Danielsson som én af de nordiske instruktører, der er at værd at holde øje med. Hvordan opstod ideen til den usædvanlige film?

”Mine to sønner er lige blevet gamle nok til at fiske, og det er meget vigtigt for dem, at jeg slår fiskene ihjel, når de har fanget dem. Hvis jeg smider fisken i vandet, begynder de at råbe: ’Slå den ihjel, far! Jeg vil have den!’”, fortæller Gustav Danielsson.

”Jeg har det meget svært med at slå de fisk ihjel. Men da jeg så begyndte at tænke over mit eget moralkodeks, indså jeg, hvor komplekst det er.”

”Jeg kan ikke slå de fisk ihjel, mine sønner fanger, men jeg har ingen problemer med at spise fisk og kød, som andre har slagtet. Så det er ikke, fordi jeg er særligt god eller human – det er bare, fordi jeg ikke selv vil have blod på hænderne.”

”Det ræsonnement udviklede sig til filmen, hvor en dreng dræber små dyr. Hans far prøver at opdrage ham til ikke at blive psykopat, mens han samtidig kæmper med sin egen moral.”

”No animals were harmed”
– Hvad var den største udfordring ved at lave filmen?

”Den største tekniske udfordring var uden tvivl at indrette scenerne, hvor dyrene bliver slået ihjel, uden at skade eller dræbe dyrene.”

”Eftersom filmen stort set kun består af den slags scener, endte halvdelen af filmen med at være filmiske tricks. Det, vi gjorde, når vi skulle filme dødsøjeblikket, var at erstatte de levende dyr med allerede døde dyr.”

”Og hvorfor gik vi egentlig igennem alt det besvær? Svaret er lige så moralsk flagrende som farens handlinger i filmen. Størstedelen af skuespillerne og filmholdet spiste jo kød under produktionen, så svaret må have noget at gøre med mavefornemmelse. For mig føles det bare ikke rigtigt at ofre et dyr for at lave en film.”

– Hvilke følelser håber du, publikum sidder tilbage med, når de har set din film?

”Ambivalens. Men jeg er godt klar over, at nogle føler had. Had til mig, instruktøren, fordi de tror, jeg ofrede dyrene for at lave filmen. Men det gjorde vi altså ikke.”

”Jeg har gjort mig masser af overvejelser om at slå dyr ihjel, børneopdragelse, moralkodeks, integritet, styrke til at følge ens overbevisning og min egen manglende evne til altid at gøre det. Jeg vil ikke fortælle folk, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg vil starte en debat.”

Nogle ting kunne være bedre
– Hvad har filmen betydet for din karriere?

”Jeg er meget taknemmelig for, at Djur jag dödade förra sommaren har haft stor succes på festivaler verden over. Det kan måske hjælpe mig med at skaffe finansiering til mit næste projekt.”

– Hvorfor ser filmen sådan ud stilistisk?

”Jeg er filmfotograf, og det er det, jeg bruger det meste af min tid på. Den første store film, jeg filmede, var Roy Anderssons Du levende. Min æstetik stammer fra Roy, og der har jeg også lært min metode med at lave tegninger af alle indstillinger, før jeg tager ud på settet.”

”Djur jag dödade förra sommaren starter meget stilistisk stringent. Hver scene starter med et close-up af et dyr, der er ved at dø, efterfulgt af et bredt skud af de omkringstående mennesker. Mod slutningen bryder kameraet med de statiske billeder og bevæger sig mere løst. Det var et intuitivt valg.”

– Hvad synes du selv om resultatet i dag?

”Jeg er rigtig glad for filmen. Det var en kæmpe holdindsats at gennemføre projektet, og jeg er meget tilfreds med alle, jeg har arbejdet med. Der selvfølgelig nogle ting, der kunne have været bedre, for eksempel kunne jeg være kommet endnu tættere på de døende dyr med kameraet.”

Barnetalent bliver stjerne
– Hvad var det vigtigste, du lærte af at lave filmen?

”Det var første gang, jeg instruerede børn, og jeg lærte, at man skal bruge et naturligt skuespiltalent. Det er virkelig ikke min fortjeneste, at Anton Samuelsson Forsdik spiller sin karakter som sønnen så godt. Alt, hvad han gør foran kameraet, gør han med fuldkommen naturlighed og totalt nærvær. Han bliver en stjerne.”

– Hvilke nordiske instruktører er du inspireret af?

“Lars von Trier, Lukas Moodyson og Roy Andersson.”

– Hvordan vil du beskrive betingelserne for at lave spillefilm i Norden?

”Jeg har mest erfaring med at lave kortfilm, og det har vi gode betingelser for her. Jeg ved, der er mere støtte og fokus på kortfilm i de nordiske lande sammenlignet med de fleste andre steder i verden.”

– Hvis du kunne ændre én ting ved nordisk film, hvad skulle det så være?

”Jeg ville ønske, at vi kunne få mere støtte til at lave spillefilm. Og jeg ville ønske, vi kunne ændre den svenske filmaftale, så der er mindre fokus på kommerciel succes og mere på kvalitet.”

”Jeg siger ikke, at en kommerciel succes nødvendigvis er lig med, at det ikke er en kvalitetsfilm, men den slags film har ikke brug for samme støtte fra filminstituttet.”

Dystert og sjovt
– Hvilke skuespillere/filmfolk fra de andre nordiske lande ville du gerne arbejde sammen med?

”Jeg vil gerne arbejde sammen med skuespiller Anders Danielsen Lie. Jeg har set ham i Oslo, 31. august, og hans præstation er forbløffende.”

”Igennem filmhistorien – efterhånden som mediet udvikler sig – tages der af og til nogle små hop fremad, der får alt andet til at føles lidt gammelt. Sådan havde jeg det, da jeg så Anders Danielsen Lie i den film. Det var noget, jeg aldrig havde set før.”

– Hvad skal din næste film handle om?

”Den kommer til at handle om et moralsk dilemma, og det bliver dystert og sjovt. Jeg arbejder på et par manuskripter og ideer, og så snart de bliver gode nok, kan jeg forhåbentlig forvandle dem til en film.”