Sådan blev Tarantino vor tids store instruktør

Quentin Tarantinos ukendte ungdom starter og slutter på det samme sted. I den snuskede vhs-udlejningsbutik Video Archives i det solbeskinnede, men afskallede Manhattan Beach-området i Los Angeles. 

Det er her, den 22-årige Tarantino for første gang møder en ligesindet, og det er også derfor, han igennem hele karrieren har sagt, at netop det job gav ham en egentlig retning – stik nord mod filmbyen Hollywood. 

Indtil da var han en filminteresseret slacker, de fleste beskrev som en manisk bums. Tarantino blev født i Knoxville, Tennessee, og faren, en sanger med italienske rødder, var ikke blot fraværende. Han var der overhovedet ikke! 

Sammensunkne veloursæder
I en alder af tre år flytter lille Quentin i 1966 med sin mor, der er sygeplejerske og stadig teenager, til det sydlige Los Angeles. Her har hun fundet en ny kærlighed, og her bliver Tarantino også selv forelsket. I film. 

Hvis der er noget, Tarantino har taget med sig fra tiden i de sammensunkne veloursæder med splattede og kitschede fortællinger, er det, at b-film sommetider er langt bedre end virkeligheden. 

I b-filmene må du alt, og du kan lade dine karakterer syre helt ud eller slutte filmen af med en duel, hvor de gode vinder over de onde. 

Det er der eksempler på i Reservoir Dogs, Kill Bill, Inglourious Basterds, Django Unchained, The Hateful Eight og den kommende Once Upon a Time in Hollywood, der får dansk premiere den 15. august.

Mandagsfilm med stedfar
B-filmene er også fyldt med referencer til andre film og anden popkultur. Det samme må man sige om den voksne Tarantino, der allerede som ung skrev sit første filmmanuskript i sjette klasse, mens der var et rend af mennesker i barndomshjemmet. 

”Jeg voksede op i noget, der mindede om en sitcom,” har instruktøren fortalt til radiostationen NPR. 

”Min mor var en lækker, hvid kvinde i tyverne. Hendes ene veninde Jackie var en lækker mørk kvinde, og den anden veninde Lillian var en lækker mexicaner. De kiggede altid forbi.” 

I venners lag har han siden forklaret, at mange af hans første filmforsøg minder om en blanding af de b-film, han elskede som barn, og af de ligefremme Hollywood-film, hans nye stedfar – som er musiker – viser ham hver eneste mandag aften. 

Enten i den lokale biograf i South Bay-området eller hjemme på familiens lille kukkasse. Da moren og stedfaren går fra hinanden, bor Quentin med skiftende mænd, men det er den første stedfars film, som hænger ved. 

De film bliver hans skole, mens b-filmene er hans inspirationskilde. 

”Jeg hadede at gå i skole,” har Tarantino fortalt til Vanity Fair. ”Det var kun historieundervisningen, der var sjovt. Den var ligesom en film. Jeg ville være skuespiller eller sådan noget.” 

Pornobiografen Pussycat
Ikke overraskende bliver Tarantino en af de utallige dropouts. 

Han forsøger sig som skuespiller, men de mange auditions betaler ikke regningerne, og da Tarantino længe har søgt om at blive billet- og popcornssælger i nærmest hver eneste Los Angeles-biograf, lykkes det en dag i 1979. 

Næsten i hvert fald. 

I en alder af seksten år bliver han altmuligmand i en pornobiografen Pussycat Theatre, og det gør ikke hans egne manuskripter mindre grafiske. Pornoen overbeviser Tarantino om, at man sagtens kan overskride grænser og få folk til at kigge med, hvis bare man er eksplicit nok.

I øvrigt ses Pussycat Theatre i traileren til Once Upon a Time in Hollywood (efter artiklen), da Brad Pitt og Leonardo DiCaprio kører forbi biografen.

Tarantino begynder i 1980’erne at hænge på gadehjørnerne ved Los Angeles’ filmskoler. Han håber, at de aspirerende instruktører kan bruge ham i deres film, og han forestiller sig, at det er muligt at suge et eller andet til sig fra de studerende. 

Han er principielt imod uddannelse inden for kunstens verden, men derfor kan man jo godt låne hist og her. Det bliver senere hans filmiske mantra. 

Nybølge i baglokalet
Video Archives bliver en redningskrans i filmfarvandet. Den støvede butik med tusindvis af film er stedet, der sætter inspirationen i system for Quentin Tarantino. 

Han bliver ansat i 1985, fordi han ved så meget om b-film, og sammen med en ny kollega dykker han ned i det kæmpe arkiv, når kunderne udebliver. 

Kollegaen er en anden aspirerende filminstruktør og manuskriptforfatter, Roger Avary (senere medforfatter på Pulp Fiction). Sammen kan de to bruge timevis på at se film i baglokalet i den søvnige butik. 

”Vi konkurrerede altid om, hvem der vidste mest om film, og han vandt hver gang,” har Avary engang sagt. ”Quentin er en database.” 

I Video Archives stifter Tarantino bekendtskab med den franske 60’er-nybølge, amerikanske cowboyfilm og især film af Martin Scorsese, Francis Ford Coppola og Brian De Palma. 

I dag er instruktørens tre yndlingsfilm stadig De Palmas Blow Out, Scorseses Taxi Driver og Howard Hawks’ Rio Bravo. Disse tre topplaceringer har ikke ændret sig siden midt-80’erne i Video Archives. 

Sammen med Roger Avary får Tarantino mere og mere filmisk selvtillid. Han har en forestilling om, at hvis han låner fra andre instruktører, kan han lave film, som ingen vil gå upåvirkede fra. 

Og med en gruppe venner får han stablet den 70 minutter lange, sort-hvide My Best Friend’s Birthday på benene i 1987. Mere end halvdelen af den bliver skrevet med Avary i Video Archives.

Bedste vens fødselsdag
My Best Friend’s Birthday giver det første fingerpeg om den amerikanske auteurs tanker. Tarantino skriver, instruerer, producerer og spiller selv hovedrollen som den unge mand, der forsøger at muntre sin hjertesorgsramte ven op på hans fødselsdag. 

Det går ikke helt som planlagt, fordi den unge mands mange idéer konstant falder fra hinanden på en ofte morsom og opfindsom måde. Kun 36 minutter af filmen er i dag bevaret, fordi visningsstedet, som havde den, brændte ned. 

Flere mindre festivaler lægger imidlertid dengang mærke til Tarantinos lille film, og han bliver for første gang anerkendt som andet end en dreng fra Tennessee med forefaldende arbejde. 

”Den film var min filmskole. Den åbnede døren for mig,” sagde instruktøren engang på et pressemøde. 

En af døråbnerne er 80’ernes store tjubang-instruktør Tony Scott, og han beder Tarantino om at skrive My Best Friend’s Birthday om. 

Video Archives bliver skiftet ud med en lejlighed i filmbyen, og det fører til kultfilmen True Romance. Da Oliver Stone kort efter køber Tarantinos manuskript til Natural Born Killers, har den unge Quentin råd til at lave sin første spillefilm, Reservoir Dogs, der får premiere i 1992. 

Resten er historie, som klichéen siger. Men inden da startede det hele, Once Upon a Time … lidt syd for Hollywood.