Epilog: Skandalens efterspil

De massive bogstaver i guld er for længst pillet ned.

Fortidens storhed kan dog stadig anes i omridset øverst i murstenene på det store domicils facade ud mod Højbro Plads over for Christiansborg.

Johan Schlüter var kendt som ”kongen af copyright” og kunne om nogen tillade sig at udsmykke sit kontordomicil med skinnende millionærgraffiti.

Anno 2018 er Schlüters strålende rige og navn reduceret til en skandaløs skygge. Men før kongens dramatiske fald fra tronen var Schlüter filmbranchens største – og første – advokat.

”Da jeg startede som producent, var der én jurist i Danmark, der vidste noget om film. Det var Schlüter. Hans arbejde har været epokegørende for hele filmrettighedsområdet. Han har skabt nogle absolut stjerneaftaler for dansk film og tv-produktion,” sagde Peter Aalbæk Jensen i Ekko #70.

Fra guld til gæld
Johan Schlüters livsværk havde lagt guldæg, siden han i 1992 satte forvaltningen med rettighedsindtægter i system med foreningerne CAB, Filmkopi og Filmret. Og igennem årene hev systemet milliarder hjem til klienterne i tv- og filmbranchen.

Selv opkrævede han ti procent af indtægterne for sine ydelser. Men tilsyneladende har de enorme indtægter ikke været nok.

I hvert fald ikke, hvis Bagmandspolitiet får rettens ord for, at Johan Schlüter sammen med sin reservedatter og partner i advokatfirmaet, Susanne Fryland, har stukket 115 millioner kroner af filmbranchens penge i egne lommer.

Sådan lyder tiltalen for groft mandatsvig mod Schlüter og Fryland. Sammen med den tredje partner i advokatfirmaet, Lars Halgreen, er alle tre advokater også tiltalt for groft skyldnersvig i et forsøg på at snyde deres kreditorer for 86 millioner kroner.

Sagen starter i Københavns Byret den 6. februar og er Danmarkshistorisk.

At samtlige tre ejere af Nordens største advokatfirma med speciale i ophavsret med cirka 75 ansatte er havnet på anklagebænken for systematisk bedrageri af klienternes penge, er uhørt for danske svindelsager i et advokatfirma.

Uden fortilfælde
I dansk filmhistorie er der heller ingen fortilfælde med en sag om et så alvorligt underslæb.

Mistanken opstod i november 2014, da Producentforeningens direktør Klaus Hansen fik en revisionsbesked om et mystisk hul i foreningen CAB’s regnskab på 33 millioner kroner. Seks måneder senere var beløbet vokset til mindst 175 millioner, da revisionsfirmaet Deloittes dybdegående undersøgelse af svindelens totale omfang lå klar i juni 2015.

Der var kun en udvej: Klaus Hansen og baglandet meldte Johan Schlüters advokatfirma til politiet, og skandalen kom frem på fuldt blus i alle danske medier.

Legender som Clint Eastwood, Steven Spielberg og James Cameron var blevet snydt for millioner, skrev blandt andet Ekstra Bladet.

De sensationelle overskrifter skulle nu næppe tolkes, som om de store instruktørgiganter var på vej til at flytte fra hus og hjem i Hollywood. Svindelsagen berørte ganske rigtigt også udenlandske stjernenavne, men de reelle konsekvenser af bedrageriet ramte først og fremmeste den danske tv-branche.

”Bløder voldsomt”
”Der er nogle tv-selskaber, der bløder voldsomt. Det er helt sikkert. Filmbranchen skal nok klare sig. Udbetalingerne af rettighedspengene er smør-på-brødet, men det er ikke et spørgsmål om overlevelse. Tv-branchen har fået én over nakken, fordi de underbyder hinanden og satser på CAB-penge. Når de penge ikke er kommet i det omfang, som de burde være, så gør det ondt,” forklarede filmproducent Regner Grasten til Ekko i 2016.

Ud af de fire rettighedsforeninger, Johan Schlüter skabte sit livsværk på i 1992, var foreningen CAB den helt store guldmine for klienterne.

