Ronnie Fridthjof stopper som filmchef

Det var med store armbevægelser, at producer Ronnie Fridthjof for et års tid siden fortalte, at han forlod sit produktionsselskab Fridthjof Film.

”Det har længe været en drøm for mig at vende tilbage til Aarhus og bidrage til det sprudlende filmmiljø,” sagde Fridthjof, da han blev ansat som chef for Filmby Aarhus og Den Vestdanske Filmpulje, hvor der var større budgetter og en rivende udvikling i gang.

Men et år senere er eventyret nu slut. Ronnie Fridthjof forlader jobbet, skriver han i dag fredag på Facebook.

”I onsdags blev jeg enig med min ledelse om en aftale, hvor vejene går hver til sit. Efter at jeg i går, torsdag, repræsenterede Filmbyen og Den Vestdanske Filmpulje en sidste gang på THIS-events (kulturfestival i Aarhus, red.), er roret nu givet videre til Steen Risom, der bliver konstitueret chef, og som jeg står til rådighed for det næste stykke tid.”

Ronne Fridthjof angiver grunden til, at han forlader jobbet, med ikke at have tid til at få privatlivet til at hænge sammen i den travle hverdag.

”Mine skønne piger har i noget tid spurgt til, hvorfor jeg ikke laver andet end at arbejde. Så jeg har taget en beslutning. De næste par år skal være i familiens tegn, og jeg skal arbejde væsentligt mindre ... sådan helt ægte – ikke bare det, jeg tidligere har sagt og så alligevel har brugt ti-fjorten timer om dagen på arbejdet.”

Succesfuldt makkerpar
Jyske Ronnie Fridthjof var en af dansk films store succeshistorier, da han i 2000 stiftede produktionsselskabet Fridthjof Film, som han betegnende nok gav en adresse i Sydhavn – langt fra den finere filmbranche.

Det store gennembrud kom i 2008 med instruktøren Rasmus Heides folkelige komedie Blå mænd, som blev produceret uden støtte fra Filminstituttet, men alligevel storhittede i biografen med 438.000 solgte billetter.

Det blev starten på et af de mest succesrige makkerpar i dansk film i dette årtusinde. Sammen lavede de Julefrokosten og Alle for en-trilogien.

Ronnie Fridthjof satsede i starten også på dokumentarfilm og fik undtagelsesvis anerkendelse fra anmelderne med Janus Metz’ krigsdokumentar Armadillo, der i 2010 vandt en pris på Cannes-festivalen.

Han måtte dog siden lukke dokumentarafdelingen, fordi økonomien i at lave ambitiøse dokumentarværker ikke løb rundt. Og i 2019 kunne vi afsløre, at guldfuglen Rasmus Heide trådte ud som medejer af det kriseramte Fridthjof Film.

Kort forinden havde Ronnie Fridthjof meldt ud, at produktionsselskabet måtte fyre flere medarbejdere som resultat af dårlig økonomi. Et halvt år senere valgte Fridthjof selv at forlade skuden, som under den nye direktør Toke Rude Trangbæk skiftede navn til F Film.

Fanden i janteloven
Ronnie Fridthjof er en kontroversiel skikkelse i den danske filmbranche. Passioneret, idérig og handlekraftig, men også egenrådig og med en lyst til at udfordre spillereglerne.

Han har i hvert fald formået at give fanden i janteloven og sagde i 2013 i Ekko #61, at han ville lave det nye Nordisk Film.

Sådan skulle det dog ikke gå, og til sidst måtte han forlade sit livsprojekt.

Han har holdt fast i, at hans spillefilmdebut som manuskriptforfatter, Kasper Torstings I krig & kærlighed fra 2018, trods et budget på 42,5 millioner kroner og kun 70.000 solgte billetter ikke var fiaskoen, der væltede læsset for Fridthjof Film.

Selfmade man
Herefter vendte Ronnie Fridthjof tilbage til barndomsbyen Aarhus med chancen for at starte på en frisk.

For kommunen var det noget af et sats at sætte en selfmade man til at lede en filmby med over 100 virksomheder og Den Vestdanske Filmpulje med et budget på 51,5 millioner kroner. Og det holdt altså også kun ét år.

Ifølge Ekkos kilder har han som chef været bedre til at få fjender end venner.

Men i Facebook-opslaget takker han medarbejdere, samarbejdspartnere og bestyrelsen i Den Vestdanske Filmpulje for godt samarbejde.

Hvad fremtiden byder på for Fridthjof, tør han ikke spå om.

”Jeg har med vilje ikke lavet nogen planer netop for at tage det stille roligt. Jeg skal tvinge mig selv til ikke at lave planer,” siger han til Ekko.

”Det er jo sådan, det er, når man har en iværksætter i maven og ikke kan køre forbi et tomt butikslokale uden at få en idé til, hvad der kan være derinde.”