Johan Schlüter: ”Kan jeg låne penge?”

Som forårets kommende milde vejr kan fornemmes på himlen gennem vinduerne i Københavns Byret, klarer det også op i retssal 41, der lægger ramme om Danmarkshistoriens største advokatskandale med massiv millionsvindel med tv- og filmbranchens rettighedsindtægter.

Den iskolde luft, der var under retssagens begyndelse imellem de tre svindeltiltalte advokater Johan Schlüter, Susanne Fryland og Lars Halgreen, er afløst af en formildende atmosfære, da sagen tirsdag formiddag genoptages efter en uges vinterferie.

På anklagerækken sidder Schlüter og Halgreen for første gang og småsludrer. Overfor står Schlüters forsvarer Jakob S. Arrevad og hyggegriner lidt sammen med specialanklager Malene Stage Christensen, der stabler fem tykke ringbind med Bagmandspolitiets 4.200 siders dokumentation, som skal bevise de tiltaltes skyld, op på et ekstra rullebord.

Rutinen er ved at indfinde sig. Også for den sidste tiltalte, Schlüters reservedatter Susanne Fryland, der gnasker tyggegummi og allerede har indfundet sig på lokalets afhøringsplads.

Her skal den 49-årige Fryland igen i dag sidde i seks stive timer og svare på spørgsmål i krydsilden mellem anklageren og forsvaret.

Anklagemyndigheden mener, at Schlüter og Fryland i perioden 1. januar 2011 til 31. december 2014 har overfaktureret rettighedsforeningerne CAB og Filmret for 115 millioner kroner.

Det er skandalesagens hovedforhold, og både Schlüter og Fryland nægter sig skyldig i tiltalen, som lyder på mandatsvig af særlig grov beskaffenhed, som kan give op til otte års fængsel.

Schlüter har både over for Filmmagasinet Ekko og i andre medier kategorisk nægtet ethvert kendskab til svindelen og holdt fast i, at Fryland har handlet bag hans ryg og alene er ansvarlig for forbrydelsen.

Efter knap tre års tavshed siden Fryland som den første blev sigtet i sagen, smed hun under sidste retsmøde så anklagen direkte tilbage i hovedet på sin nu tidligere reservefar og chef.

Fryland hævder, at Johan Schlüter pressede hende til at overføre penge fra de tre advokaters fællesejede underselskab Registrering Danmark i Slagelse til advokatkontoret i København. Sidstnævnte havde mandat til at forvalte de rettighedsindtægter, som klienterne i tv- og filmbranchen fik ind via Copydan.

Sololøb eller parløb
Frylands belastende udsagn imod Schlüter under sidste retsmøde viser sig at være god timing for anklagemyndigheden i forsøget på at bevise, at Fryland ikke kørte sololøb, men at Schlüter og hende kørte parløb.

Fra det øjeblik dommer Lone Bach Nielsen træder ind i retssal 41 og den uformelle stemning med et trylleslag igen forvandles til den gravalvorlige, bruger specialanklager Malene Stage Christensen hele dagen på at fremlægge utallige sms- og mailudvekslinger mellem Fryland og Schlüter.

Og efterhånden synes Schlüters troværdighed at være godt og grundigt belastet.

I december 2015 i Ekko #70 stillede han op til sit første store interview i kølvandet på skandalen, som både havde kostet ham advokatfirmaet og forårsaget en personlig konkurs. I interviewet hævder han, at det kom helt bag på ham, at der var ugler i mosen, da revisionen for årsregnskabet i foreningen CAB i november 2014 viste, at advokaterne a conto havde hævet 33,4 millioner i honorar i løbet af året. De penge kunne revisoren ikke få til at passe med rammeaftalens bestemmelse om et forvaltningsvederlag på ti procent af foreningens årsindtægter fra royalties.

Det tvivlsomme beløb på 33,4 millioner var katalysatoren, der fik hele skandalen til at rulle i 2014.

”Hun boede i en periode hos os, hun var en slags reservedatter. Når jeg ser, at hun direkte har bedraget mig, tænker jeg, hvad fanden er det egentlig for noget?” sagde Johan Schlüter i Ekko #70.

Fanget i økonomisk kviksand
Under dagens retsmøde kommer det frem, at faktureringerne af foreningerne i årevis har været et problem for Johan Schlüter. Det kan anklager Malene Stage Christensen allerede fra 2010 dokumentere.

I sms’er til Fryland skriver Schlüter 29. september, at han ”er meget bekymret for a conto-honorarerne”, og i ugerne efter 24. oktober uddyber han, at ”med den snævre likviditet og forvaltningsselskabernes årsregnskaber på trapperne går jeg rundt og bekymrer mig lidt”.

Det viser sig, at Johan Schlüter har god grund til at bekymre sig om advokatfirmaet i 2010 og i årene frem, hvor forretningen synker dybere og dybere ned i et økonomisk kviksand. Personligt er Johan Schlüter også endt på en deroute med røde tal på bundlinjen.

5. april 2013 skriver Johan Schlüter i en sms til Susanne Fryland: ”Lidt trist til morgen. Har fået en restskat på 250.000 kroner. 2013 handler om at overleve.”

Ugen efter følger Schlüter op med en ny sms til Fryland: ”Kan jeg låne til min restskat?” spørger han, og 14. april 2013 svarer Fryland tilbage: ”Skal du låne 250.000 eller 500.000?”

På anklager Malene Stage Christensens spørgsmål, om hun lånte pengene personligt til Schlüter, eller om de kom fra Registrering Danmark, kan Fryland ikke grave svaret frem i hukommelsen.

Susanne Fryland kan til gengæld godt huske, hvor pengene kommer fra, da advokatfirmaets årsregnskab i 2012 står til at vise et underskud. Redningen kommer ved at sælge retten til rettighedsforvaltningen fra advokatfirmaet til Registrering Danmark. Søsterfirmaet i Slagelse skal via en såkaldt goodwill-post afdrage købssummen på 35 millioner over en periode på syv år til hovedkontoret i København.

Men allerede efter to år er beløbet overført – finansieret med millioner af rettighedspenge fra CAB, løfter Susanne Fryland sløret for.

”Schlüter bestemmer alt”
Susanne Fryland er enedirektør i Registrering Danmark og havde alene råderet over klienternes penge, og Johan Schlüter hævder, at han hverken havde ansvar eller kendskab til overfaktureringerne. Anklageren Malene Stage Christensen spørger Fryland, om det havde reel betydning for forretningsgangen, at faktureringen nu skete fra Slagelse og ikke i København.

”Johan bestemmer alt. Det er Johan, der bestemmer, hvordan forvaltningen drives. Det er ham, der laver aftalerne. Det ændredes ikke ved, at goodwill-aftalen blev lavet,” svarer Susanne Fryland med kølig stemme.

”Bestemte du overhovedet noget?” lyder det prompte fra anklageren.

”Nej,” siger Fryland med tydelig og kølig stemme i mikrofonen.

På anklagebænken ligner Johan Schlüter en mand, der er desperat efter at indtage afhøringsstolen for at kunne forsvare sig. Han får muligheden i næste uge, hvor der er afsat femten timer til at få den detroniserede advokats syn på sagen og svare igen på Frylands anklager.

Sagen fortsætter torsdag med endnu seks timers afhøring af Susanne Fryland.