Indtægterne i CAB kom fra tv. Kabeludbydere som Yousee og antenneforeninger må kun distribuere tv-kanalerne, hvis de samtidig betaler penge til producenterne af de enkelte programmer gennem organisationen Copydan.

Afregningerne bliver blandt andet udmålt i forhold til udsendelsernes minutter og seertal. Og checken til producenterne er vokset med tv-mediets udvikling. Tiden, hvor danskerne hjemme i stuerne kun havde DR og TV 2 at vælge imellem, er for længst forbi.

For hvert eneste sekunds billeder, der løber hen over skærmen, bliver der i dag udbetalt penge til danske og udenlandske rettighedshaveres indhold på DR1, DR2, DRK og TV2 og til danske rettighedshaveres indhold på TV3, TV2 Zulu, TV2 Fri, TV2 Charlie, dk4, Kanal 4 og Kanal 5.

Ingen penge at hente
Under Johan Schlüters administration af CAB løb uddelingen til producenterne årligt op på mellem 200 og 250 millioner kroner.

CAB var kronen på Johan Schlüters livsværk – og den forening, som han og Fryland i dag er tiltalt for at have malket for over 100 millioner kroner.

Klaus Hansen har stået i spidsen for oprydningsarbejdet, og Producentforeningens direktør kunne over for Ekko i 2016 konstatere, at størstedelen af de mange millioner var umulige at hente hjem igen.

Pengene stod ikke på Schlüter eller Frylands bankbog. De var løbende blev brugt på fejlslagne forretningsprojekter og til andre private udgifter, viste den omfattende pengestrømsanalyse, som Deloitte lavede for Producentforeningen.

Konsekvenserne bød fremover på de omvendte forhold for klienterne i tv- og filmbranchen. Før tjente de kassen på Schlüters livsværk – nu var den for flere mindre produktionsselskaber nærmest tom på grund af svindlen.

Krævede bestyrelsers afgang
Advokaternes underselskab Registrering Danmark i Slagelse, der i praksis sørgede for forvaltningen af rettighedsindtægter, stod med et blødende økonomisk hul, da Producentforeningen overtog kontrollen og ejerskabet med firmaet i juni 2015.

Redningsplanen betød, at den årlige udbetaling fra CAB blev reduceret med 45 millioner kroner. Der lød et ramaskrig i tv-branchen, og den faretruende udsigt kunne være en konkurs for flere selskaber, der var afhængige af udbetalingerne.

Så galt gik det nu aldrig. Tv-producenterne drejede ikke nøglen om i flæng. Men frustrationerne var alligevel store.

Bølgerne gik således højt på årsmødet i Filmret i 2016, der handlede om fremtiden i de tre kriseramte rettighedsforeninger: CAB, Filmkopi og Filmret. Historien kom frem i Berlingske.

På mødet havde ejeren af Angel Film, Poul Erik Lindeborg, fremsat et forslag, der krævede, at bestyrelserne for de tre foreninger blev afsat. Klaus Hansen var bestyrelsesformand for CAB og Filmkopi samt observatør i bestyrelsen for Filmret. Zentropas Peter Aalbæk Jensen var medunderskriver og anførte sammen med Lindeborg i forslaget: ”for os at se, er der ikke den store forskel på at genvælge bestyrelsen, end hvis man lod Johan Schlüter forvalte midlerne igen.”

Forslaget gik ikke igennem.

Klaus Hansen fortsatte sit arbejde og har kategorisk afvist, at han skulle have forsømt sit ansvar som bestyrelsesmedlem i foreningerne, selv om Johan Schlüter var en af hans nærmeste og mest betroede samarbejdspartnere.

Forløbet er ikke uden ironi.

I juni 2014 holdt Klaus Hansen en tale ved Johan Schlüters 70-års fødselsdagsreception, hvor han roste advokaten til skyerne. Men et år senere, da skandalen rullede, kaldte han i pressen Schlüter en ”forbryder”.

Søm i ligkisten
I Johan Schlüters bitre erindringer Højt at flyve fra 2017 er der ingen, som får en hårdere medfart end Klaus Hansen.

