Schlüters fald
20. jan. 2018 | 13:21

Kapitel 4: Den store skønhed

Foto | Vanity X
Det ser professionelt ud, når Vanity X reklamerer for deres dyre hudplejeprodukt, men den kvindelige laborant er et iscenesat købebillede, og Vanity X blev ikke produceret på et luksuriøst institut i Schweiz, som folkene bag hævdede.

Markedsføringen var fup. Sælgerne fik udslæt. Ansigtsplejen Vanity X gav bagslag for topadvokaten Johan Schlüter og måtte trækkes tilbage. Lagerbeholdningen forsvandt ud i det blå.

Af Daniel Pilgaard

Forvaltning af filmbranchens rettighedsindtægter. Det var den indbringende opgave, Johan Schlüter igennem tre årtier havde bygget sit advokatimperium på.

Det praktiske arbejde fandt dog ikke sted på hovedkontoret i det store domicil på Højbro Plads midt i København. Johan Schlüter og hans to partnere og medejere af advokatfirmaet, Susanne Fryland og Lars Halgreen, stiftede i 2009 deres fællesejet firma Registrering Danmark i Slagelse.

Det var startskuddet på den proces, der med tiden samlede alle hovedkontorets forvaltningsaktiviteter af tv- og filmbranchens udbetalinger af Copydan-midler i den gamle by midt på Sjælland.

Schlüters reservedatter siden barnsben, Susanne Fryland, blev fra starten sat i spidsen som enedirektør i foretagendet. Rent praktisk gav det også mening, da Fryland var og stadig er bosat i Slagelse.

Efter et halvt arbejdsliv i skyggen af sin mentor fik Susanne Fryland endelig muligheden for at vise, at hun kunne stå på egne ben.

Sandkassen i Slagelse
Aktiviteterne i Slagelse blev udvidet.

Import af Fair Trade-cykler fra Bangladesh, etablering af et børnehjem og sponsorering af en slagsang til fodboldklubben FC Vestsjælland var blot nogle af de kreative tiltag. Susanne Fryland var fuld af idéer, og byens erhvervsliv kvitterede ved at kåre hende som årets iværksætter i 2012.

På Højbro Plads døbte de Frylands mange eventyr i Slagelse sarkastisk for ”Sandkassen”. Det fortæller Johan Schlüter i Filmmagasinet Ekko #70.

Frylands alternative udfoldelser i Slagelse havde hun ikke fra fremmede. Siden Schlüter ansatte hende som ung jurist i 1992, har hun utallige gange overværet, hvordan hendes reservefar har kastet sig ud i skæve projekter, der intet har haft med advokatfirmaets primære funktion at gøre: forvaltningen af royalties.

Schweiz lyder internationalt
Det er da også Johan Schlüter selv, der i efteråret 2011 sætter Fryland på en ny opgave nede i Sandkassen. Registrering Danmark skal aftage et kosmetikprodukt, som skal videresælges: ansigtsplejen og skønhedsdråberne Vanity X.

Johan Schlüter fortæller, at han bliver kontaktet af sin nære ven og mangeårige forretningspartner Kim Loudrup, og som altid er advokaten parat til at tage turen ud ad vennens uransagelige forretningsveje.

Det var også Loudrup, der førte Schlüter på eventyr i Barcelona sammen med fodboldstjernen Patrick Kluivert.

Kim Loudrup er denne gang blevet direktør i selskabet Vanity X ApS, der har adresse i Rungsted Kyst. I det danske erhvervsregister fremgår det, at Kim Loudrup træder ind i direktørrollen den 24. marts 2011 – samme dag, som Vanity X ApS stiftes af Genetics Cosmetics i Schweiz.

Moderselskabet er placeret i Sarnen, der er den største by i regionen Obwalden, som har en af de laveste skatteprocenter i Schweiz. Men placeringen i den fordelagtige skatteregion har – ifølge Johan Schlüter – ikke haft nogen betydning.

”Der var ikke noget særlig skattetænkning i det. Jeg hjalp bare med kontakt til en schweizisk advokat, fordi nogle kloge hoveder mente, at hvis selskabet skulle være rigtigt internationalt, skulle det have et hovedsæde i Schweiz med et dansk datterselskab,” fortæller advokaten til Ekko i 2016.

En hjælp til kirkerotter
Advokaten har selv skudt et mindre beløb ind i det danske Vanity X ApS. Ifølge schweiziske selskabsoplysninger indtræder Johan Schlüter også som bestyrelsesformand i Genetics Cosmetics i efteråret 2011. Han afløser Kim Loudrup på formandsposten, men Loudrup forbliver direktør i det danske underselskab Vanity X ApS.

Schlüter fortæller, at hans formandspost blev en kort affære.

