Schlüter fik hug for hullet hukommelse

Det er eftermiddag i Københavns Byret. Johan Schlüter befinder sig på afhøringspladsen i midten af retssal 41. Til venstre for ham sidder de to anklagere fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet – i folkemunde kendt som Bagmandspolitiet.

Til højre for Schlüter sidder rækken af forsvarsadvokater sammen med de øvrige to tiltalte, Susanne Fryland og Lars Halgreen. De er tiltalt for de seks forhold, som udgør anklageskriftet i den Danmarkshistoriske svindelsag med 200 millioner kroner.

Til maj er det de tre domsmænd, som Johan Schlüter sidder direkte overfor, der skal afgøre skyldsspørgsmålet. I det her tilfælde er begrebet domsmænd dog noget af en maskulin forvridning. Rettens panel udgøres nemlig af dommer Lone Bach Nielsen, en yngre blond kvinde i 30’erne og en lidt ældre blond kvinde i 60’erne.

De har prøvet det før.

Domsmænd sidder i en periode på fire år – med cirka fire sager om året – og vælges af kommunen ud fra en grundliste, som skal afspejle befolkningen. Alle borgere mellem 18 og 70 år kan frivilligt melde sig.

I Købehavns Kommune er der udskiftning til næste år, når nye domsmænd skal udpeges til at træffe de skæbnetunge beslutninger.

Gigantisk mundfuld
Her på dagens syvende retsmøde er der præcist gået en måned, siden skandalesagen startede 6. februar. De to domskvinder har ikke sagt et ord i de over 30 timer, retssagen hidtil har foldet sig ud.

Deres rolle er at lytte, og der har været rigeligt at lytte til. Fra Susanne Fryland, der i tolv timer har gentaget, at Johan Schlüter bestemte alt – og vidste alt. Til Johan Schlüter, der har hævdet, at han er totalt uskyldig, og Fryland er alene om at stå bag alt.

Selv om solen for første gang i en måned skinner ind i retten, så er luften stadig iskold imellem reservefaren og reservedatteren, der på ingen måde virker interesseret i at tale med hinanden.

Men de er tværtimod ivrige efter at skyde skylden på hinanden i sagens hovedforhold, hvor anklageren mener, at Schlüter og Fryland i fællesskab har overfaktureret rettighedsforeningerne CAB og Filmret for 115 millioner kroner.

Det må være en gigantisk mundfuld for de to domskvinder at forholde sig til – og skulle tage stilling til.

Schlüters skyld
Susanne Fryland blev allerede sigtet i august 2015. Havde sagen kun handlet om hende som eneste tiltalte, var den med al sandsynlighed afgjort for længst.

Fra starten af har dokumentationen for hendes dispositioner med rettighedspengene været af et omfang, som næppe kan bortforklares over for en domsmandsret.

Efter to års efterforskning og en tredjedel af sagens retsmøder overstået er der næppe tvivl om, hvorfor hele affæren har krævet så meget tid, før Bagmandspolitiet var parat.

Anklagemyndighedens hovedformål handler om at dokumentere Johan Schlüters skyld. Det er helt åbenlyst specialanklager Malene Stage Christensen mission efter to års arbejde. Og hun kommer kampklar med sin generelle attitude.

”Jeg vil ikke dikteres eller gå i retten med noget, jeg ikke tror 100 procent på. Jeg rejser ikke tiltale, medmindre jeg er sikker på, der sker en domfældelse,” sagde hun i et interview for tre måneder siden.

I torsdags hev Johan Schlüter dog en sejr hjem.

Sådan går det ikke for den 73-årige og altid nydeligt velklædte Schlüter i dag. Efter seks timer i den varme stol står han tilbage som taberen af dagens runde, som går med Malene Stage Christensen og medanklager Martin Kromanns høring af Schlüters kendskab til anklageskriftets forhold 2, 3 og 4.

Forhold 4 er forbundet med den franske sag med arvingen til visesangeren Charles Trenet, der anklagede Schlüter og hans forretningsmakker Maurice Khardine for svindel med millioner af royalties. Anklageren mener, at Schlüter har brugt 550.000 af foreningen CAB’s penge på udgifter i Frankrig.

Lidelseshistorie
Anklager Martin Kromann kommer dog efter en time aldrig ind til essensen af tiltalen, før det er fyraften klokken halv fire.

Der er en grund til, at Malene Stage Christensen tager sig af de hårdeste forhold i anklageskriftet. Kromann tøver ofte og har svært ved at skære igennem over for Schlüter, når først den erfarne gamle advokat folder sine fortællinger ud.

Det er den helt slående forskel på Fryland og Schlüter i afhøringens spotlys. Fryland har taget imod, mens Schlüter slår tilbage.

