R blev den store Robert-vinder
De små blev de store, da den danske filmbranche søndag aften fejrede sig selv i Cirkusbygningen i København.
Aftenens vindere R og Submarino, der fik henholdsvis otte og fem Robert-statuetter, har tilsammen solgt knap 80.000 billetter. Derimod var hverken den Oscar-nominerede Hævnen eller megahittet Klovn - tilsammen set af næsten 900.000 mennesker - nomineret.
Danmarks Film Akademi havde på forhånd valgt side til fordel for de mindre film, og her trak Michael Noer og Tobias Lindholms R altså det længste strå.
To spillefilmdebutanter
Filmen, som er støttet af talentudviklingen New Danish Screen, foregår i et hårdt fængselsmiljø. De medvirkende er en blanding af professionelle skuespillere og autentiske personer fra fængselsverdenen.
R fik Robert-prisen for Bedste instruktør(er) og Bedste manuskript. Desuden fik R også prisen for Årets film, Bedste mandlige hovedrolle (Pilou Asbæk), Bedste fotograf (Magnus Nordenhof Jønk), Bedste klipper (Adam Nielsen), Bedste lyddesign (Morten Green) og Bedste speciel effects (Morten Jacobsen og Thomas Foldberg).
Både Michael Noer som Tobias Lindholm er debuterende spillefilminstruktører. Noer har hidtil holdt sig til kort- og dokumentarfilm, mens Tobias Lindholm har arbejdet som manuskriptforfatter, primært på serier som Borgen og Sommer.
En enkelt til Hævnen
Trine Dyrholm fik en Robert for Bedste kvindelige hovedrolle, men det var så også eneste gang, at Robert kiggede Hævnens vej.
Tobias Lindholm kunne faktisk findes to gange under nomineringer for Bedste manuskript, da han i samarbejde med Thomas Vinterberg har skrevet Submarino.
Submarino fik i alt fem statuetter med hjem, nemlig for Bedste mandlige birolle (Peter Plauborg), Bedste scenograf (Torben Stig Nielsen), Bedste kostumier (Margrethe Rasmussen), Bedste musik/score (Thomas Blachman og Kristian Eidnes Andersen) og Bedste originale sang (Agnes Obel med Riverside).
Lone Scherfig får Robert
Året børne- og ungdomsfilm gik til endnu en debutant, nemlig Kaspar Munk med Hold om mig.
Engelske An Education var i hård konkurrence med blandt andre Det hvide bånd om prisen for Bedste ikke-amerikanske film. Men her viste Robert de rød-hvide farver og gav prisen til An Education og Lone Scherfig.
Årets Film
R
Nordisk Film Production – Prod. Thomad Radoor & Rene Ezra
Instruktør Tobias Lindholm & Michael Noer
Årets Børne-og Ungdomsfilm
HOLD OM MIG
Nimbus Film – Prod. Anders Toft Andersen
Instruktør Kaspar Munk
Året Mandlige Hovedrolle
PILOU ASBÆK – R
Årets Kvindelige Hovedrolle
TRINE DYRHOLM – Hævnen
Årets Mandlige Birolle
PETER PLAUBORG – Submarino
Årets Kvindelige Birolle
BODIL JØRGENSEN – Smukke mennesker
Årets Instruktør(er)
TOBIAS LINDHOLM & MICHAEL NOER – R
Årets Manuskript
TOBIAS LINDHOLM & MICHAEL NOER – R
Årets Fotograf
MAGNUS NORDENHOF JØNK – R
Årets Scenograf
TORBEN STIG NIELSEN – Submarino
Årets Kostumier
MARGRETHE RASMUSSEN – Submarino
Årets Sminkør
NIAMH MORRISON – Valhalla Rising
Årets Klipper
ADAM NIELSEN – R
Årets Lyddesign
MORTEN GREEN – R
Årets Musik/Score
THOMAS BLACHMAN & KRISTIAN EIDNES ANDERSEN – Submarino
Årets Originale Sang
AGNES OBEL ”RIVERSIDE” – Submarino
Årets Special Effects
MORTEN JACOBSEN & THOMAS FOLDBERG – R
Årets Publikumspris
KLOVN THE MOVIE – Instr. Mikkel Nørgaard. Prod. Louise Vesth, Zentropa Production
Æres Robert
Jan Lehman
Årets Amerikanske Film
INCEPTION – Instr. Christopher Nolan, Sandrew Metronome Filmdistribution
Årets Ikke-amerikanske Film
AN EDUCATION – Instr. Lone Scherfig, Nordisk Film Distribution
Årets Korte Fiktion/Animation
TO VENNER – Instr. Paw Charlie Ravn, Prod. Jacob Jarek – Den Danske Filmskole
Årets Lange Fiktion/Animation
LIMBOLAND – Instr. Jeremy Weller, medinst. Jenle Hallund, Prod. Carsten Holst – Zentropa
Årets Korte Dokumentar
FINI – Instr. og Prod. Jacob Secher Schulsinger – Secher&Schulsinger
Årets Lange Dokumentar
ARMADILLO – Instr. Janus Metz, Prod. Ronnie Fridthjof, Sara Stockman – Fridthjof Film
Kommentarer