Redaktør: Ungdomsfilmen er død

Bare 865 danskere har indløst billet til ungdomsfilmen Skyskraber siden premieren for en uge siden.

Antallet af visninger er derfor blevet kraftigt reduceret. Og filmen, der er instrueret af debutanten Rune Schjøtt, kan nu kun ses som aftenforestilling ét sted i Danmark, nemlig i Dagmar Teatret, København.

Tidligere på året floppede en anden ungdomsfilm, Simon Stahos musical Magi i luften. Den solgte i alt 2.983 billetter og blev taget af plakaten efter bare to uger. Den film er dog ikke støtte af Det Danske Filminstituts særlige børne- og ungdomsordning.

Men tager man de ungdomsfilm, som i de sidste fem år er blevet støttet af den særlige ordning, har de i gennemsnit kun solgt omkring 50.000 billetter. Og det er ikke nogen succes.

Den negative tendens peger i én retning, mener Ekkos chefredaktør Claus Christensen:

”Den danske ungdomsfilm er død.”

Et ungdomsfilm-brand
I slutningen af 1970’erne og starten af 80’erne lavede unge instruktører som Morten Arnfred, Bille August og Søren Kragh-Jacobsen film i øjenhøjde med de unge og i opposition til Far til fire- og Min søsters børn -serierne.

De lavede klassikere som Mig og Charly, Johnny Larsen, Vil du se min smukke navle? og Tro, håb og kærlighed.

Ungdomsfilmen blev nærmest et brand, og siden 1982 har Filminstituttet skullet bruge mindst 25 procent af støttemidlerne på børne- og ungdomsfilm. Man har sågar indført en særlig børne- og ungdomskonsulent på den kunstnerisk orienterede konsulentordning.

Hensigten mærkes
Ifølge Claus Christensen bør den særlige ordning afskaffes.

”Danske ungdomsfilm er ofte pædagogiske, velmenende problemfilm. Ordningen gør, at filmene bliver meget målgruppeorienterede, men de unge vil netop ikke betragtes som en bestemt målgruppe, der skal laves særlige film til. De mærker hensigten og bliver forstemt,” siger Claus Christensen og fortsætter:

”I stedet kaster de sig over genreserier som Twilight og Harry Potter, der også sætter gryende seksualitet og identitet på spidsen, men i en fantastisk kontekst. Her er det ikke et problem at være ung, det er dramatisk og eventyrligt.”

Målgruppe-forvirring
Rasmus Horskjær, der er børne- og ungdomsfilmkonsulent på DFI, mener ikke, at den danske ungdomsfilm er død.

”Men den har det sgu svært,” siger han. ”Der er meget stor konkurrence om at få fat i de unge. Når de unge ser de amerikanske blockbusters, er det ikke et ’nej tak’ til de danske ungdomsfilm. Men det er jo så et ubevidst fravalg,” siger Rasmus Horskjær.

”Jeg mener ikke, der er noget i vejen med kvaliteten af de danske ungdomsfilm. Det er snarere en mangel på tydelighed i markedsføringen. Skyskraber har haft et uklart selling point. En film som Bora Bora blev meget mere målrettet markedsført. Man tæppebombede tween-målgrupperne,” siger Rasmus Horskjær om den danske musical, der havde premiere 1. september og lige nu har solgt 56.203 billetter.

”Problemet ligger i målgruppeforståelsen. Filmene er gode - bare ikke for den intenderede målgruppe.”

En skyskraber mellem to stole
Thomas Gammeltoft, der har produceret Skyskraber, er enig i, at der har været problemer med markedsføringen.

”Vi har hele tiden syntes, at det var en svær film at markedsføre, for den sætter sig mellem to stole. Den handler om unge mennesker, men den er fortalt på en meget voksen facon.”

”Vi valgte at gå efter det såkaldte up market, altså folk på tyve år og opefter, der holder sig orienteret, og som vil udfordres. Der begik vi måske en fejl,” mener Thomas Gammeltoft, der også giver folketingsvalget sin del af skylden for det dårlige billetsalg.

”Vi har mistet publikum, fordi vi ikke har været synlige nok mellem alle valgannoncerne.”

Den dramatiske første gang
For Claus Christensen handler det slet og ret om, at man dropper kategorien ”ungdomsfilm” med alle dens associationer til problemfilm og pædagogik. For så længe det hænger ved, vil ungdomsfilm ikke blive betragtet som ”rigtige” film.

”Ungdomsfilm er blevet sådan en kasse, hvor unge instruktører kan tage det første skridt på vejen mod de ’rigtige’ spillefilm for voksne,” siger Christensen som ikke mener, at man skal stoppe med at lave film med unge og om unge. Tværtimod.

”Man har jo heller ikke en særlig kategori, der hedder ’pensionist-film’. Det er bare film. Og nogle af de bedste film er netop dem med unge i hovedrollerne,” siger han.

Han nævner i flæng svenske Lukas Moodyssons Fucking Åmål fra 1998, Mike Nichols Fagre voksne verden fra 1967, Danny Boyles engelske Trainspotting fra 1996 og Niels Arden Oplevs danske Drømmen som eksempler på film om unge, der følelsesmæssigt appellerer til alle målgrupper.

”Dramatisk set er ungdommen en fantastisk periode at lave film om. Det er her man oplever alting for første gang. Det første kys. Den første kærlighed. Det er her, man finder ud af, hvem man er. Det er da vildt dramatisk,” siger Christensen.