”Nina Crone og Klaus Hansen sad også i Verdens TV’s bestyrelse (en forening under Copydan, red.), men bidrog ikke med meget. De deltog dog altid i bestyrelsens årlige festmiddag,” skriver Schlüter og tilføjer om bestyrelsesformanden i CAB:

”Bestyrelsen bestod, med undtagelse af Klaus Hansen, af kloge og retsindige personer (...). Jeg siger udtrykkeligt ’med undtagelse af Klaus Hansen’, ikke fordi han burde have forstået mere end de andre bestyrelsesmedlemmer, men fordi hans ubehagelige karakter kom til udtryk i det efterfølgende forløb, hvor det ikke var nok for ham, at jeg lå på jorden, men hvor han billigede, at Producentforeningens advokat, Jacob Aaes, sørgede for, at hver enkelt lille detalje, han mente kunne skade mig, blev kolporteret videre til Jesper Høberg fra Jyllands-Posten.”

Under den tre år lange proces, der har ført til Bagmandspolitiets tiltale mod Johan Schlüter, er advokaten både gået konkurs med sit advokatfirma og personligt. Og i sommeren 2017 satte Klaus Hansen og Producentforeningen det sidste søm i livsværkets ligkiste: CAB og Filmkopi er fortid.

Johan Schlüters tidligere foreninger er i dag fusioneret under navnet ”Producent Rettigheder Danmark” (PRD). Selskabet Filmret ApS, der blev stiftet i 2015, fungerer som administrator af udbetalingerne til PRD’s medlemmer.

Klaus Hansen er bestyrelsesformand i både PRD og Filmret.

Han forklarer i dag til Ekko, at han ikke ønsker at udtale sig til pressen om Schlüter og den kommende retssag, før der er afsagt en dom.

Han vil gerne tale om, hvad han har gjort for at rette op på forholdene, men kun, hvis han får spørgsmålene tilsendt på forhånd. Ud af de ni spørgsmål, som vi sender, afviser han at svare på halvdelen.

Vi ville blandt andet have spurgt om, hvem der især har måttet bøde for den angivelige svindel. Vi ville også have spurgt, om direktøren kan garantere, at der ikke opstår en ny Copydan-skandale. Men ingen af delene ønsker han at svare på.

Mere gennemskueligt system
Til gengæld fortæller Klaus Hansen, at oprydningsarbejdet efter Copydan-skandalen mere eller mindre er afsluttet.

I redningsplanen skulle udbetalingen af rettighedspenge årligt sænkes med cirka 45 millioner kroner over en femårig periode. Men her tre år senere er de samlede rettighedsindtægter på samme niveau som før skandalens udbrud, nemlig 245 millioner kroner årligt.

”Alle de penge, der kommer ind i dag, bliver udbetalt til rettighedshaverne. Det er gået hurtigere i forhold til den femårsplan, vi lavede, fordi indtægterne er steget som følge af de aftaler om nye digitale tjenester, som Copydan har lavet,” forklarer Klaus Hansen.

Johan Schlüters advokatfirma havde sikret sig hele ti procent af de samlede rettighedsindtægter, men den model er nu blevet skrottet. Og man har generelt lavet en større gennemsigtighed i forvaltningssystemet, som skal sikre, at fortidens fejl ikke kan gentage sig.

”Vi har fået lagt forvaltningen i én forening i stedet for tre foreninger, og der er en ny og effektiviseret revision. Afregningssystemet på administrationen er nu baseret på et godkendt budget af både bestyrelsen og generalforsamlingen,” siger Klaus Hansen.

”Alle virker glade, fordi der er meget større gennemskuelighed, end der har været tidligere. På den måde fungerer systemet rigtigt godt nu.”

Skandalens værste eftervirkninger er ved at være forsvundet, og sagen nærmer sig afslutningen. Det sker, når der i Københavns Byret forventeligt falder dom over Johan Schlüter, Susanne Fryland og Lars Halgreen sidst i maj måned.

Johan Schlüters storhed og fald: