Ekko tv: Mød nominerede animationsinstruktører
Hos Ekko handler alt om levende billeder. Så hvorfor ikke tage kameraet på nakken og lave nogle selv?
For første gang i magasinets historie laver vi tv til nettet. Og anledningen kunne ikke være bedre. Ekko Shortlist Awards er lige om hjørnet, og nu får du mulighed for at sætte ansigter på de nominerede filmtalenter.
I tre omkring ti minutters videoer interviewer vi nominerede i kategorierne animation, dokumentar og fiktion. De tre animationsinstruktører Paw Charlie Ravn, Tor Fruergaard og Ditte Kaehne Gade lægger ud.
Snakken kredser om at være skaber i sit eget mini-univers, hvad animationsfilm kan i modsætning til live action, hvor lang tid det tager at tegne og flytte modellervoksdukker – og hvorfor folk altid tror, at animation er for børn!
Køb billet til Ekko Shortlist Awards her.
Ekko Shortlist Awards
Dato: 21. november
Tid: 20.00
(dørene åbner 19.00)
Sted: Øksnehallens Bygning 55, Staldgade 16, København
Bestil billet her.
Sponsoreret af Blockbuster og støttet af Det Obelske Familiefond og Det Danske Filminstitut.
Ekko Shortlist
En ugentlig online-hitliste for kortfilm, hvor filmene rangeres efter antallet af visninger og stjerner.
Hver uge udvælger Ekko-redaktionen nye film, såkaldte boblere, som får chancen for at komme ind på top 10.
Den maksimale tid, en film kan ligge på top 10, er tretten uger. Herefter fortsætter den på All Time Shortlist, hvor filmene løbende rangeres efter visninger og antal stjerner.
Kommentarer