Ekko Shortlist: Revolte mod mobbere

”Engang blev jeg fanget af 9. klasserne. De ville vaske mig i sneen. Jeg troede, jeg kunne tale mig fra det, men det skulle ske. Som i en scene fra Ringenes herre så jeg med glædestårer i øjnene en Gandalf-hær af fritter-børn anført af pædagoger komme mig til undsætning.”

Sådan erindrer instruktør Simon Lykke en oplevelse fra folkeskolen om mobning og gengældelse. Den er måske ikke helt sand, men det gør ikke noget, for det er alligevel ikke længere muligt at huske den præcist.

Og så er den meget bedre i denne udgave, mener Simon Lykke. 

Mindet har været udgangspunktet for Mod resten af verden, der for anden uge i træk ligger i toppen af Top 10 på Ekko Shortlist. Den handler om søskendeparret Tilde og Ruud, der er mobbeofre på deres skole. Tilde har lovet sin lillebror, at de sammen skal gøre gengæld mod alle, der mobber dem.

Hævnen er hård og involverer en voldsomt modificeret vandpistol og en skarpt spidset blyant. 

En mørk fantasi
Mod resten af verden er fortalt i børnehøjde, og de voksnes ansigter fotograferes ikke. De er anonyme – med god grund. 

”De detaljer, vi som voksne ikke føler betyder noget, kan bare være super vigtige for børn. Tilde og Ruuds historie ender nok lykkeligt set i børnehøjde, men tragisk fra et voksenperspektiv. Vi skal føle med dem,” siger Simon Lykke. 

En række stærke scener mellem Tilde og Ruud finder sted i en campingvogn. Det er det eneste tidspunkt, de virker glade.

Denne mørke verden – til lyden af Grethe Ingmanns stemme, der synger: ”Du er endeløst fortabt / du kan ikke slippe fri” – sætter spor i seeren. De spor kan give et indblik i søskendeparrets minder fra en delvist fortrængt fortid.

Inde bag de tynde vægge i campingvognen gemmer sig et varmt og hyggeligt sted. Her kommer vi helt tæt på de to børn. Og så alligevel ikke.

”Campingvognen i den mørke verden er nok mest en fantasi. Her er de glade. Det er lidt trist, at det nok mest er et minde eller en fantasi, Tilde har bygget op,” forklarer instruktøren.

Storhedsvanvid
”Som nittenårig kunne jeg alt. Jeg ejede hele verden,” fortæller Simon Lykke, der rejste fra Fyn for at begynde på London Film Academy, hvor han var ti-tyve år yngre end alle de andre studerende.

Men Simon var ligeglad.

På skolen var der kun tre ud af de 24 studerende, der fik mulighed for at lave en afgangsfilm. Simon blev selvfølgelig udvalgt.

Det blev til kortfilmen Confessions, der vandt prisen for årets bedste film på skolen. Siden blev den vist for British Society of Cinematographers, der kvitterede med en stående ovation.

”Da jeg kom tilbage til Danmark, følte jeg mig endnu mere genial, end da jeg tog af sted. Men med tiden er mit storhedsvanvid stilnet af. Jeg er blevet jordnær igen, jeg føler mig ikke længere så genial,” fortsætter han.

Ansvar for hinanden
Tilbage i Danmark begyndte Simon Lykke på 18Frames, hvor han har lavet Mod resten af verden. Det er ikke mindst her på den fynske uddannelse, at hans storhedsvanvid blev tæmmet. De vigtigste lektier har været ansvar og at respektere andre. 

”Langt de fleste af os er nogle skrøbelige snefnug. I filmbranchen har vi alle psykiske problemer at kæmpe med,” siger Simon Lykke ærligt og smiler. 

På 18Frames tager eleverne ansvaret for hinanden. Det ansvar bærer Simon Lykke gerne som formand for sin årgang. Han har sat sine medstuderende før sig selv – så meget, at han endnu ikke er blevet færdig med sin egen afgangsfilm.

Men det betyder ikke så meget. Det er nemlig alle de venner og kontakter, Simon har fået gennem skolen, han tager med videre. 

”Man lærer at kende dem meget intensivt. Det er dem, man arbejder sammen med i fremtiden,” siger Simon Lykke.

”Jeg vil gerne lave film, hvor du kan gå ud af biografen og have forstået filmen på mange forskellige måder. Det har 18Frames hjulpet med. Fra dag ét i et produktionsforløb kender alle deres roller, og derfor forstår alle i produktionen visionen for filmen bedre.”

Vikinger på lavbudget
I øjeblikket er Simon Lykkes virksomhed Malstrøm ved at lægge sidste hånd på en film om vikinger. 

Oprindelig lød opgaven på at lave en serie til Ribe VikingeCenter. Men efter optagelserne lå de hos Malstrøm inde med så meget materiale, at de spurgte museet om støtte til at lave en vikingefilm.

”Budgettet er 1,2 millioner kroner, og der er ikke en eneste krone fra Filminstituttet eller andre normale filmstøtter. Det hele er finansieret af fonde og museer. Planen er, at den skal ud på det nordtyske marked, hvor der er mange fans af vikinger,” forklarer Simon Lykke. 

”Det kunne være sjovt at sige til andre filmskabere, at de sagtens kan kigge andre veje. De behøves ikke nødvendigvis at blive støttet af Filmskolen eller Filminstituttet.”