Saltvandsindsprøjtning til dansk film

Med en omfattende krise i filmbranchen har der været særligt store forventninger til den nye filmaftale, og det ser ud til, at manges bønner er blevet hørt.

Regeringen har nu sammen med et bredt flertal bestående af, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet indgået en filmaftale, som tilfører flere midler til dansk film.

Aftalen, der løber fra 2024 til 2027, afsætter 622 millioner kroner om året til filmområdet. Den nuværende aftale er på 558 millioner kroner.

Oveni kommer det længe ventede kulturbidrag, hvor streamingtjenester skal betale til dansk film og tv af den abonnementsindtægt, de har i Danmark.

Ifølge filmaftalen forventes provenuet fra kulturbidraget at blive 98 millioner om året, hvoraf 78 millioner går til dansk film.

Kulturbidragsordningen træder først reelt i kraft i 2025, så indtil da må dansk film nøjes med de 64 millioner ekstra. Men fra 2025 kan man altså tale om et årligt statsligt filmbudget på cirka 700 millioner kroner.

Det er en forøgelse på 142 millioner kroner.

”Jeg er meget glad for, at et bredt flertal i Folketinget nu kan sende en historisk saltvandsindsprøjtning afsted til den filmbranche, der er et stærkt udstillingsvindue for dansk kultur, og som samtidig skaber begejstring på tværs af hele Danmark,” skriver kulturminister Jakob Engel-Schmidt i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet og fortsætter:

”Som kulturminister finder jeg det bidende nødvendigt, at der ikke kun vises film fra Hollywood, for danske film er med til at skabe sammenhold og sammenhængskraft. Med aftalen tilfører vi derfor den største økonomiske investering i dansk film i to årtier og sikrer, at der også fremadrettet kan laves danske film af høj kvalitet til glæde for alle danskerne.”

Tv-kompromis
Ligesom i den nuværende filmaftale er det planen, at 29 procent af de solgte billetter i danske biografer skal være til danske film.

De ti bedst sælgende film skal hvert år sælge 250.000 danske billetter, og mellem otte og ti danske spillefilm skal repræsenteres på førende filmfestivaler.

Sidstnævnte gælder også for ti til tolv danske dokumentarfilm.

Forud for forhandlingerne om filmaftalen kom foreningen Danske Filminstruktører med en række forslag til aftalen.

Et af de vigtigste var forslaget om, at tv-stationerne DR og TV 2 igen skal forpligtes til at investere i nye danske spille-, kort- og dokumentarfilm, som de traditionelt har gjort indtil den nuværende filmaftale blev indgået i 2019.

I den nye aftale er DR og TV 2 igen forpligtet. Dog med noget mindre beløb end tidligere.

Danske Filminstruktørers forslag var, at DR skulle forpligtes til at investere 65 millioner kroner, mens TV 2 skulle investere 35 millioner. I den nye aftale er det blevet til henholdsvis 25 millioner og 20 millioner årligt.

Børns tryghed
En vigtig del af aftalen er et ønske om at styrke talentudviklingen i dansk film.

For første gang er der afsat 1,5 millioner til foreningsuddannelserne 18Frames, Super16 og Super8. Den Danske Filmskoles hedengangne Production Design-linje genindføres også.

Desuden bruges der midler på en ny pulje til efteruddannelses- og kompetenceudviklingsforløb, som skal gøre det nemmere for filmfolk at efteruddanne sig.

Samtidig sættes der et årligt tilskud på 3,5 millioner kroner af til dokumentarfilmfestivalen Cph:DOX, som led i et mål om at styrke filmformidlingen.

I den forbindelse oprettes der en filmformidlingsordning målrettet ungdomsuddannelser, og der sættes flere midler af til digitalisering af film, så filmarven fremtidssikres.

Ud over at ville sikre produktionen af kvalitetsindhold og filmformidling til børn og unge indeholder filmaftalen også en indsats for at forbedre trygheden for de børn og unge, der indgår i produktionerne.

På grund af bekymrede henvendelser fra branchen om utrygge og dårlige arbejdsvilkår for børn under tretten år iværksætter forligspartierne et tværministerielt arbejde med at afdække børnenes arbejdsvilkår.

I den forbindelse skal det afdækkes, om det er muligt at sanktionere støttemodtagende produktioner, som ikke overholder lovgivning om børn og unges medvirken i film og tv.

Desuden skrives det ind i DR’s og TV 2’s public service-tilladelse, at de har ansvar for at sikre gode arbejdsvilkår for de børn, som medvirker i deres produktioner.

Filmes on location
De to regionale filmfonde FilmFyn og Den Vestdanske Filmpulje får hver en minimumsstøtte på 27 millioner kroner. 

Regionerne skal selv medfinansiere med ti millioner kroner årligt for at modtage støtten. Men hvis de medfinansierer for mere end femten millioner årligt, modtager de en højere støtte på 39,9 millioner.

Desuden er der afsat 27 millioner kroner til en ny regional filmfond, som alle landets kommuner får mulighed for at søge om at oprette.

Samtidig bliver det muligt for de regionale filmfonde at anvende statspenge til at tiltrække udenlandske produktioner.

En udenlandsk produktion kan altså fremover søge penge fra eksempelvis Den Vestdanske Filmpulje såfremt dele af optagelserne sker i Vestdanmark.

Det slås også fast i filmaftalen, at film i højere grad bør optages der, hvor handlingen foregår. I øjeblikket optages en stor del af dansk film på Fyn, selv om de sjældent foregår på øen.