Q&A: Roy Andersson

Med Ekko #50 følger dvd’en Nordic Short Films, som præsenterer kortfilm af Nordens største instruktører. Interviews med de fleste af filmskaberne bringes her på siden over de næste otte dage.

Vi lægger ud med svenske Roy Andersson. Den 67-årige instruktør er repræsenteret på Nordic Short Films med Härlig är jorden fra 1991.

Kortfilmen er på mange måder en forløber for mesterværket Sange fra anden sal og fremstiller satirisk livet i det svenske velfærdssamfund. Den er fortalt i en række tableauer med en hårdt prøvet, midaldrende mand som gennemgående figur.

- Hvordan startede filmen, og hvilke omstændigheder blev den til under?

”Det Svenske Filminstitut startede i samarbejde med den Internationale Filmfestival i Göteborg et filmprojekt, der hed 90 minutter 90-tal i 1990. Tanken var, at ti forskellige svenske instruktører skulle lave hver sin ti minutters kortfilm inden for ti år. Filmene skulle fortælle noget om deres samtid. Jeg blev spurgt, om jeg ville indlede projektet og takkede ja. Resultatet blev Härlig är jorden, som fik premiere ved filmfestivalen i Göteborg i 1991.”

- Hvad var intentionerne bag?

”Jeg er født i 1943 under Anden Verdenskrig. Jeg ville beskrive min tids mentale tilstand, hvor Anden Verdenskrigs ugerninger blev tilbage som noget skjult, noget som ingen vil kendes ved, noget som skaber ubehag, fordi der aldrig har fundet en forsoning sted. Jeg forsøgte at indfange, at vi lever med en eksistentiel kollektiv skyld, som gør os modbydelige og ynkelige. Det gør os til mennesker uden værdighed.”

- Hvad var den største udfordring - både kunstnerisk og teknisk?

”Den største udfordring er altid at finde filmens tone, at finde det enkle billedsprog. Hvis enkelheden skal fungere og fascinere, kræver det, at scenerne gennemføres med præcision. Enkelheden fungerer, hvis den er præcis. Det gælder ikke kun filmens visuelle kvalitet, men også dens rytme i scenerne og dialogen. De fleste scener er optaget i studiet, men det er stadig meget teknisk kompliceret og krævende.”

- Hvordan ser du på resultatet i tilbageblik?

”Jeg betragter Härlig är jorden som det bedste, jeg har lavet i hele min karriere. Man kan kalde det pral, men jeg anser det for at være en perfekt film.”

- Hvad var det vigtigste, du lærte i forbindelse med denne specifikke film?

”At man ikke skal opgive at fuldende sin vision. Vi havde mange vanskeligheder undervejs, men var meget udholdende.”

- Hvad har filmen betydet for din karriere?

”I Sverige blev den mødt med næsten total stilhed. Men holdningen til den ændrede sig, da den blev vist på festivalen Nordisk Panorama året efter og vandt en Grand Prix. I Clermont-Ferrand samme år blev den dobbelt prisbelønnet.”

- Synes du, at film fra de nordiske lande besidder en særlig stemning eller tone?

”Jeg er varsom med at se på nationalkarakteren på en bestemt måde, men det kan godt være, at der alligevel er noget fælles i de nordiske landes sindelag. I så fald har det sikkert noget at gøre med klimaet og de skiftende årstider.”

- Anser du dig selv for at være en nordisk manuskriptforfatter - kunstnerisk - og føler du dig forbundet med en særlig nordisk fortælletradition?

”Nej, faktisk ikke. Jeg opfatter først og fremmest mig selv som en kosmopolitisk filmskaber. Mine forbilleder og inspirationskilder kommer fra hele verden: Vilhelm Hammershøi, Danmark, Edvard Munch, Norge, Hugo Simberg, Finland, og Carl-Frederik Hill, Sverige.”

- Hvilken nordisk film fra samtiden har gjort det største indtryk på dig?

”Den finske instruktør Aki Karismäki har lavet flere interessante, egensindige film. Og vi har nu en svensk instruktør, som hedder Ruben Östlund.”

- Hvad er det bedste og værste ved at producere film i et nordisk samarbejde?

”Jeg har hidtil kun haft gode erfaringer med det nordiske samarbejde, i hvert fald når det gælder mine egne produktioner. Jeg har intet negativt at sige. Jo, de nordiske tv-kanaler er ikke altid så gode til at støtte.”