Nej til spillefilm om Ahmed Samsam

Det endte med et afslag, da filmproducent Meta Louise Foldager Sørensen og selskabet Meta Film sidste år søgte om udviklingsstøtte til en film hos Det Danske Filminstitut. 

Filmen skulle handle om Ahmed Samsam, den dansk-syriske mand, som i 2018 blev idømt otte års fængsel i Spanien for at være medlem af terrorgruppen ISIS. 

Samsam påstår selv, at hans mystiske ophold i Syrien skyldtes, at han arbejdede som agent for Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste. 

I august 2023 havde DR premiere på en velmodtaget dokumentar om sagen, og det var lykkedes Meta Film at indgå en aftale med Ahmed Samsam om at lave en fiktionsfilm om ham og hans sag. 

Historien taler ind i en større debat om efterretningssystemerne i Danmark, som også fik opmærksomhed i forbindelse med sagen om tidligere chef for FE og PET: Lars Findsen. 

Men Det Danske Filminstitut vil ikke støtte projektet. Berlingske har fået aktindsigt i afslaget fra juni 2023, hvor beslutningen begrundes med, at man bør ”bevare tilliden til retssystemet, indtil det har fået lov til at gøre sit arbejde”. 

Til Berlingske siger Meta Louise Foldager, at hun undrer sig over den formulering i afslaget. 

”Filminstituttet er i sin fulde ret til det, og jeg er også vant til at få afslag. Men det er da lidt sjovt, at man i et afslag til en film, der handler om et justitsmord, skriver, at man skal have tillid til retssystemet,” lyder det fra producenten. 

For tidligt ude
I Filminstituttets konsulentordning for voksenfilm har to fiktionskonsulenter, Kalle Bjerkø og Annette K. Olesen, ansvaret for at vurdere ansøgninger om støtte til spillefilm. 

De tager subjektivt stilling til, hvad der fortjener statsstøtten. Berlingske skriver ikke, hvem af konsulenterne der står bag afslaget. 

Konsulenten begrunder primært afslaget med, at Meta Film er for tidligt ude. 

Ahmed Samsam har sagsøgt både FE og PET, fordi de ikke har villet bekræfte samarbejdet med ham og redde ham ud af fængslet. Landsretten afviste hans sag, men han har siden anket den til Højesteret.

Sagen om Samsam er derfor ikke afsluttet, og det vides ikke, hvad enden bliver på hans fortælling. 

”For selv om jeg som borger identificerer mig med jeres oplevelse af, at noget er virkelig skidt her, tror jeg ikke, det gavner det samfundsstrukturelle motiv for jeres projekt at drage konklusioner og fortolke, før sagerne har været for deres respektive domstole,” står der ifølge Berlingske i afslaget. 

Det forhindrede dog ikke forlaget Lindhardt og Ringhof i at udgive en bog, Samsam, i februar 2024, hvori Ahmed Samsam fortæller sin historie. 

Meta Louise Foldager forstår godt afvisningen, men mener, at man godt kunne lave en film, der eksempelvis foregår frem til hans løsladelse fra Enner Marks Fængsel i november 2023. 

”Det særlige ved denne sag er, at vi har vidst – og ved – mere, end hvad der er offentligt kendt. Så det er lettere for os at stå bomfast på, hvad der er op og ned i sagen – og se filmen for os end for nogen, der ikke har så indgående kendskab til sagen, som vi havde på ansøgningstidspunktet,« siger Meta Louise Foldager Sørensen til Berlingske. 

Censur af Jesus-film
Filminstituttets beslutninger om støttetildelinger har fra tid til anden været omgærdet af debat. 

Børnefilmen MGP Missionen fik et afslag i 2012 med den begrundelse, at en brun hovedperson ikke kan sælge billetter uden for København. 

”Film med et cast med anden etnisk baggrund har vist sig ikke at være specielt salgbare i provinsen,” stod der i afslaget, som Information fik aktindsigt i. 

Begrundelsen for afslaget blev mødt med stor kritik, og Filminstituttet måtte undskylde offentligt. 

Tilbage i 1973 fik kunstneren Jens Jørgen Thorsen 600.000 kroner i støtte fra Filminstituttet til The Love Affairs of Jesus Christ, en kontroversiel film om Jesu Kristi sexliv. Men efter massive protester og anklager om blasfemi blev pengene trukket tilbage. 

I 1992 havde Thorsen premiere på en Jesus-film – Jesus vender tilbage – som byggede på et andet manuskript fra 1976. 

Kronprinsmanus lækket
Instruktør og forfatter Christian Braad Thomsen har følt sig blacklisted på Filminstituttet, fordi han har kritiseret instituttet for at gå mere op i billetsalg end filmkunst – for eksempel i bogen Min syge moster fra 1986. 

Christian Tafdrup ville lave en biopic om den daværende kronprins Frederik.

Men da et tidligt udkast af manuskriptet i 2015 blev lækket til Se og Hør, som offentliggjorde scener med sex og stoffer, fik TV 2 og Det Danske Filminstitut kolde fødder. 

”Jeg tror, at lækket til Se og Hør i et vist omfang ødelagde projektets muligheder for at blive til noget. Når jeg ser tilbage på det, kan jeg konstatere, at jeg aldrig har fået så megen omtale for en film, som jeg ikke har lavet,” sagde Christian Tafdrup til Ekko for nylig.