Når anklagerne stiller et spørgsmål, svarer Johan Schlüter sjældent direkte igen, men siger: ”Måske vi lige skal tage baggrunden for det her.”

De tre mindre relaterede forhold i sagen, som lyder på de 550.000 til den franske sags udgifter, en fupfaktura på tolv millioner og et forsøg på skyldnersvig med et grønlandsk vandprojekt, der aldrig gav gevinst, fremstår i forhold til tiltalen på svindel med 115 millioner måske næppe så alvorlige.

Men som dagen skrider frem, får afhøringen om de tre forhold Schlüter til at gentage sig selv igen og igen. Fra morgen til middag svarer han på spørgsmål ved at fortælle om mareridtet i Frankrig og de modbydeligheder, man udsatte ham for dér.

Malene Stage Christensen udviser aldrig den mindste medlidenhed, men lader Schlüter gentage sig selv så mange gange i løbet af dagen, at hans lidelseshistorie efter seks timer får den modsatte effekt.

De tre forhold strækker sig over en periode fra 2013 og til faldet i sommeren 2015. Når Schlüter får stillet spørgsmål om tvivlsomme bilag og mails, så er det, at hukommelsen svigter den detroniserede advokat.

Skeptisk dommer
Det kniber især med en samtale 5. juni 2015. Fryland og Schlüter holder møde hjemme på hans imponerende tagterrasse i privaten på Esplanaden i København. Schlüter hævder, det handlede om at forholde sig til den gældaftale på 45 millioner, de har indgået med Producentforeningen to måneder tidligere i april. Om de kunne overholde den.

Susanne Fryland har under sin afhøring for to uger siden sagt, at mødet handlede om advokatfirmaets årsregnskab for 2014, som deres revisor stod til at skulle afslutte seneste i juni 2015.

Det så ikke godt ud med røde tal på bundlinjen.

Løsningen er en fupfaktura på tolv millioner for opdigtet juridisk bistand, som Fryland udsteder den 8. juni 2015.

Anklageren mener, at det var aftalt med Schlüter. Hjemme hos Schlüter dagene før. Fryland hævder det samme.

Schlüter siger, at han aldrig har set fakturaen. Og ikke husker mødet hjemme hos ham særlig godt. Bagefter tog han på landet og lukkede sig inde, siger han.

Johan Schlüter holder fast. Han har aldrig hørt om eller set den faktura på tolv millioner. Heller ikke ud fra det faktum, som anklageren dokumenterer, at han er cc på flere mails mellem Fryland og revisoren 8. juni 2015, da Fryland har skaffet de tolv millioner, og revisoren svarer, at han nu endelig kan få lukket bøgerne og færdiggjort regnskaberne.

”Kunne du ikke læse mails på landet?” får dommer Lone Bach Nielsen så skudt ind.

Schlüter ved ikke rigtigt, hvad han skal svare. Og når ikke at svare før Malene Stage Christensen tager den videre: ”Læste du så ikke mails, da du kom tilbage på kontoret?”

Johan Schlüter svarer knap nok. Men fastholder i et lavt toneleje med en hakkende stemme, at han lå underdrejet som følge af sagen i Frankrig.

Sendt til tælling
Malene Stage Christensen lader ikke Schlüter slippe så let. ”Kan du forklare, hvorfor revisor kan sige, det er muligt at lukke bøgerne nu?” spørger hun.

Schlüter svarer direkte igen: ”Det må du jo spørge revisoren om.”

Anklageren følger op: ”Hvad var din rolle i forhold til regnskabet så?”

”Jeg havde ingen. Jeg var væk,” gentager Schlüter.

Malene Stage Christensen holder nogle sekunders tavshed. Så sætter hun et dybt slag ind.

”Ja, du siger, du var væk og lukkede dig inde og ikke læste de mails 8. juni. Men ikke mere væk end, at du allerede var på banen dagen efter og sender en sms 9. juni til Fryland og spørger, om hun kommer til et møde i morgen?”

Schlüter rokker lidt frem og tilbage: ”Jamen, det var jo ikke sådan, at jeg slet ikke kunne arbejde. Men jeg var meget væk fra kontoret og ukoncentreret.”

Svaret afstedkommer stilhed i retssal 41. Efter seks timer slutter dagen med, at Schlüter har et afmattet udtryk i ansigtet. Tre forhold i ét stræk tapper tydeligt hårdt på kræfterne. Han skal på igen næste dag.

Onsdag venter de sidste timers omgang for den tidligere ”konge af copyright” og overlader bagefter den varme stol til sagens sidste tiltalte Lars Halgreen, før afhøringen af vidnerne indledes torsdag.