Så kort og mærkeligt livet er

I 1986 udvandrede Dan Turèll fra gallapremieren på Sune Lund Sørensens filmatisering af Mord i mørket, Turèlls første kriminalroman.

Om han ville have gjort det samme under premieren på Anders Østergaards Dan Turèll-film Så kort og mærkeligt livet er, som i torsdags åbnede CPH:DOX-festivalen, kan vi af gode grunde kun gisne om.

Men skal man tro Ekkos anmelder, Lars Bukdahl, har Turèll, der døde i 1993 i en alder af 47, vendt sig i graven mere end én gang.

Ren Morten Korch
"Fordi instruktøren ingen sans har for liv & værks akutte genrebevidsthed, bliver hans Dan Turèll til syvende og sidst ren Morten Korch," skriver Bukdahl i det seneste nummer af Ekko.

"Når unge Dans opgør med sin far illustreres med klip fra gamle danske film, er ironien reelt ikke-eksisterende, eftersom hyggen postuleres 1:1," fortsætter Bukdahl og kalder filmen "en sentimental reduktion af et i særklasse rigt forfatterskab".

"Det er festligt at få en så engageret hade-anmeldelse. Det vil jeg da hellere have end en mumlende mellemting," siger Anders Østergaard.

"Men hvis man som Bukdahl sætter næsen op efter en film, der søger den størst mulige litterære viden eller forståelse af Dan Turèlls forfatterskab, kan jeg godt forstå, at man bliver skuffet."

Hengiven, ikke sentimental
— Bukdahl mener, at du blander liv og værk sammen og dermed banaliserer begge dele?

"Det er verdens ældste diskussion, men jeg føler mig overbevist om, at Dan trækker på meget personlige erfaringer i sit forfatterskab. Og hvad det sentimentale angår, så er filmen bygget op over tekster, som Dan selv har skrevet. Mener Bukdahl, at de er sentimentale? Jeg vil kalde dem hengivne. Der er en latent hengivenhed i forfatterskabet."

— Filmens undertitel er "En film af Dan Turèll". Hvorfor 'af' og ikke 'om'?

"Filmen forsøger at formidle hans verdenssyn. Det er en film med Dan Turèll om tilværelsen. Vi tildeler ham et forfatterskab til filmen, fordi det er hans stemme og hans fortælling, der bærer filmen. Selvfølgelig er det sagt med et glimt i øjet, men det beskriver meget godt vores bestræbelser med filmen."

— Bukdahl efterlyser ellers netop sansen for ironi, Dan Turèlls ironi, i filmen?

"Jeg er ikke selv særligt begejstret for ironi, og de tekster, jeg har valgt, er ikke ironiske. Der er ingen distance i de had- og kærlighedserklæringer, han kommer med. Han havde en sarkastisk tone i andre sammenhænge, for eksempel som performer, men i de tekster, jeg har valgt, er der tale om en total "her-er-jeg"-hengivenhed. Jeg ved ikke, hvor folk har den idé fra, at Dan Turèll skulle være specielt ironisk."

På de høje navler
— Hvad er det for en Turèll-fortælling, som du vil formidle?

"Hans erkendelse af, at livet er et stort kredsløb, hvor generation efter generation begår de samme dumheder, selv om vi efterhånden burde vide bedre. Det er også erkendelsen af, at det allermest intime og personlige er det, vi har tilfælles med andre mennesker. Spørgsmålet er, om man skal blive trist eller finde en form for fred eller salighed. Dan Turèll havde evnen til at være klarsynet og fortrøstningsfuld på én gang. Det er det, som har drevet mig til at lave filmet."

— Hvad er det, der gentages?

"I filmen er det for eksempel farens opgør med sin dovne søn, Dan, og det er den midaldrende Dans melankoli over at være stivnet i en livsrolle, som der ikke er nogen vej ud af. Man behøver ikke være digter eller entertainer på turné for at kende den følelse. Og så er det tanken om døden ... ja, vi er oppe på de høje nagler, og jeg bliver så glad, at vi kan være dér og samtidig være legende og lystfulde. Det er i høj grad er noget, Dan Turèll gør muligt."

— Du har lavet film om Tintin, Gasolin' og nu Dan Turéll. Stammer din fascination af de tre fra din opvækst i 70'erne?

"Ja, jeg kalder filmene min Drengeværelses-trilogi, men det er mest en spøgefuld efterrationalisering. Jeg har ikke lavet fanfilm, men i kraft af min fascination har jeg opdaget meget stærke menneskelige fortællinger, som kunne bære en film. Tintin og mig handler om tegneren Hergé, der gjorde sig fri af Gud, og om det tomrum, som bagefter opstod. Gasolin' er fortællingen om den lærdes møde med geniet, en af de ældste myter, der går tilbage til Aladdin. Og med Dan Turèll er det den buddhistiske filosofi om altings gentagelse."

Poetisk sandhed
— Du eksperimenterede i Gasolin'-filmen med fiktive rekonstruktioner, men her går du linen ud og lader Lars Bom spille Dan Turèll, der har samtaler med sin virkelige kone og sin virkelige mor, som i dag er tyve år ældre?

"Ja, det er en fuldkommen geniscenesættelse af Dans liv, og jeg afsiger mig definitionen 'dokumentarfilm'. Filmen har ingen sandhedsværdi bortset fra den poetiske, hvor man forsøger at formidle tilstande mere koncentreret, end hvis man skulle have været faktuel nøjagtig. For mig er det simpelt hen et genreskift i forhold til de betingelser, jeg normalt arbejder under."

— Lydsiden er én lang monolog af Turèll, som du har sammensat af forskellige optagelser, men primært fra DR's radioarkiv. Hvordan var det at arbejde med hans stemme?

"Meget taknemmeligt, fordi stemmen er ekstremt homogen, uanset om det er oplæst lyrik, oplæst prosa eller et interview. Hans diktion gør, at det altid lyder på den samme måde. Han var lige så mundtlig en digter, som han var en skriftlig taler. Det gør det nemt at klippe sammen, så det føles som en sammenhængende monolog - rent akustisk."

Ost med ost på
— Hvad var så den største udfordring?

"Det var at finde ud af, hvornår jeg skulle illustrere, hvad Dan siger, og hvornår billederne skulle vise noget andet end teksten. På den ene side er den gyldne regel, at man ikke må illustrere - det, som fagfolk kalder 'ost med ost på' - og på den ene side skal er det nogle gange netop, hvad man skal gøre: vise, hvad der siges. At finde den formel var det sværeste."

— Hvad er formlen?

"Det er umuligt at forklare, men når der bliver sagt noget konkluderende eller meget insisterende, så tvinger ordet ligesom billedet med sig. Det er en slags udråbstegn eller understregning, og så skal man helt konkret se, hvad der bliver sagt." 

'Så kort og mærkeligt livet er' vises på DR2 tirsdag den 11. november kl. 21.30. Filmen udgives på dvd med fire timers ekstramateriale den 25. november.