Retten åbner dørene for strid om dokumentar

En af de heftigste stridigheder om en dokumentarfilm herhjemme fortsætter i retten.

Forfatteren Sara Omar startede i 2017 et samarbejde med instruktøren Manyar Parwani og hans ven og producer, komikeren Omar Marzouk, om en dokumentar om forfatterens pludselige berømmelse med udgivelse af sin debutroman, Dødevaskeren.

Romanen skildrer problemer med social kontrol, incest og kvindeundertrykkelse i muslimske miljøer.

Men undervejs i projektet blev parterne uenige om projektet. Sara Omar meddelte den 3. august 2019, at hun ikke længere havde tillid til Parwani og Marzouk og derfor ønskede at træde ud.

Parwani og Marzouk insisterer dog nu på at lave filmen færdig, men med en helt anden vinkel. De mener, at Sara Omar har løjet om sin personlige historie for at fremme karrieren og fremstille muslimske miljøer i det dårligt lys.

Dét skal filmen dokumentere.

”Hun har intet belæg for at have indblik i en patriarkalsk, muslimsk kultur. Det er ikke hendes baggrund,” har Omar Marzouk udtalt til Filmmagasinet Ekko.

”For at være helt ærlig så håber jeg på, at filmen vil koste Sara Omar karrieren. Det, hun har gjort, er ikke i orden. Hun skal stå til regnskab for det. Hun skal stoppes.”

Menneskejagt
Onsdag fandt det andet retsmøde i sagen sted i Retten på Frederiksberg.

I det første retsmøde blev Sara Omar afhørt. Her valgte dommeren at lukke dørene for pressen, men i det andet møde blev dørene åbnet. Dog var der dele af retsmødet, som pressen ikke måtte referere fra.

Manyar Parwani har indtil nu kun udtalt sig om sagen på sin Facebook-side. I retten forklarede han ifølge Politiken, at det var Sara Omar, der tog initiativet til filmen – og ikke instruktøren, som Sara Omar ellers har hævdet.

En rejse til Sara Omars mormor i Irak – der er dødevaskeren i romanen – er det afgørende omdrejningspunkt for Manyar Parwani. Men Sara Omar bliver ved med at udsætte rejsen, og Parwani begynder at tvivle på hendes troværdighed.

Sara Omar har fortalt til pressen, at hun lever under politibeskyttelse, men Parwani erfarer, at der er tale om private sikkerhedsvagter. Hun har også fortalt, at hun har mistet en datter, men også den oplysning begynder Parwani at komme i tvivl om.

Derfor ændrer han projektet til at være en afsløring af forfatteren. Undervejs optager han også forfatteren i skjul, og han har ifølge Ekkos oplysninger interviewet blandt andre Sara Omars far og eksmand.

Marionetdukke
Det er optagelserne med Sara Omar fra 2018 og 2019, som forfatteren ønsker nedlagt et fogedforbud imod, så de hverken kan bruges i dokumentaren eller andre steder.

Optagelserne er angiveligt kompromitterende for Sara Omar. Til Ekko har hun forklaret, at Manyar Parwani har manipuleret hende til at sige og gøre ting, hun ikke kan stå inde for.

”Jeg skal optræde som en skuespiller i mit eget liv. Han begynder at instruere mig i at sige ting, der ikke stemmer overens med mine værdier. Jeg føler mig som en marionetdukke, som han kan styre, som han vil,” har Sara Omar sagt til Ekko.

Omar Marzouks advokat Tyge Trier oplyser til Frihedsbrevet, at politiet har beslaglagt materialet.

”Ytringsfriheden kommer altid med ytringsansvar. Jeg støtter ytringsfriheden 100 procent, men jeg støtter ikke at jagte mennesker på den umenneskelige måde, jeg er blevet jaget på,” sagde Sara Omar i retten ifølge Politiken.

Evigtvarende ret
Filmen skulle oprindelig produceres af et selskab ved navn Anagov Diary IVS, som Rasit Ufuk Tas i dag står som ejer af. Parterne underskrev en kontrakt 31. august 2018.

Dagen efter at Sara Omar opsagde samarbejdet, fik hun tilsendt en ny kontrakt fra et produktionsselskab med næsten samme navn som det oprindelige: Anagov Diary Documentary, der er ejet af Omar Marzouk.

Sara Omar mener, at filmskaberne med navneligheden forsøgte at snyde hende. Ekko har set begge kontrakter, og i den nye kontrakt omtales projektet nu som en ”dokumentarisk spillefilm”.

På en række punkter bliver Sara Omar stillet dårligere. Der skal således ikke længere tages ”særhensyn til hovedpersonens (Sara Omar, red.) ønsker”, som det fremgik af den første kontrakt. I stedet står der: ”Hovedpersonen har således ingen medbestemmelsesret over Instruktørens kunstneriske beslutninger.”

I retten fremhævede Manyar Parwani, at han har rettighederne til optagelserne, da det er kutyme i filmbranchen.

Sara Omar sagde modsat, at de havde en mundtlig aftale om, at rettighederne ville overgå til hende, hvis de blev uenige. I en erklæring fra den 17. januar 2020 gav Rasit Ufuk Tas en ”evigtvarende og uigenkaldelig ret til at forbyde og forhindre enhver brug af disse optagelser” til Sara Omar.

Men Parwani og Marzouk hævder, at Rasit Ufuk Tas i en mail har overdraget optagelserne til dem. Ifølge Ekkos kilder stillede Tas imidlertid i mailen en række betingelser for overdragelsen, og der blev aldrig indgået en aftale.

Politiken skriver, at Omar Marzouk i retten fortalte, at han var chokeret, da han opdagede Rasit Ufuk Tas’ erklæring til Sara Omar.

”Rasit Ufuk Tas var med i meget, meget få uger, i princippet som praktikant. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan det her ejerforhold er opstået,” sagde Omar Marzouk og tilføjede:

”Hvordan kan han være i to måneder på et projekt, der var to år – ikke levere nogen arbejdsindsats og ikke investere noget og så på den baggrund komme og kræve det arbejde, andre har lavet?”

Komiker gået konkurs
Sara Omars advokat, Erik Nyborg, spurgte, om Marzouk ikke havde set et brev i sin e-boks, hvor de nye ejerforhold i det oprindelige produktionsselskab fremgår.

Eller om han ikke havde undret sig over, at han ikke var blevet indkaldt til generalforsamling i selskabet.

Men Omar Marzouk henholdt sig til, at Rasit Ufuk Tas havde overdraget filmrettighederne til Manyar Parwani.

Komikeren fortalte, at han personligt har investeret mere end én million kroner i projektet, inklusive sin pensionsopsparing. Som følge af projektet er han gået konkurs.

Nu vil han og Manyar Parwani lave filmen færdig. Retten på Frederiksberg skal nu afgøre, om de kan benytte de kontroversielle optagelser med Sara Omar fra 2018 og 2019.

Politiken skriver, at der er planlagt yderligere to retsmøder.