Finsk talent: Så lidt dialog som muligt

Filmmagasinet Ekko har sammen med norske Rushprint, svenske Flm og finske Episodi sat sig for at udpege tidens mest interessante filmtalenter i Norden.

Det gøres med dvd’en Directors to Watch, der følger med nyt nummer af Ekko og indeholder ti markante kortfilm fra de nordiske lande.

Én af disse er finske Mikko Kuparinens Sirocco.

Filmen handler om den unge Raisa, der en dag finder et spædbarn i container. Et fund, som ændrer hendes grå hverdag totalt.

”Sirocco er baseret på en novelle af den finske forfatter Tuuve Aro. Hun og skuespiller Eeva Putro, der spiller hovedrollen, mente, at fortællingen ville kunne gøres til en god kortfilm, og de spurgte mig, om jeg ville instruere den,” fortæller Mikko Kuparinen.

Fra litteratur til film
”Først tænkte jeg, at det var en skør ide. Novellen er omkring 50 sider lang, og den består hovedsaglig af beskrivelser af hovedpersonens indre liv.”

”Det troede jeg ikke kunne udgøre et fundament for en film. Men jeg var meget bevæget og samtidig meget foruroliget af historien. Da jeg videreudviklede ideen, blev jeg klar over, at når novellen er meget litterær, så burde min kortfilm være meget filmisk – altså en film, der består af handling og så lidt dialog som muligt.”

– Hvad var den største udfordring ved at lave filmen?

”De lykkedes os at få tildelt et ret stort budget, og det hele skete meget hurtigt og gnidningsfrit, så jeg kan virkelig ikke klage. Jeg har før fået at vide, at det er vanskeligt at instruere børn og dyr. Jeg ved ikke så meget om dyr, men det er uden tvivl svært at instruere en baby.”

Film skal frembringe følelser
– Hvilke følelser håber du, at publikum sidder tilbage med, når de har set din film?

”Jeg har fået fortalt, at folk reagerer meget forskelligt på Sirocco. Nogle er rørte, mens andre ligefrem er rystede – og det har jeg det fint med. Det vigtigste ved enhver film er, at den frembringer følelser.”

– Hvad håber du, filmen vil betyde for din karriere?

”Vi har lige vundet hovedkonkurrencen på Odense Internationale Film Festival, og det er vi glade for. Priser får altid én i godt humør. Og så giver de selvtillid. Men det kan også være farligt at blive for fastlåst at den tilfredshedsfølelse, som priser kan give. Det gælder om at tænke fremad.”

”Da jeg instruerede Sirocoo,var jeg sikker på det naturalistiske, visuelle udtryk, som jeg benyttede mig af. Jeg håber, at jeg i fremtiden vil have modet til at træffe kontroversielle valg og til at udfordre mig selv, hvad angår visuelle løsninger.”

Inspireret af Bier
– Hvorfor ser filmen ud, som den gør æstetisk?

”Det er en stil, jeg systematisk har udviklet – med realistisk skuespil, der ikke ligner skuespil, kamerabevægelser, der ikke tiltrækker sig opmærksomhed og en scenografi, der er så godt opbygget, at det ser naturligt og arbitrært ud.”

– Hvad synes du selv om resultatet i dag?

”Når jeg ser mine gamle film, er det ofte en smule smertefuldt. Jeg har tendens til kun at fokusere på fejlene. Måske handler det bare om, at mit syn på det visuelle og min generelle tankegang har udviklet sig med årene. Men når det er sagt, er der nogle scener i Sirocco, som jeg stadig nyder at se.”

– Hvilke nordiske instruktører er du inspireret af?

”Jeg beundrer de film, som Susanne Bier og Daniel Espinosa (Snabba cash, red.) og laver. Graden af realisme og den følelsesmæssige styrke i deres film er bemærkelsesværdig. Og så er von Trier et geni. Han er brillant.”

Snæversynet folkefærd
– Hvordan vil du beskrive betingelserne for at lave spillefilm i Norden?

”Finner ser finske film. Og det er gode nyheder. Nu til dags laver vi i Finland omkring 30 spillefilm om året. Jeg er ikke sikker på, at det er muligt at lave mere end det. Filmene risikerer bare at udradere hinanden.”

”I de nordiske lande er der stadig mulighed for at skabe udfordrende film til et voksent publikum. Det skal vi værdsætte, og vi skal være modigere, når vi vælger, hvilke historier der skal fortælles.”

– Hvis du kunne ændre én ting ved nordisk film, hvad skulle det så være?

”Der er ikke ret mange film fra de andre nordiske lande, der får ordentlig biografdistribution i Finland, og det er en skam. Her i Finland bør vi helt sikkert se flere udenlandske film, også fra andre lande end USA, nu da vi er så indadvendte og snæversynede.”

Småforelsket i Bukaret
– Hvilke skuespillere/filmfolk fra de andre nordiske lande ville du gerne arbejde sammen med?

”Der er så mange! Producere som Lars Jönsson og Peter Aalbæk Jensen har produceret så utroligt mange gode film, at man bliver nødt til at have respekt for deres dømmekraft. Jeg beundrer også den danske fotograf Manuel Alberto Claros arbejde.”

– Hvad skal din næste film handle om?

”Det bliver et engelsksproget, romantisk drama med titlen Bucharest-Inter 965. Det er en historie om et tilfældigt møde mellem to personer – en finsk mand og en fransk kvinde – langt væk hjemmefra, i et fremmed land. De mødes og forbindes på en særlig måde, selvom de ikke er i stand til at snakke samme sprog.”

”Til at starte med bliver de småforelskede, men så opdager de nye sider af hinanden, som de ikke bryder sig om. De beslutter sig for at gå hver til sit, men en stor sky af vulkansk aske forhindrer dem i at flyve hjem, og de er fanget i Bukarest. Hvad derefter følger, vil ændre deres liv for evigt.”