Top 10: Reklamefilm uden for Norden

”At gøre forretning uden at reklamere er som at blinke til en pige i mørke. Du ved, hvad du gør. Men ingen andre ved det.”

Sådan lyder et mundheld, og for mange virksomheder er reklamefilm blevet prestigeprojekter, der skal cementere en international status. Man blinker til hele verden og håber, at det bliver set.

Forleden anmeldte vi reklamer af nogle af Nordens mest anerkendte instruktører. Men reklamebranchens enorme summer lokker ikke kun filmskabere fra nordlige himmelstrøg.

Fellini, Scorsese, Polanski og Sergio Leone er nogle af de giganter, der har stillet talentet til rådighed for erhvervslivet. Og talentet fornægter sig ikke – de har på stribe vist sig i stand til at lave filmisk interessante værker med kommerciel gennemslagskraft.

Vi rangerer her ti af de bedste reklamer af filmhistoriens store instruktører.

10. Terry Gilliam: Nike

Monty Python-medlemmet Gilliam har en spraglet filmkarriere bag sig. Han startede som animator og har siden instrueret film som Brazil, Twelve Monkeys og Fear and Loathing in Las Vegas.

Op til fodbold-VM i 2002 lancerede Nike kampagnen The Secret Tournament, som Gilliam instruerede. Og her forenes hans interesse for det dystopiske med afvæbnende humor.

Eric Cantona er den obsternasige, men cool leder med stok, der har samlet 24 af verdens bedste spillere. I et stort bur skal de dyste mod hinanden tre mod tre. Målene er lavet af tunge kæder, der rasler, når bolden ryger ind. I finalen spiller Henry, Totti og Nakata mod Figo, Roberto Carlos og den oprindelige Ronaldo.

Universet kan ligne en dyster fremtid, hvor det traditionelle, smukke fodboldspil ikke længere findes. Men i virkeligheden har det nok bare handlet om at iscenesætte nogle stjerner i et testosteronfyldt miljø, så drenge bagefter har plaget deres forældre om nye støvler. Og den iscenesættelse er yderst vellykket.

9. Roman Polanski: Prada

På Cannes i 2012 blev Roman Polanskis Tess vist i klassikerprogrammet. Inden visningen overraskede instruktøren med en kortfilm, som han selv kaldte for en ”anti-reklame”.

Ironien til trods er A Therapy dog i den grad en reklame. Og en god en af slagsen. Bin Kingsley spiller en psykolog, der modtager en kvindelig patient (Helena Bonham Carter). Filmen er en veloplagt parodi over psykoanalysen. Hun fortæller om sine drømme, og at hun er ensom:

”I think it is because I’m rich. Daddy left me everything.”

Kingsley er dog mere interesseret i hendes Prada-tøj. Ordene svinder hen, og musikken (der er komponeret af Alexandre Desplat) tager til, idet han iklæder sig hendes damefrakke. ”Prada suits everyone,” står der til sidst.

Parodien står særligt skarp, da nogle af Polanskis største værker som The Tenant og Rosemary's Baby i høj grad gør brug af freudianske temaer.

8. Martin Scorsese: Dolce & Gabbana

Scorsese har karrieren igennem lavet reklamer ved siden af sine mesterlige spillefilm. Han har lavet film for Armani, Apple og American Express.

I 1973 lavede Scorsese Mean Streets. 40 år senere instruerede han den mindre aggressive Street of Dreams for Dolce & Gabbana. Reklamen er i sort-hvid, og i den optræder to af Hollywoods bedste ansigter: Scarlett Johansson og Matthew McConaughey.

McConaughey samler Johansson op i en Alfa Romeo, og de kører rundt i en mennesketom udgave af New York. De flirter, og replikkerne serves af sted og returneres med fart og elegance. Ingen har i virkelighedens mere akavede verden haft en så fornem samtale med en tidligere elskende.

Street of Dreams reklamerer for parfumeserien The One på en uhørt stilfuld måde. Scorseses italienske aner giver sig til kende ved filmens sangvalg, den romantiske Il cielo in una stanza.

7. David Lynch: PlayStation 2

Hyrer man David Lynch til at instruere sin reklame, ved man, at slutproduktet næppe består af retoucherede billeder af en solnedgang.

Alligevel er det ikke så overraskende, at Lynch har arbejdet med reklamer. Selvom han ofte stiller de mest ubehagelige sider af menneskets underbevidsthed til skue, så omfavner han også den amerikanske populærkultur i Twin Peaks og Wild at Heart.

I 2000 lavede Lynch reklamen The Third Place for Sonys nye PlayStation 2. Og her viser han sig fra sin mest outrerede side. Hovedpersonen er en mand i jakkesæt med højt hår, der minder om Jack Nance i Eraserhead. Han går rundt i en labyrintisk bygning, der må være konstrueret af samme mystiske kræfter, som står bag The Black Lodge i Twin Peaks.

Her skal man dog ikke kigge mod uglerne efter svar. En and siger til sidst: ”Welcome to The Third Place.” I stedet for at vise, hvilke fantastiske egenskaber Sonys nye konsol har, forsøger Lynch at pirre nysgerrigheden.

6. David Fincher: Nike

Nike står år efter år bag ekstremt velproducerede film om sportsstjerner, og derfor optræder firmaet to gange på listen.

David Fincher har lavet reklamer gennem hele sin karriere. HP, Levi’s og Coca-Cola har nydt godt af hans filmiske kunnen.

Finchers spillefilm er fyldt med mennesker, man ikke kan stole på. Og hans mørke, stilsikre fortællinger er ofte gennemsyrede af misantropi. Nike-filmen Leave Nothing er anderledes opbyggelig. Den fortæller historien om football-spillerne LaDainian Tomlinson og Troy Polamalu, fra de er børn, til de står på USA’s største stadions.

