Q&A: Joachim Trier

På dvd’en Nordic Short Films bidrager norske Joachim Trier med Procter. Joachim Trier er født i 1974 og spillefilmdebuterede med Reprise i 2006. For den har han modtaget flere priser - heriblandt en Bodil for bedste ikke-amerikanske film.

I Procter fra 2002 bliver hovedpersonen Charles Procter vidne til et dramatisk selvmord og forsøger efterfølgende at finde ud af, hvem den afdøde person var. Filmen blev nomineret til en European Film Award i 2002.

- Hvordan startede filmen, og hvilke omstændigheder blev den til under?

”I skrivende stund er jeg seks uger fra at skulle starte optagelser, har fået et glas vin ... og forsøger at huske ti år tilbage til dengang, jeg lavede denne kortfilm. Jeg kan huske, at jeg så meget Bresson, Tarkovskij og Michael Bay. Jeg var lige blevet færdig på The National Film and Television School i London. Pludselig var der bevilget penge til en afgangsfilm på årgangen under mig, men der manglede en instruktør. Jeg indvilligede i at instruere en kortfilm, hvis bare jeg selv måtte skrive den fra bunden af sammen med Eskil Vogt. Nødvendigheden af at skulle færdiggøre den hurtigt viste sig at være godt, fordi jeg blev tvunget til at stole på mine instinkter.”

- Hvad var intentionerne bag?

”Som altid at skabe noget smukt.”

- Hvad var den største udfordring - både kunstnerisk og teknisk?

”Teknisk set var det at lave en stor pyroteknisk scene med en brændende bil og en stor sprinkler på et så godt som ikke-eksisterende budget. Men fordi min intention var at lave en film, hvor jeg i et af temaerne udforskede forholdet mellem det traumatiske og det sublime, var der ingen vej udenom. Det skal også lige nævnes, at dette var mit første samarbejde med filmfotografen Jakob Ihre, som jeg senere har lavet adskillige projekter sammen med.”

- Hvordan ser du på resultatet i tilbageblik?

”Jeg har faktisk ikke set filmen i årevis.”

- Hvad var det vigtigste, du lærte i forbindelse med denne specifikke film?

”Den fik mig til at indse, at jeg ikke kunne slippe væk fra min egen æstetik. I mine tidligere kortfilm havde jeg eksperimenteret en del med forskellige stilarter. Med Procter opdagede jeg, at selv når jeg prøvede noget med nye samarbejdspartnere og en mere enkel historie, var der sider af mig og min måde at anskue ting på, som jeg ikke kunne slippe væk fra. Er det godt eller dårligt? Det ved jeg ikke, men at acceptere sig selv er bestemt en del af ens udvikling. Den dag i dag er jeg overbevist om, at udtrykket ’stil’, i dets mest fundamentale betydning, afspejler vores personligheder som instruktører.”

- Hvad har filmen betydet for din karriere?

”Eftersom den vandt nogle priser, går jeg ud fra, at folk i filmbranchen fik øjnene op for mig. Med andre ord gjorde den det muligt for mig at fortsætte med at arbejde.”

- Synes du, at film fra de nordiske lande besidder en særlig stemning eller tone?

”Jeg er sikker på, at lyset her har sin særlige betydning, men jeg er mere interesseret i forskellene end lighedspunkterne.”

- Anser du dig selv for at være en nordisk manuskriptforfatter - kunstnerisk - og føler du dig forbundet med en særlig nordisk fortælletradition?

”Jeg kunne lave en lang liste over nordiske kunstnere, der har inspireret mig; Bergman, Dreyer, Hammershøi, Munch, Doktor Kosmos ... listen kunne fortsætte. Nu føler jeg mig mest beslægtet med Knut Hamsun, hvis bøger Sult og Mysterier gjorde et stort indtryk på mig under en periode i mine teenageår, hvor jeg syntes, alt fra Norge var noget lort ... måske lige med undtagelse af Jokke & Valentinerne.”

- Hvilken nordisk film fra samtiden har gjort det største indtryk på dig?

”Victor Sjöströms Körkarlen (1921, red.), fordi den føles moderne. Lars von Trier har aldrig lavet noget uinteressant, og gennem ham elsker vi filmkunsten. Roy Andersson er en stor filosof, og hans stil er så særegen, at han gør de fleste af sine tilhængere i ’Scandio-statisk-post-Tardi’-skolen for mise-en-scène til skamme. Ruben Östlunds æstetik er uafhængig, og det beundrer jeg ham meget for. Jørgen Leth er en utrolig modig, intelligent og sjov filmskaber.”

- Hvad er det bedste og værste ved at producere film i et nordisk samarbejde?

”En vis pædagogisk, demokratisk moral synes at være vores dyd. Men det kan desværre også vise sig som den interessante kunsts fjende.”