Russell Crowe undskylder tweets
”Omskæring er barbarisk og dumt. Hvem tror I, at I er, sådan at justere naturen? Kan det virkelig passe, at Gud kræver en forhudsdonation? Spædbørn er perfekte.”
Ordene er den Oscar-vindende skuespiller Russell Crowes, og de blev ytret på mikroblogging-tjenesten Twitter.
Crowe har dog senere undskyldt sin tirade mod den jødiske tradition med at omskære drenge og fjernet de problematiske tweets, men nyhedshjemmesiden The Huffington Post nåede at opfange de provokerende tweets.
Crowes kommentarer medfødte mange oprørte svar.
”Der er faktisk videnskabelig fornuft bag omskæring. Du skulle google det,” skrev en twitter-bruger, hvortil Crowe svarede:
”Min ven, ’menneskelig’ videnskab har forårsaget for megen skade. Lad være med at være en tåbe.”
”Det er mere hygiejnisk,” indvendte en anden bruger.
Igen var skuespilleren klar med et modsvar: ”Hygiejnisk? Hvorfor syr du så ikke din røv sammen?”
Crowe tilføjede, at han har mange jødiske venner, og den jødiske instruktør Eli Roth blandede sig også i diskussionen for at give sin opbakning til Crowe, hvis kommentarer ifølge Roth blot var spøgefulde og ikke skulle tages alvorligt.
Trods opbakningen fandt Crowe det dog alligevel nødvendigt at undskylde for sine kommentarer, og han erklærede til slut sin dybe og varige kærlighed til alle nationaliteter.
Kommentarer