Pointen er, at drømme kan gå i opfyldelse, hvis man er determineret. Da de to spillere til sidst tackler hinanden, så tiden et øjeblik går i stå, opstår der intet voldsomt slagsmål. De klapper hinanden på skuldrene og er klar til næste tvekamp. De har den sportsånd, en typisk Fincher-karakter ikke besidder.

5. Federico Fellini: Campari

Den bittersøde Campari har noget forfinet over sig. Det er den likør, som snobberne Fritz og Poul i Rytteriet holder af at indtage, mens de snakker om penge og au pair-piger.

I 1984 instruerede italienske Federico Fellini en reklame for den røde væske. La dolce vita-instruktøren huskes især for sine billedskønne beskrivelser af dekadent livsførelse. Undlader man at fortælle om denne verdens uundgåelige forfald, er stilen som skræddersyet til Campari.

Reklamen handler om en mand og en kvinde, der sidder over for hinanden i et tog. Han smiler og grimasserer, så han ligner Filurkatten fra Alice i Eventyrland. Hun lader sig ikke dupere og kigger i stedet ud på landskabet. Hun kan skifte sceneri med en fjernbetjening.

Intet fanger hendes interesse, indtil han samler fjernbetjeningen op og skifter til Piazza dei Miracoli fra Pisa, hvor det skæve tårn står – ved siden af en flaske Campari. Pludselig bliver stemningen meget bedre, og en servitrice kommer forbi og trakterer parret med en aperitif.

4. Sergio Leone: Renault

Kongen af spaghetti-westerns lavede også reklamer. Og det må have været en udfordring at komprimere en fortælling til ét minut for italieneren. The Good, the Bad and the Ugly og Once Upon a Time in the West varer begge næsten tre timer. Og Once Upon a Time in America varer over.

I 1984 lavede Leone en reklame for den dieseldrevne Renault 18. Også her leveres musikken af den uforlignelige Ennio Morricone, der i slutningen af filmen elegant blander den velkendte Western-lyd med Beethovens Für Elise.

I reklamen står en rød Renault tøjlet fast i Colosseum som en rasende gladiator. Men lænkerne er ikke stærke nok til at holde den stærke dieselmotor. De brister, og bilen nyder sin nyvundne frihed med Roms ruiner i baggrunden. Der sidder ingen på forsædet, så man selv kan ønske sig til at tage styringen over det lille, røde køretøj.

Reklamen er et af de sidste værker, Leone instruerede inden sin død i 1989.

3. Spike Jonze: IKEA

Spike Jonze modtog i 2013 en Oscar for manuskriptet til Hende. Men han har også i mange år været en anerkendt reklameinstruktør.

I 2005 var tøjfirmaet GAP dog ikke tilfreds med Pardon Our Dust, der skulle relancere deres varemærke. For at bygge noget nyt op må noget gammelt rives ned, har Jonze formentlig tænkt. I filmen smadrer ekspedienter og kunder en GAP-butik.

I IKEA-reklamen Lamp kommer Spike Jonzes fortræffelige fornemmelse for humor til sin ret. En kvinde skiller sig af med sin gamle lampe. Til musik i mol sætter hun den ud på gaden, hvor det snart begynder at regne. Oppe i vinduet kan man se, at hun har købt en ny. Patos driver ned ad skærmen.

Så træder en uimponeret mand frem, og på engelsk med tyk svensk accent forklarer han, at man er forskruet, hvis man har ondt af den gamle lampe. Den har ingen følelser. Og den nye er meget bedre. Reklamen kan ses som et sjovt forstudie til Jonzes senere beskrivelse af følelser mellem menneske og maskine i Hende.

2. Ridley Scott: Apple Macintosh

Blade Runner-instruktøren blev valgt som budbringer, da Steve Jobs og resten af Apple skulle sælge den nye Macintosh-computer til masserne. Og Ridley Scotts reklame kunne ikke få bedre premieretidspunkt. Den blev nemlig vist i pausen ved Super Bowl i 1984.

Filmens afsluttende salgspointe er, at en Macintosh kan sørge for, at 1984 ikke vil blive ligesom 1984. Reklamen giver altså mest mening, hvis man kender til George Orwells dystopiske roman, hvor befolkningen undertrykkes af et totalitært regime.

Skulle man ikke fange referencen, er der andet at fæstne blikket på. En kvinde med stram top og korte shorts løber ind blandt de hjernevaskede, skaldede mænd for at destruere Big Brothers skærm med en hammer.

I et interview blev Ridley Scott engang spurgt, hvad han ville have gjort anderledes, hvis han havde haft et endnu større budget. ”Not very much,” svarede han. “I think we nailed it.”

1. Wes Anderson: American Express

Andersons idiosynkratiske stil som instruktør passer formidabelt til reklamefilm. Det beviser han i My Life, My Card for American Express.

Filmen indeholder ikke blot Andersons sirligt symmetriske billeder og glidende kameragange. Den er også en forrygende selvironisk kommentar til hans perfektionistiske stil.

Det starter som en optagelse til ny film. Jason Schwartzman og Waris Ahluwalia springer ved et uheld deres vens bil i luften. Anderson stopper optagelserne og fortæller herefter om, hvor let det er at lave film. Iført brunligt jakkesæt og halsklud tager han os rundt på settet. Og der er fart på. Han spørger assistenten, hvor hans snack er. Mens han gumler på den.

Den ambitiøse instruktør vil være med til at bestemme alt. Fra en pistols udformning til en geishas make-up. Men har de også råd til en helikopter? Ja! For Wes har et American Express-kort.