Roja Pakari vinder nordisk pris på Cph:Dox

Igen i år lykkedes det juryen til Cph:Dox at styre uden om favoritterne i Ekkos internationale stjernepanel og vælge en uventet vinderfilm.

Det så ellers ud til, at Immortals – om frihedselskende unge i Irak – og det delvist danskproducerede ægteskabsportræt Two Stranger Trying Not to Kill Each Other var storfavoritter til hovedprisen Dox:Award.

Og sidstnævnte fik da også en speciel mention af festivaljuryen, men den helt store vinder blev The Flats. Ikke en eneste i Ekkos panel havde den som sin favorit.

The Flats er instrueret af italienske Alessandra Celesia og følger den irske mand Joe. Fra sin lejlighed tænker han tilbage på opvæksten under konflikten i Nordirland, hvor blodige gadekampe og en myrdet onkel blev fundamentet for hans videre liv.

”Uden at blinke vandrer den igennem minder, traumer og muligheden for måske en dag at kunne artikulere dem,” skriver Savina Petkova fra mediet Little White Lies om vinderfilmen i Ekkos stjernebarometer.

Vinderen af den nordiske kategori Nordic:Dox Award blev Roja Pakari og hendes smukke film The Son and the Moon.

Dokumentaren følger instruktøren, der blev diagnosticeret med kræft to måneder efter fødslen af sin søn. Den nye tilstand som mor og syg får hende til at kigge tilbage på sin iranske baggrund, som hun drømmer om at besøge med sit barn.

Vrede menneskers publikumspris
Vinderen af den særlige pris Audience:Award bestemmes af festivalgæsternes stemmer, og i år har det betydet, at No Other Land vinder prisen.

Filmen følger den israelske journalist Yuval Abraham og den palæstinensiske aktivist Basel Adra, der bruger kameraet som våben mod de ulovlige israelske bosættelser på den palæstinensiske Vestbred.

De to hovedpersoner er også medinstruktører af filmen, og det skabte stor røre, da de for nylig vandt to store priser på Berlinalen og holdt en tale, der fordømte Israels massakre mod palæstinenserne.

Siden er de blevet beskyldt for antisemitisme af tyske og israelske politikere, selv om Yuval Abraham er jøde. Det har ifølge instruktøren haft alvorlige konsekvenser for ham og hans familie.

Cph:Dox har flere Israel-kritiske dokumentarer på programmet, men festivalen har gjort en dyd ud af ikke at tage stilling til krigen, på trods af at man gjorde det med Rusland invasion af Ukraine i 2022.

”Vi tager ikke stilling i geopolitiske konflikter, som vi ikke er part i. Og det gør vi heller ikke, selv om der står nogle vrede mennesker, der mener, vi skal skamme os over ikke at have valgt side,” har festivalens kunstneriske direktør Nicklas Engstrøm sagt i et interview på Det Danske Filminstituts hjemmeside.

Han fortsætter med at forklare, at Cph:Dox i stedet vil lade filmprogrammet tale, og at festivalen bakker op om filmskabernes ytringsfrihed.

De vrede mennesker, han taler om, er kommet i form af gruppen Filmfolk for Våbenhvile. I et åbent brev i Kulturmonitor kritiserer de fraværet af direkte stillingtagen fra festivalledelsens side.

”At tage humanitær stilling, fordømme folkemordet og istemme sig et opråb om permanent våbenhvile har intet at gøre med at vælge side – det har at gøre med et fungerende moralsk kompas. Vi kalder på, at ledelsen hos Cph:Dox står ved de værdier, som deres program afspejler, og melder klart ud,” afsluttes det åbne brev.

Få danske vindere
Kategorien F:Act Award hylder de journalistisk undersøgende dokumentarer, og her vinder Black Snow, der er instrueret af Alina Simone.

Filmen er lavet i samarbejde med den danske producer Kirstine Barfod, som vandt Ekko Shortlist Awards 2014 med Ud, spring over, ind. Black Snow handler om en Sibirisk kvinde, der møder massivt pres fra de russiske myndigheder, da hun kommer på sporet af en stor kulskandale.

Den danske kunstner Carl Emil Carlsen vinder prisen Inter:Active Award for sit Virtual Reality-værk Intangible, hvor publikum kan røre ved simulerede naturfænomener.

Men derudover er der ikke gået mange priser til de danske værker.

Det var ellers to gange lige ved og næsten for den dansk-svenske koproduktion G – 21 Scenes From Gottsunda, som får en special mention i både Nordic:Award og talentkategorien Next:Wave Award.

Sidstnævnte pris bliver i stedet vundet af Grand Me. Den er instrueret af Atiye Zare Arandi og handler om hendes niårige niece, der planlægger af sagsøge sine nyskilte forældre.