Refn imponerer i Cannes

”Refn har med ublu jubel lavet en hyperaktiv kærlighedserklæring til road rage. Den er et brag,” skriver branchebladet Indie Wires anmelder Eric Kohn.

Mens Lars von Trier i går trak internationale overskrifter med sin nazi-performance og efterfølgende bandlysning fra Cannes-festivalen, blev Nicolas Winding Refns amerikansk producerede Drive vist i festivalens hovedkonkurrence.

Og festivalens anden danske palmekandidat vækker også opsigt, men på en anderledes positiv måde. For indtil videre har filmen, der er Refns første Hollywood-eventyr, modtaget overvejende positiv kritik og måske oven i købet kørt sig selv i stilling som en seriøs outsider i kapløbet om Guldpalmen.

Ren og skær intensitet
Eric Kohn hæfter sig ved, at Refn med film som den voldssatiriske Bronson og det voldspoetiske vikingeepos Valhalla Rising har bevæget sig væk fra traditionel historiefortælling til fordel for individuelt stærke scener og ren og skær intensitet.

”Drive leverer ikke bare et vedvarende adrenalinsus — den har adrenalinen indskrevet i sin dna. Selv et slow motion-kys mellem de to hovedpersoner i en elevator er ladet med frygten for, hvilke morbide handlinger der venter i kulissen,” skriver Kohn, der dog også understreger, at filmen ikke er fuldt på højde med de bedste actionfilm.

I Drive spiller indie-stjernen Ryan Gosling den fåmælte Driver, der har benzin i blodet og ild i næverne. Om dagen arbejder han som stunt-chauffør i Hollywood, mens han om natten agerer flugtchauffør for Los Angeles’ røverbander. Han bliver imidlertid fascineret og betaget af den unge, enlige mor Irene (Carey Mulligan), der har en ubehagelig ægtemand, som just er på vej ud af fængslet. Og så har vi balladen.

Antihelt med enstavelsesord
Hos to af de førende internationale brancheblade, Variety og Screen International, er begejstringen for Drive også stor.

Screens chefanmelder Mark Adams skriver: ”Nicolas Winding Refns super stilfulde og momentvis super voldelige Drive er en fabelagtig hyldest til amerikanske kriminalfilm fra slutningen af 1970’erne og 80’erne, med Ryan Gosling som antihelten, der taler i enstavelsesord og er fanget i en spiral af forræderi og vold.”

”Historien — baseret på en roman af James Sallis — er måske ikke den mest originale, men Refns kontrol og stil giver filmen en unik identitet. Dette er ikke nogen simpel Hollywood’sk action-beretning (her er ingen Jason Statham-agtig chauffør som i Transporter -filmene) med larmende biljagter og gjaldrende politisirener,” skriver Adams, der mener, at Refn og fotograf Newton Thomas Sigels widescreen-billeder af Los Angeles’ sidegader giver filmen en tidløs kvalitet.

Guilty pleasure
Peter Debruge fra Variety er enig med sine kolleger i, at Drive stilistisk er dybt original. I hans øjne fornyer den kuppet-der-går-galt-genren og leverer undervejs spænding, der er ren guilty pleasure.

Men Debruge slår også ned på den overfladiske historie.

”Med dens sparsommelige fortælleøkonomi er det en af den slags film, som ville have sendt karrieren af sted, hvis det vel at mærke var Refns debut og ikke hans ottende spillefilm,” skriver Debruge, som ikke mener, at filmens karakterer psykologisk er helt overbevisende.

Det kompenserer den dog fint for med action og ikoniske kostumer. Og vi skal ikke blive overraskede, hvis fans begynder at klæde sig som Driver i satin-racerjakke med gylden skorpion på ryggen, mener Debruge.

Mindre positiv er The Hollywood Reporters stjerneanmelder Todd McCarthy:

"Det danske vidunderbarn Nicolas Winding Refn har lavet et stemningsfyldt og involverende stykke bestillingsarbejde, der ikke desto mindre synes at køre på en halvtom kreativ tank."

Genrefilm med nordisk hjerte
Steven Zeitchik, der skriver L.A. Times' filmblog 24 frames, noterer sig ganske vist, at Refn er en nybegynder i konkurrencen, hvor han er oppe imod tunge auteurdrenge som Pedro Almodóvar og Dardenne-brødrene, men lufter samtidig underforstået muligheden for, at den danske instruktør er en seriøs outsider i palme-kapløbet.

For som han skriver, er det som om, en ny trend er ved at tegne sig.

”Skandinavisk drejede film, især genrefilm, er igennem de senere år blevet mere og mere populære i USA — bare se på genindspilningerne af Lad den rette komme ind og Mænd der hader kvinder  — mens Christopher Nolans actionfyldte sjælens-mørke-vinter-fortælling (Inception, red.) har trængt sig på ved Oscar-bordet.”

”Måske har det bare været et spørgsmål om tid, før en film i genre-klæder og med et nordisk hjerte fik sit store Cannes-øjeblik,” skriver Zeitchik.

Hvor stort Nicolas Winding Refns Cannes-øjeblik bliver, finder vi ud af søndag aften, hvor Guldpalme-vinderen kåres.