Mit land går gennem tiden med lukkede øjne

Publikum på Cph Pix kunne sidste år se det kompromisløse, bulgarske drama Godless modtage festivalens største pris New Talent Grand Pix.

Det er en grum fortælling om sygeplejersken Gana (Irena Ivanova), der stjæler sine patienters id-kort og sælger dem på det sorte marked for at understøtte sit morfinmisbrug. I dag har filmen premiere i danske biografer, og dermed kan et større publikum stifte bekendtskab med den barske film.

Er den bulgarske hverdag virkelig så håbløs, fristes man til at spørge.

”Det er jo kun en side af sagen, men der er meget af den slags i det bulgarske samfund, og jeg bruger eksempelvis piller som en metafor i filmen. De kompromiser og valg, som folk er nødt til at træffe, er meget virkelige. Det er en slags kræft i samfundet, som handler om en mangel på retfærdighed,” fortæller instruktør Ralitza Petrova, som er i Danmark for at præsentere sin film.

Ralitza Petrova er født og opvokset i den bulgarske hovedstad Sofia, men rejste fra landet i slut-90’erne, da den gråmelerede tristesse blev for meget.

Hun boede en årrække i England, hvor hun lavede kortfilm og arbejdede som filmfremviser for British Film Institute, men er nu flyttet tilbage til Bulgarien.

”Da jeg flyttede fra landet, boede der over otte millioner mennesker, men i dag er der en million færre. Godless er et slags testamente. Desværre kunne historien lige så godt have været for tyve eller endda 100 år siden. Apatien er den samme, og jeg håber ikke, at det er det samme om 100 år,” siger 41-årige Petrova.

”Men det virker som et sted, der går gennem tiden med lukkede øjne. Stofferne i filmen er et symbol på den her berusede dvale, som er landets sindstilstand. Man gør alt for at glemme sin situation, og på den måde kommer man ikke videre. Intet ændrer sig.”

Ond cirkel
Umiddelbart ligner Godless et trøstesløst stykke køkkenvask-realisme, som man har set det ofte før i både østeuropæiske og mange andre film.

Ralitza Petrova har dog ikke haft som mission at gengive virkeligheden 1:1 og har derimod lavet en symbolladet fortælling om menneskeligt håb i et apatisk samfund.

”Gana er faktisk ikke apatisk. Hun vil gerne elske, men kan bare ikke. For hun oplever så mange grimme ting hver dag, at hun er blevet følelsesløs og har mistet meningen med livet. Sådan er det for alle i filmen, og derfor bliver de misbrugt og misbruger hinanden i en ond cirkel. Det er trist, men alle karaktererne har en menneskelighed og et potentiale, for de ønsker en ændring,” siger Ralitza Petrova.

Mens hun gerne vil præsentere en reel virkelighed, er hun dog mere kunstnerisk end politisk i sit filmiske udtryk.

”Jeg er ikke socialrealist. Jeg vil hellere gøre virkeligheden allegorisk. Men hvis man ikke holder sig tæt på virkeligheden, bliver det en meget åbenlys symbolisme, som jeg ikke bryder mig om,” siger Petrova og nævner store filmskabere som franske Robert Bresson og italienske Michelangelo Antonioni som inspirationskilder.

”Film er et poetisk medium ligesom musik, og i musik følger man en følelsesmæssig logik. Min metode er mere malerisk end litterær i den forstand, at jeg tænker mere på billeder end ord.”

Konceptuelt blik
Over Bulgarien ligger Rumænien, der med instruktører som Cristian Mungiu og Cristi Puiu i mere end ti år har holdt gang i en nybølge og gjort opmærksom på deres land ved de store europæiske festivaler.

Ralitza Petrova kan især godt lide Puius mere konceptuelle end politiske film, men har ikke skelet til nabolandet i sin fortælling om den dystre, bulgarske virkelighed.

”Jeg synes ikke, at Godless minder om rumænsk film. Den er mere ekspressionistisk, hvor de rumænske film handler om hverdagslivet. Det gør Godless også, men det er et mere ophøjet, konceptuelt blik på tilværelsen, hvor de rumænske film er karakterportrætter,” siger Ralitza Petrova.

Det konceptuelle består især i, at den er optaget på 35mm-film i det nær-kvadratiske 4:3-format. Det kan virke som radikale valg, men er også bare en praktisk beslutning.

”Der er jo ikke så mange formater, så man vælger bare det, der passer til filmen. På det seneste har der været en del film med 4:3-format som Sauls søn, American Honey og Mommy, der giver mening, fordi historierne er introspektive. Der passer et tunnelsyn-format godt, ligesom det gør i Godless, fordi jeg ville give fornemmelsen af et sort hul.”

Hjælp fra lydmand
Godless er co-produceret af det danske produktionsselskab Snowglobe, der også producerer Joachim Triers næste film, Thelma.

Bulgarien og Danmark lyder måske ikke som det mest åbenlyse match, og der skulle faktisk også en toneangivende dansk lydmand til, før filmen fandt melodien.

”Filmen havde fransk co-produktion, men så smuldrede finansieringen. Peter Albrechtsen var min mentor på Torino Film Lab, og jeg snakkede meget med ham om lyd. Han var interesseret i projektet fra start og skrev tilfældigvis til mig om filmen, lige da vi kom i økonomiske problemer,” fortæller Petrova med et grin og fortsætter:

”Han ville prøve at sætte noget op i Danmark og kontaktede Eva Jakobsen på Snowglobe, og heldigvis havde vi den samme smag. Jeg håber, at samarbejdet fortsætter i mit næste projekt, for det er svært at finde mennesker, man klikker med.”

”Jeg arbejder på mit næste projekt, som er i en større skala end Godless. Det er igen i Bulgarien, men med en mere moderne og universel historie, som Snowglobe forhåbentlig er med på. Jeg vil også gerne lave en engelsksproget film på et tidspunkt, fordi jeg har boet i England så længe og har en indsigt i kulturen.”