”Jeg var meget hurtigt ude af det igen. Som produkt syntes jeg, at Vanity X var fantastisk, men min økonomiske interesse i det var meget lille, og som sædvanligt fik jeg intet for det arbejde, jeg lavede,” forklarer Schlüter.

”Jeg behøver ikke skyde mange penge ind i den her slags projekter. I stedet kan jeg hjælpe til uden at sende en regning, før de har råd til at betale den. Der er jo mange iværksættere, som håber på at kunne tjene penge på deres idéer, men de er ofte fattige som kirkerotter.”

Typisk for skandalen
Det er også Johan Schlüter, som kontakter Susanne Fryland for at få Registrering Danmarks salgsafdeling til at afsætte skønhedsdråberne.

27. oktober 2011 erhverver Registrering Danmark kosmetikvarer af mærket Vanity X fra Vanity X ApS for i alt 246.000 kroner.

Det fremgår af den pengestrømsanalyse, revisionsfirmaet Deloitte udarbejder på vegne af Producentforeningen for at kortlægge det mulige misbrug af forvaltningen med royalites.

Det er med andre ord revisionens vurdering, at den knap kvarte million kroner, som Registrering Danmark overfører til Kim Loudrups Vanity X ApS, er betalt med midler, som advokaterne ikke var berettiget til at bruge på købet af skønhedsproduktet.

Ifølge Deloittes rapport er scenariet typisk for hele Copydan-skandalen.

Registrering Danmark investerer tv- og filmbranchens rettighedspenge i en række projekter, som giver bagslag og med årene skaber så omfattende et underskud, at misbruget af midlerne ikke længere kan skjules.

Rød kløe i ansigtet
Johan Schlüter har faktisk samme opfattelse.

”Jeg tror, at den virksomhed, Susanne Fryland havde, har været en kæmpe underskudsforretning, som er blevet finansieret med rettighedshavernes penge,” udtaler han i Ekko #70.

Men Schlüter fastholder sin egen uskyld i sagen med den begrundelse, at Fryland var enedirektør i Slagelse. Hun var derfor den eneste med adgang til de over hundrede forskellige konti, som Registrering Danmark havde til at administrere millionerne fra Copydan.

Schlüter hævder, at han var af den opfattelse, at de 246.000 kroner, der blev brugt på Vanity X, ikke stammede fra rettighedshavernes penge, men blev finansieret af andre indtægter i Registrering Danmark.

De investerede penge i Vanity X viser sig hurtigt at være spildt. Susanne Fryland tør simpelthen ikke sælge produktet. Årsagen er ikke uden ironi. Fryland har testet Vanity X på sig selv – og fået udslæt af skønhedsmidlet!

Det siger en kilde, der havde sin daglige gang i Registrering Danmark. Ekkos redaktion er bekendt med identiteten på vedkommende, der ønsker at være anonym.

Susanne Fryland skal endvidere have fået to andre ansatte til at teste Vanity X for at sikre sig, det ikke kun var hende, der var allergisk over for hudplejeproduktet.

Resultatet er identisk. I alle tre tilfælde ender brugen af Vanity X med en eksemlignende tilstand af rød kløe i ansigtet. Blot en lille måned efter, Registrering Danmark erhverver partiet af Vanity X for de 246.000 kroner, indstiller Susanne Fryland salget midt i december 2011.

Intelligent hudpleje
Reklamematerialet for Vanity X lover ellers en ganske anden effekt.

”Vanity X er en intelligent hudpleje baseret på den nyeste genetiske videnskab og bioforskning,” står der i den flere sider lange reklamebrochure for Vanity X.

Den vejledende pris er 1200 kroner per flaske, der indeholder femten milliliter af de dyre dråber. Men så kan dråberne også gøre huden ”strålende og ungdommelig” takket være proteinet EGF – Epidermal Growth Factor.

”EGF er menneskets naturlige vækstfaktor for hudens regerering (sic, red.), blev kortlagt i 1986 af Dr. Stanley Cohen og Professor Rita Moltachini, der blev tildelt nobelprisen for deres opdagelse,” står der ordret i brochurens tekst, der er fyldt med stavefejl og sort snak.

Og selv om forskerparret Stanley Cohen og Rita Levi-Montalcini (som hun faktisk hedder) rigtignok blev tildelt Nobelpriseni fysiologi og medicin i 1986, skete deres opdagelse af EGF – en slags medfødt celleforsvar hos mennesket og flere dyrearter – tilbage i 1960’erne.

6.500 kilometer fra sandheden
Foruden stavefejl og sort snak er brochuren decideret fuld af løgn!

”Vanity X produceres i Schweiz hvor Genetics Cosmetics har hovedsæde. Vanity X ApS i Rungsted er indehaver af de eksklusive rettigheder til distribution og salg af produktet i Danmark,” lyder det om produktets tilblivelse.

