Anders Thomas Jensen hylder biograferne

En perlerække af film står klar til langt om længe at få premiere, når danske biografer igen slår dørene op den 6. maj.

Men en af de forventeligt mest populære fik faktisk premiere for næsten et halvt år siden.

Retfærdighedens ryttere fik fem stjerner af Ekkos chefredaktør og en bedre start i biografen end Oscar-vinderen Druk, der endte med at sælge over 800.000 billetter.

Nu er instruktør og manuskriptforfatter Anders Thomas Jensen klar til at give sin film med Mads Mikkelsen som drabelig hævner en chance mere. Selv om nedlukningen blev længere end forventet, var det vigtigt for instruktøren, produktionsselskabet Zentropa og distributøren Nordisk Film at vende tilbage i biograferne.

”Nedlukningen var måske ikke noget, vi havde forudset, men det var et scenarie, vi havde regnet med. Vi troede dog, at det ville vare i fire uger, men det blev så ikke tilfældet. Hver tredje uge mødtes vi og spurgte hinanden: Skal filmen på home entertainment?” fortæller Anders Thomas Jensen.

”Men i samarbejde med biograferne blev vi enige om, at filmen kunne mere, fordi den kun nåede at køre i sytten dage og var en stor succes. Så vi besluttede at vente på biograferne, om det så skulle tage tre år. Det var nok ikke lige de ord, der blev sagt,” siger instruktøren med et grin.

– Hvordan var det at se filmen blive taget af plakaten?

”Det var da møgirriterende. Men det er svært, for jeg læser hele tiden mere eller mindre begavede mennesker, der sidder og tuder over et eller andet. Jeg er ikke en af de hårdest ramte, folk har mistet liv og livsværker, så jeg kan ikke pibe over at skulle vente fire måneder på at komme i biografen igen.”

Vulgære nærbilleder
Anders Thomas Jensen er ligesom de verdensberømte kolleger Christopher Nolan og Denis Villeneuve fortørnet over, at filmselskabet Warner Bros. har valgt at udgive alle deres film i år på streamingtjenesten HBO Max i USA samtidig med biografpremieren.

Danskeren er realist i forhold til, at udviklingen var i gang, men ærgrer sig over, at coronakrisen har fremskyndet det digitale boom.

Biografoplevelsen står nemlig stadig som noget særligt for Anders Thomas Jensen.

”Det betyder enormt meget for mig, og det er jeg især blevet bevidst om under nedlukningen. Folk træffer et aktivt valg, når de går i biografen, og der er noget socialt i at gå ind og se en film med andre,” forklarer Anders Thomas Jensen.

”Når man griber fjernbetjeningen, finder man tit noget, man ikke rigtigt gider se. Det er meget bedre at skabe noget til nogen, der faktisk sætter sig ind i bussen for at komme hen til biografen,” siger instruktøren.

”Mine film er tænkt og lavet til biografen, ingen tvivl om det. Selvfølgelig skal de også fungere på en mindre skærm, men de er lavet med det store lærred i tankerne.”

– Hvordan gør man det?

”Nærbilleder fungerer jo hundrede gange bedre på tv, men hvis der er for mange nærbilleder i en biograffilm, bliver det på en måde for vulgært. Og helt banalt kan man fortælle mere i store billeder.”

”Jeg har været konsulent og hjulpet nogle med at lave tv-serier, men jeg har ikke lavet min egen. Jeg vil hellere lave film, og det er sikkert gammeldags, men der er noget enormt tilfredsstillende ved at lave film til biografen.”

– Så du har ikke en tv-serie liggende i skuffen?

”Nej, men jeg har da arbejdet på ting, og jeg kommer nok ikke til at styre uden om at lave en tv-serie i min karriere. Der har faktisk været nogle aftaler, men så er der kommet film ind over, og jeg er sprunget fra.”

”Jeg har bare altid valgt filmen,” konstaterer han.

”Jeg har set instruktører arbejde på en serie i to år og afleveret den til Netflix. Så får de et glas champagne, og så er dét det. Hvis man har lavet en virkelig dårlig film, er det en kæmpe fordel at smide den på en streamingtjeneste, for så drukner den, og ingen ved, hvor stor en fiasko det er.”

