Östlund: Kollektiv aggression er uciviliseret

”Ruben Östlund vil helst snakke engelsk,” lød beskeden fra den danske distributør af The Square inden interviewet med den svenske instruktør. 

Men det viser sig at være en sproglig misforståelse, da Ruben Östlund op til biografpremieren på hans Guldpalmevinder tager imod på et hotel i København: Han taler gerne svensk med en dansker! 

Det giver også god mening, da The Square har danske Claes Bang i hovedrollen som museumsdirektøren Christian, der må mange akavede sociale situationer igennem i forbindelse med kunstværket The Square. Det er en firkant, hvor man frit kan stille sig ind og bekende sine problemer, hvorefter de tilhørende kan hjælpe på bedste beskub. 

Men virkeligheden har svært ved at leve op til idealerne. Dermed fortsætter instruktøren ligesom i film som Force Majeure og Play med at udfordre måden, mennesker ser hinanden på. 

”I mine film vil jeg gerne udfordre synet på visse ting. For eksempel bliver fattige mennesker ofte portrætteret som solidariske og mere spirituelt ægte mennesker, mens rige mennesker er kyniske og går op i materielle goder,” siger Ruben Östlund og fortsætter: 

”Men det er jo en falsk opstilling! Fattigdom udløser måske mere dårlig opførsel end solidaritet – den tanke vil jeg gerne provokere med ved at gøre en tigger usympatisk.” 

Flokmentalitet
Den usympatiske tigger i The Square stiller særlige krav til, hvilken slags sandwich hun gider tage imod fra Christian. 

Men filmen pirker også til det selvgode, skandinaviske menneske, som i sin politiske korrekthed går store længder for at blive positivt opfattet af omverdenen. Ruben Östlund vil gerne gøre grin med alt og alle, men har ikke problemer med de svenske værdinormer. 

”Det er interessant, for danskerne har jo et klart billede af Sverige som politisk korrekt, men jeg har kun hørt danske mænd sige det. Jeg har aldrig hørt en kvinde sige det. For mig er politisk korrekthed ikke et problem, medmindre man oplever at blive censureret. Politisk korrekthed er jo også bare en måde at skabe sammenhold på. Så jeg føler mig ikke truet af den,” fortæller den 43-årige instruktør. 

Apropos kvinder og mænd har Ruben Östlund ikke fulgt voldsomt meget med i debatten om sexchikane i filmbranchen, men som med alt andet ser instruktøren sagen fra to sider. 

”Jeg tror, at det er en god bølge, der åbner for nogle nødvendige diskussioner. Samtidig føles den kollektive aggression mod individet, der har opført sig uciviliseret, som det mest uciviliserede i vores tid. Det er hadet til ét individ, der bliver gjort til repræsentant for en grim kultur,” siger Ruben Östlund og henviser til en af de YouTube-videoer, han ofte ser og bruger som research til sine film. 

”Det er en TED Talk, der hedder How To Start a Movement, som foregår på en rave-festival, hvor en enkelt mand danser, mens resten betragter ham, som var han en galning. Men så begynder en anden at danse ved siden af ham, og da en tredje tilslutter sig, skal alle op og danse. Pludselig er man mere udsat ved at sidde og kigge på end ved at danse,” siger Rube Östlund og konkluderer:

”Det kan man sammenligne med #MeToo-bevægelsen. Det er mere trygt at være med i en bevægelse end ved at stå udenfor.” 

Abekattestreger
Ruben Östlunds film presser oftest ganske almindelige mennesker ud i temmelig ekstreme situationer, men på et bagtæppe af troværdig realisme. 

Den lidet modige og ansvarsfulde far i Force Majeure får noget af et knæk, da han flygter fra familien under en lavine. Den viser sig at være ufarlig, og da har familiefaren allerede udstillet sin kujonagtige karakter. I The Square tilfører instruktøren et absurd element i form af menneskets nærmeste slægtning i dyreriget. 

Da Christian er på romantisk besøg hos journalisten Anne (Elisabeth Moss), går en vaskeægte abe ganske umærkeligt rundt i hendes lejlighed.

”Det er sjovt, når aben træder ind i filmen, for den afslører hele sammenhængen. Den er der jo bare og kan ikke opretholde nogen facade eller spille en rolle. Mange film ville falde sammen, hvis der var en abe med,” siger Ruben Östlund og griner. 

”Aben viser jo menneskets instinkter. Der er en konflikt mellem vores ukontrollable drifter og de forventninger, samfundet har til os. Vi kommer altid til at slås med vores seksuelle drifter, ligegyldigt hvor politisk korrekte vi bliver.” 

En trekant af sorg
Den næste film er i støbeskeen for Ruben Östlund, og i forlængelse af The Square bliver han i geometriens verden med en trekant, der ikke skal forstås på den seksuelle måde.

Triangle of Sadness er titlen på den kommende film, der foregår i den kyniske modebranche. Instruktøren har historien på plads og gør klar til at starte på manuskriptet til december. Planen er, at der ligesom med hans andre film kommer til gå omkring tre år, inden den er klar.

”Min kone er modefotograf og har fortalt mange sjove historier om branchen. Triangle of Sadness er en rynke mellem øjnene, man får, hvis man har haft mange problemer i sit liv. Men den kan fikses med Botox på femten minutter,” siger Ruben Östlund med et grin og fortæller nærmere om filmen.

”Hovedrolleindehaveren er en mandlig model, der står på toppen af sin karriere. Jeg er interesseret i, hvordan udseende kan skabe kapital, for hvis man er født smuk, kan man faktisk klare sig uden uddannelse, talent eller penge.”

”Den her model er ansigt udadtil for Hugo Boss, men han har to problemer: Han er ved at blive tyndhåret, og når man er så forbundet med et varemærke, vil ingen andre bruge dig. Han har en agent, der foreslår ham at få en kendt kæreste og skabe et brand på den måde, men modellen vil jo gerne være forelsket,” fortsætter instruktøren og afslører, at der modsat The Square er planlagt en simpel treakts-fortælling.

”Triangle of Sadness bliver meget mere enkel. Den foregår først i modeverdenen, dernæst en luksuriøs yacht ved navn Sea Cloud og til sidst på en øde ø.”