Oplysningen er flankeret af et foto af den store og mondæne fabrik, hvor Vanity X produceres i Schweiz. Men det viser sig at være 6.500 kilometer fra sandheden. 


Den flotte, hvide bygning (øverst) er ifølge reklamen hovedsædet for Vanity X i Schweiz, men i virkeligheden leder adressen til en noget mindre glamourøs villavej (nederst).

Bygningen på fotoet er i virkeligheden The Canadian Centre Of Science And Education, der ligger lidt nord for Toronto. Der er ingen fabrik i Schweiz, som producerer det produkt, Vanity X ApS i Rungsted angiveligt skulle have de eksklusive rettigheder til i Danmark.

Genetics Cosmetics hovedkontor i Schweiz på Kernserstrasse 17, 6060 Sarnen, er i realiteten bare et ordinært erhvervslejemål i det, der ligner et helt almindeligt beboelseskvarter.

Johan Schlüter bekræfter over for Ekko, at Vanity X næppe kommer fra Schweiz.

”Det var islændinge, der udviklede det. Men om det blev produceret herhjemme eller et andet sted, husker jeg ikke,” siger advokaten.

”Man skal passe på Kim!”
En billedsøgning på Google afslører også, at billederne i reklamematerialet af ansatte laboranter, der er i fuld færd med at udvinde Vanity X på fabrikken i Schweiz, er ren fiktion.

Det er iscenesatte købebilleder, der dukker op i alle mulige forskellige sammenhænge på nettet.

Reklamebrochuren for Vanity X, der er udsendt herhjemme i foråret 2011, lugter kort sagt langt væk af fusk. Det må Johan Schlüter da også indrømme, men til trods for sin post som bestyrelsesformand hævder advokaten, at han aldrig har set reklamebrochuren før.

”Jeg har ikke haft en skid med de reklamer at gøre. Men altså, Kim Loudrup har nogle gange store armbevægelser og kan få projekter til at lyde bedre, end de er,” forklarer han.

”Man skal passe på Kim! Han er en fantastisk idémager på godt og ondt. Jeg har set den her slags ting før, hvor jeg også har grebet ind og sagt, at det kraftedeme skal gå rigtigt for sig. Det her er et eksempel på, at han viser noget, som ikke helt svarer til realiteterne,” siger Schlüter.

Kim Loudrup har i dag sammen med stjernearkitekten Bjarke Ingels succes med de flydende containerstudieboliger i Københavns kanaler. Han har ikke reageret på vores talrige henvendelser.

Konen købte en del
Hvad der er blevet af lagerbeholdningen af Vanity X, står hen i det uvisse. Den ansatte, som Ekko har været i kontakt med, mener, at beholdningen blev sendt ind til Schlüters kontor på Højbro Plads.

Det kan dog ikke bekræftes.

Ifølge et notat i den såkaldte pengestrømsanalyse blev Deloittes revisorer gentagne gange mødt med rygter om, at Johan Schlüters hustru havde opkøbt lageret med henblik på at starte sin egen forretning.

Johan Schlüter afviser blankt rygtet, men erkender, at konen rent faktisk købte en del af Vanity X til privat brug.

”Jeg kan ikke sige, hvor lageret er havnet. Men Elsebeth købte ganske rigtigt meget af det, da det bare lå dernede i Slagelse, og vi har stadig noget af det derhjemme. Men jeg er ret sikker på, at hun ikke købte for 246.000 kroner af det,” fortæller Johan Schlüter og tilføjer tørt:

”Elsebeth har ikke fået udslæt af det.”

 

Johan Schlüters storhed og fald:








Kommentarer

Schlüter-sagen

Johan Schlüter var i fire årtier film- og musikbranchens førende advokat.

Han skabte Nordens største advokatfirma, der forvaltede film- og tv-branchens royalties.

Med videomediets fremkomst samlede han distributørerne i en forening, der fik monopol på markedet.

Blev sammen med partnerne Susanne Fryland og Lars Halgreen i 2017 tiltalt for svindel med royalties for 200 millioner kroner.

Sagen starter i retten 6. februar 2018 og forventes afsluttet i maj.

Sådan gjorde vi

Filmmagasinet Ekko gennemførte i 2016 flere eksklusive samtaler med Johan Schlüter.

Vi har læst over 400 artikler fra mediedatabasen Infomedia og diverse bøger. Selskabsoplysningerne er trukket fra det danske, spanske og schweiziske erhvervsregister.

Flere kilder i filmbranchen og virksomhedseksperter har bistået med opklarende baggrundsviden.

Alle nævnte personer, der udsættes for kritik, har fået muligheden for at komme til orde. Schlüters medtiltalte Susanne Fryland og Lars Halgreen har ikke ønsket at medvirke.

Ekko har i januar 2018 været i kontakt med Johan Schlüter, der ikke havde mere at tilføje.

© Filmmagasinet Ekko