”Men hvis man har lavet noget godt, er det irriterende, at det bare forsvinder og bliver serienummer 3832 i kataloget. Det kan være forstemmende, men ingen er i tvivl om, hvor fremtiden ligger.”

Fem film på en dag
Som filmfan med tydelige inspirationskilder i Quentin Tarantino og Coen-brødrene har Anders Thomas Jensen brugt flere timer i biografen end menigmand.

”Jeg har ofte gået i biografen alene og set fem film på en dag. Da jeg boede i Frederiksværk, tog jeg toget ind og så alt, hvad der var,” siger 49-årige Anders Thomas Jensen.

”Så gik jeg fra den ene film til den anden og blev næsten irriteret, hvis nogen snakkede til mig. Jeg elsker at gå ind og se en film alene uden nogen forstyrrelser.”

I forhold til Retfærdighedens ryttere er han ikke meget for at spå om, hvordan det kommer til at gå filmen i anden omgang. På de sytten dage solgte filmen 457.051 billetter, inden biograferne lukkede for anden gang den 9. december.

”Jeg tør ikke sige 50.000 eller 200.000, for jeg vil føle mig som en spade, når jeg læser det. Hvis filmen går vildt godt, virker det som falsk beskedenhed, og hvis det går dårligt, ligner jeg én med buldrende storhedsvanvid. Og det prøver jeg at undgå,” siger filmskaberen, som gerne indrømmer, at han holder skarpt øje med tallene.

”Den primære grund til, at jeg laver film, er jo, at der kommer et publikum. Selvfølgelig vil jeg gerne op og sælge lige så meget som Druk, men det er svært, og det tænker jeg ikke så meget over længere. Jeg har dog altid en konkurrence med mig selv om at slå mine gamle film. Det har jeg allerede gjort, men jeg bliver da ked af det, hvis den kun sælger femten billetter mere.”

Færdig med træer og søer
Anders Thomas Jensen er vant til at arbejde hjemmefra, så for ham har corona-tiden budt på færre forandringer end for de fleste.

”Den eneste forskel for mig har været, at der har været flere mennesker ude i Bilka, og at der har været fire børn hjemme, som har larmet hele tiden,” siger filmskaberen, der siden 2008 har været gift med skuespilleren Line Kruse.

”Jeg har været meget sammen med min familie, frivilligt og ufrivilligt. Og jeg har aldrig været så meget ude i naturen før. Jeg vil ikke se flere træer eller søer, jeg er færdig med dem nu,” fortsætter Anders Thomas Jensen i vanlig sarkastisk stil.

Det humoristiske glimt i øjet har været med til at gøre instruktørens film som Blinkende lygter, Adams æbler og De grønne slagtere til folkeligt populære klassikere.

Men Anders Thomas Jensen er også blevet kritiseret i medierne for at skjule sig bag den sjove facade. Mens han ikke er meget for at tale om sig selv, anerkender instruktøren, at hans film siger meget om ham.

”Der er noget personligt i alle mine film. Det kan jeg især se, når jeg får dem på afstand. Så kan jeg se, at jeg var et bestemt sted i livet på det tidspunkt og kæmpede med noget. Dem, der kender mig, kan se det, og det kan andre sikkert også, hvis de leder efter det,” siger han og tilføjer:

”Det gode ved at lave komedier er også, at folk ikke leder så meget efter det alvorlige, så man slipper for at stå til regnskab.”

Inderste hemmelighed
Adskillige journalister og filmkritikere har i tidens løb forsøgt at blive klog på Anders Thomas Jensen. Hvordan har han det egentlig med det?

”Da jeg var yngre, blev jeg meget irriteret over det. Jeg har accepteret, at det er en del af pakken, men jeg ville ikke bruge krudt på at pakke det ind, hvis det skulle handle om mig. Så havde jeg bare stillet mig op på en kasse og talt om mig selv – eller lavet et opslag på Instagram,” siger instruktøren.

”I dag er der et billede af forfatteren på næsten alle bøger. Det er enormt trist. Jeg gider da ikke se, hvem der har skrevet en bog. Den skal kunne stå alene. Man skal finde en vinkel på ting, men jeg ville helst bare lade filmen være der og slippe for det andet.”

”Når alt kommer til alt, er der meget få mennesker, som ønsker, at hele verden kender deres inderste hemmeligheder. Dem vil man gerne have for sig selv og højst dele med sin psykolog og de nærmeste.”