Robert kårer Under sandet som årets film

Sikke en uge for instruktør Martin Zandvliet og Under sandet, der fortæller en autentisk historie om, hvordan Danmark efter Anden Verdenskrigs afslutning satte unge, tyske soldater til at rydde landminer på den jyske vestkyst.

I onsdags blev Martin Zandvliet æret med Carl Th. Dreyer Prisen, fredag vandt krigsdramaet to priser på Rotterdam Internationale Filmfestival, lørdag vandt den en Dragon Award på Göteborg Film Festival, og søndag aften blev der sat trumf på med ikke færre end seks Robert-statuetter.

Robert uddeles af Filmakademiet, der består af omkring 2.000 medlemmer, som arbejder i film- og tv-branchen. Og her var man åbenbart ikke i tvivl om den bedste film i 2015.

Under sandet hjemtog prisen for bedste film, bedste instruktør, bedste originale manuskript (Zandvliet), bedste fotograf (Camilla Hjelm Knudsen) og bedste klipper (Per Sandholt og Malene Stensgaard) samt Blockbuster Publikumspris.

”Det har været den vildeste aften. Tak til hele holdet. Det er jeres film. Folk har grædt, vi har også grint lidt, men det har været mega hårdt at lave den her film,” sagde en tydeligt overvældet Martin Zandvliet, der endelig er slået igennem efter de talentfulde, men ujævne Dirch og Applaus.

Slap af, det er bare tv!
En enkelt person fra Under sandet-holdet må dog sidde tilbage med blandede følelser.

Efter at være blevet nomineret fire gange af filmkritikernes Bodil var den autodidakte skuespiller, Roland Møller, endelig nomineret til en Robert. Men selv om han har den altoverskyggende hovedrolle i filmen, der nærmest ryddede bordet, måtte han se Ulrich Thomsen løbe med prisen for rollen som fodboldlandstræner Richard Møller i Sommeren ’92.

Et diskutabelt valg, selv om Thomsen gør det glimrende og på en aften, hvor der blev sagt tak til gud og hver mand, holdt en befriende ubesmykket tale: ”Tak til dem, der har stemt på mig, og til dem, der ikke har – så kan I lære det!”

Thomsen nåede i forbifarten også at drille sin kollega Carsten Bjørnlund, som noget rørstrømsk havde modtaget prisen for bedste mandlige hovedrolle i tv-serien Arvingerne II: ”Slap af, Carsten, det er bare tv!”

Krigen er nomineret til en Oscar for at være en af de fem bedste ikke-engelsksprogede film i det forløbne år. Men i den hjemlige andedam blev det blot til en enkelt pris, som noget uventet gik til Tuva Novotny for hendes spil som soldaterhustruen, der forsøger at være tapper.

Her lignede Ghita Nørby i demensdramaet Nøgle hus spejl eller Mille Hoffmeyer Lehfeldt i den kollektive sædekomedie Lang historie kort en mere oplagt vinder.

Tak til tiden
Til gengæld blev Lang historie kort tildelt prisen for bedste kvindelige birolle: Trine Dyrholm, der vandt endnu en birollepris for Arvingerne II og efterhånden må have så mange Robert- og Bodilpriser, at hun kan åbne en butik.

Nicolas Bro vandt prisen for bedste birolle i crazy-komedien Mænd & høns, og det kom også bag på mange, ikke mindst Bro selv.

”Henning, jeg er så ked af det,” sagde den sympatiske skuespiller uden ironi henvendt til 73-årige Henning Jensen, der for første gang var Robert-nomineret for Sommeren ’92, men altså måtte gå tomhændet hjem.

Kenneth Kainz’ Skammerens datter vandt hele fem priser, blandt andet for kostumer og visuelle effekter. En fortjent cadeau til fantasy-børnefilmen, der hæver ambitionsniveauet for underholdning til den yngre målgruppe, der er blevet spist af med meget sjask.

DR’s Arvingerne II hjemtog samtlige fem priser for lange tv-serier, så der var ingen trøst at hente for TV 2’s nedlagte Norskov. Men aftenens største bifald høstede Ditte Hansen og Louise Mieritz, da de vandt prisen for årets korte tv-serie med Ditte og Louise.

”Vi vil gerne sige tak til tiden, hvor det at se to midaldrende kvinder tale sammen i bedste sendetid bliver anset for at være modigt og forfriskende. Hvor heldig kan man være!” sagde de to komikere i aftenens mest opfindsomme taksigelse.

Personalefest hos Jyske Bank
Engang var Robert-uddelingen en lukket branchefest, mens filmkritikernes Bodil var rød løber, smoking og live i bedste sendetid på DR.

Men samtidig med at Bodil mistede tv-transmissionen, voksede ambitionerne hos Robert, og i dag kæmper de to priser om opmærksomhed og prestige. En kamp med to tabere og ingen vinder.

Robert blev vist på TV 2 i 2013, men tidsplanen skred, og TV 2 måtte afbryde midt i showet. Så er man færdig i den verden, men åbenbart ikke hos hovedsponsoren Blockbuster, TDC’s streamingtjeneste, der live-streamede prisfesten fra Tivoli Hotel og Congress Center.

Som en branchepris er Roberts forbillede Oscar, men opstillingen med runde borde og spisning minder mere om de udenlandske filmjournalisters Golden Globe-fest. Konferencieren Lars Hjortshøj er dog ingen Ricky Gervais, og hans forsøg på at lave grin med sin manglende evne som skuespiller havde den stik modsatte effekt.

I det hele taget må tiden siges at være løbet fra den selvironiske attitude, der kun drejer om sig selv. Lars Hjortshøj manglede i den grad brod, og et par sjove kommentarer – for eksempel omtalen af den særprægede scenografi som ”disco-dillere” og en hyldest til nylig afdøde Maurice White fra Earth, Wind & Fire – kunne ikke redde showet. 

Show er endda så meget sagt. For det meste var Lars Hjortshøj en ren og skær afviklingskonferencier i noget, der mindede om en personalefest i Jyske Bank. 

Med 30 priser varede Blockbusters maraton-streaming op imod fem timer, inklusive rød løber med en bogstavelig talt rygklappende Søren Høy. Det er fint at understrege, at det har været et forrygende år for dansk film, men altså ikke sytten gange.

Teknisk set var transmissionen rimelig professionel. Men en branche, der lever af at iscenesætte, burde kunne skabe en mere underholdende og vedkommende prisfest. Det handler selvfølgelig om penge, men ikke kun. Hvis festen nogensinde skal tilbage på en seriøs tv-kanal, skal seerne i fokus, ligesom det nok vil være en god idé at følge skuespilleren Jesper Christensens eksempel i hans takketale: ”Selvglæden stopper her!”