Top 10: Robin Williams’ bedste film

Tirsdag den 12. august vågnede danskerne op til den triste nyhed om, at den elskede skuespiller Robin Williams var død.

Martret af misbrug og efterfølgende afholdenhed i mange år havde han begået selvmord, plaget af svær depression.

Trods sine uovertrufne komiske bedrifter var hans roller ofte præget af en sårbar tristesse, og mange af skuespillerens mest elskede roller er da netop også de alvorstunge, hvor han formåede at give sine roller et fint, nuanceret og mange-facetteret lag. Det står i stor kontrast til hans stand-up-karriere, der er fyldt med grovkornede sjofelheder.

En hovedrolle i tv-serien Mork & Mindy, hvor han spiller et rumvæsen fra planeten Ork, gjorde ham til amerikansk allemandseje, og derfra trådte han ind i filmens verden.

Med imponerende 102 film på cv’et er der mange mindeværdige roller at fremhæve. Selv om de bedste ligger et årti eller mere tilbage i tiden, føles hans tidlige afgang fra verden som et stort savn.

Her følger Ekkos bud på det følsomme stortalents bedste film.

10. En russer i New York (1984)

Med rollen som den russiske cirkusmusiker Vladimir Ivanoff formidler Robin Williams sin karakteristiske, naive sødme. Russeren afhopper, mens han er på tour i New York under Den Kolde Krig.

Den spraglede storby set via den hidtil isolerede russers øjne er charmerende og underfundig. Selvom filmen er morsom, er det en af de tidligste af Williams’ mere alvorlige roller – og så får han lov at vise sin storslåede evne til at tale med accent.

9. Livet længe leve (1990)

Robin Williams spiller en neurolog, der oplever et gennembrud med en katatonisk patient, spillet af Robert De Niro.

Gnisterne fyger mellem de to klasseskuespillere, og Williams har ikke de fjerneste problemer med at spille op mod en af Hollywoods giganter. Endnu engang overbeviser han, når han med elegance formidler en fint, underliggende humor midt i alvoren.

8. The Fisher King (1991)

Med sin Monty Python-baggrund er Terry Gilliam en af de mest fantasifulde og skæve instruktører, og samarbejdet med Robin Williams er et match sendt fra guderne.

Jeff Bridges spiller en radiovært, hvis fan begår massemord til ære for ham. Det kaster ham ud i en årelang deroute, hvor han på et tidspunkt bliver venner med den hjemløse Parry, som Robin Williams spiller. Sammen prøver de at finde den hellige gral, men ender i stedet med at hjælpe hinanden. En dybt original filmperle.

7. Verden ifølge Garp (1982)

Med filmatiseringen af John Irvings bestseller brød Robin Williams for alvor igennem på filmstjernehimlen. Garp bliver undfanget på den mest kyniske måde, da moren bestiger en hjerneskadet – men ikke libidohæmmet – mand, udelukkende med henblik på at blive gravid.

Den stærke, selvsikre mor spilles af Glenn Close i hendes filmdebut. Garp drømmer om at blive forfatter, men da debuterer, udkommer moren med et feministisk manifest, og han kæmper med at løsrive sig fra sin mors altdominerende skygge.

6. Good Morning, Vietnam (1987)

I rollen som den morsomme og maniske radiovært Adrian Cronauer brillerer Robin Williams med sine eklatante improvisationer, der flyder som skidt fra en spædekalv, så man knap når at høre alle de geniale punchlines.

Det er en hæsblæsende Williams-tour de force, drevet frem af et fabelagtigt soundtrack. Soldaterne i Saigon elsker den rebelske radiovært, men han kæmper selvfølgelig med en konservativ ledelse. Filmen sikrede Williams hans første Oscar-nominering og den første Golden Globe-statuette.

5. Hook (1991)

Der findes næppe nogen skuespiller, der er mere egnet til at spille den evigtunge, legesyge og højtflyvende Peter Pan. I rollen som Peter Banning er Robin Williams i begyndelsen med en humorløs arbejdsjunkie, hvilket han gør skræmmende overbevisende. Meget mod sin vilje tager han til Ønskeøen, da hans børn bliver kidnappet af Kaptajn Klo.

Det er en børnefilm, men filmens læresætning om at bevare barnet i os alle har ingen alder. Bangerang!

4. Insomnia (2002)

Det er næsten ubærligt, hvor let det falder Robin Williams at spille gennemkold psykopat. En detektiv, spillet af Al Pacino, skal opklare et teenmord, men falder i kløerne på en smuds-krimiforfatter (Williams), der har destruktive skeletter i skabet. Den måde, han plager Pacino psykisk, er, hvad et mareridt er lavet af.

Insomnia er en genindspilning af den norske film af samme titel, og instruktøren er Christopher Nolan, der her tog et overbevisende spring fra independent (med Memento) til Hollywood-produktion.

3. Aladdin (1992)

Disneys tegnefilm var årets mest populære film i 1992, og den indtjente mere end 504 millioner dollars verden over. Robin Williams improviserede så heftigt i rollen som Genie, lampens ånd, at filmen ikke kunne komme på tale som Oscar-kandidat til bedste filmatisering: Han holdt sig ikke til det skrevne manuskript.

Robin Williams banede for alvor vejen for, at kendte skuespillere lagde stemmer til animerede roller, men endnu har ingen nået hans veloplagte niveau. Og det sker næppe.

2. Good Will Hunting (1997)

Filmsensationen, hvor makkerparret Matt Damon og Ben Affleck bragede ind på lærredet, var også filmen, der endelig gav Robin Williams en velfortjent Oscar.

Psykologen Sean Maguire med brune striktrøjer og nusset skæg evner at sætte Matt Damons geniale, men dybt forvirrede unge mand på plads. Han er selv dæmoniseret som følge af tabet af sin kone, og han formidler en smerte så ægte, at den må trække på hans eget, plagede sind.

Williams’ bænkmonolog er en af filmhistoriens fineste med lige dele oprigtig varme og gennemskuende ærlighed. Det bliver aldrig opstyltet, og derfor står filmen stadig stærkt trods sin traditionelle coming-of-age-tematik.

1. Døde poeters klub (1989)

Oh captain, my captain. Robin Williams er den unge, nye lærer på en velrenommeret drengekostskole. Som engelsklærer formår han at engagere de kåde pubertetsdrenge (og tilskuerne) i støvede forfattere og digtekunst. Han inspirerer og støtter drengene i deres talent, hvilket ikke falder i god jord hos de forstokkede forældre og undervisere.

Det er en stærkt livsbekræftende film, og Williams er overbevisende alvorlig, befriet for sin ellers genkendelige maniske nerve. Han virker fuldkomment afslappet og tilpas i rollen. Mantraet ”Carpe diem” (grib dagen) var som skabt til Williams – hvis ikke han havde taget sit eget liv.