Refn og Goslings intime stævnemøde

I går fik Nicolas Winding Refns Cannes-overraskelse Drive premiere og gode anmeldelser i det sydfranske. Filmen er noget så sjældent for hovedkonkurrencen som et regulært actionsus om en stuntmand, der om natten stiller sine kørekundskaber til rådighed for røvergrupper i Los Angeles.

Stuntmanden spilles af Ryan Gosling, og han og Refn havde tydeligvis fået et nært forhold til hinanden, viste dagens pressekonference på festivalen, hvor filmholdet mødte verdenspressen.

Det begyndte ellers helt skævt, fortalte Gosling, som var primus motor på at få vakt projektet til live. Gosling kontaktede selv Refn for at få ham til at filmatisere Hossein Aminis manuskript over James Sallis’ bog, men det første møde gik ikke helt efter planen.

Græd over popsang
”I den halvanden time, mødet tog, så han ud til at kede sig gevaldigt. Jeg tænkte, at det var som en date, der var ved at gå helt galt. Jeg havde det forfærdeligt med mig selv og med ham. Og til sidst spurgte han, om jeg ville køre ham hjem. Og så var der den der akavede køretur, hvor man ikke ved, hvad man skal sige til hinanden — nøjagtig som efter en dårlig date,” fortalte Ryan Gosling og fortsatte:

”Så jeg tændte musikken, og ud af radioen kom Can’t Fight This Feeling af REO Speedwagon. Og først troede jeg ikke rigtigt på det, men ud af øjenkrogen lignede det, at han græd. Jeg kiggede over på ham, og så sang han med af sine lungers fulde kraft. Og så sagde han, at det var dét, filmen skulle handle om: En mand, der kører rundt i Los Angeles om natten og lytter til popmusik.”

Mentalt knald
Den danske instruktør forklarede, at han ved deres første møde havde været syg og halvbedøvet af medicin, og gav sin version af deres rendezvous.

”Da jeg mødte Ryan, var det virkelig som en date med to meget heteroseksuelle mænd, der virkelig havde brug for at knalde. Når du laver film, er du nødt til at opbygge et forhold til skuespillerne, som er et slags seksuelt forhold. Så i bilen på vej hjem, følte jeg mig som en pige, der ikke var til noget. Og det var lidt surrealistisk, men så kom sangen, og så føltes alt rigtigt. Vi havde et mentalt knald, og så kunne vi starte på filmen,” sagde han.

”Under optagelserne græd jeg en masse, og han grinte en masse. Jeg var kvinden, og han var manden i vores forhold,” bemærkede Refn skævt.

Stjernespækket cast
Nicolas Winding Refn har tidligere lavet internationale film (Fear X, Bronson), men Drive er første gang, han står i spidsen for en vaskeægte Hollywood-produktion med en stjernespækket line-up — ud over Gosling står Carey Mulligan, Albert Brooks, Ron Perlman og Bryan Cranston på rollelisten.

”Jeg ventede egentlig bare på, at nogen ville tage min kreativitet og min vision fra mig, for sådan er horrorhistorierne jo om Hollywood. Men jeg fandt ud af, at folk faktisk kun ville hjælpe mig! Så jeg fik den bedste Hollywood-oplevelse, man kunne få,” fortalte han.

”Jeg ville udleve denne her mytologi om europæiske instruktører, der tager til Los Angeles for at lave film, sådan som de gjorde i 30’erne. Når europæisk og amerikansk film har mødtes på denne måde, har det altid været det bedste.”

Stilhed er den stærkeste lyd
Drive er fuld af biler, vold og tavse typer, men alligevel karakteriserede Winding Refn den som en feminin film med inspiration fra netop både Europa og USA.

”Den film, vi talte allermest om, var Jean-Pierre Melvilles Le Samourï med Alain Delon. Delon er the fucking thing. Vi talte selvfølgelig også en del om Bullit, men det var mest på grund af biljagterne. Og så ikke mindst John Boormans Point Blank med Lee Marvin, som har meget til fælles med Drive.”

Alain Delon og Lee Marvins figurer mæler kun få ord, ligesom Goslings karakter i Drive er en mystisk knudemand.

”Når man er minimalist, er mindre mere, og ingenting er alting. Stilhed var den stærkeste lyd, vi havde, stilheden siger mere end nogen lyd i verden,” forklarede den danske instruktør.

Frastødt over Trier
Som flere af Refns andre film er Drive fuld af voldsomme, excessive voldsscener, og det var ikke mindst volden, der overbeviste Ryan Gosling om, at Refn ville være den rette til jobbet.

”Nicolas er en af mine yndlingsinstruktører, og jeg vidste, at han ikke ville efterligne nogen andre. Jeg vidste, det ville blive unikt. Da jeg så Valhalla Rising, og Mads Mikkelsen hiver en fjendes indvolde ud, begyndte folk at grine i biografen: Hele biografen blev vækket til live. Det var pludselig sjovt at være i biografen. Han viste, at noget kunne være poetisk og sjovt samtidig,” fortalte Gosling.

Refn selv lagde dog ansigtet i alvorlige folder, da han blev spurgt til Lars von Triers omstridte nazi-udtalelser og bortvisning fra festivalen.

”Det, Lars sagde, var uacceptabelt. Det viser, at vi i Danmark har en meget lille mentalitet og glemmer, at der er personer omkring os. Jeg var frastødt af det, han sagde, også på vegne af min egen familie, og hvordan det påvirker dem og alle andre. Jeg vil ikke engang gå ind i det — det er hans liv, han er 60 år gammel,” sagde Nicolas Winding Refn, der nu pludselig ligner en mere sandsynlig prisvinder i Cannes end den skandaleombruste Melancholia -instruktør.