Scorseses yndlingsgyserfilm

71-årige Martin Scorsese – aktuel med The Wolf of Wall Street – er ikke blot en stor filmskaber. Han er også en ægte filmbuff, der har set flere film end de mange af sine kolleger.

For nylig fattede han nemlig pennen og gav et bud på elleve (!) af sine yndlingsgyserfilm til det amerikanske nyhedsmedie The Daily Beast.com.

På listen er ikke overraskende film fra 1940’erne og 1950’erne som Isle of the Dead, Night of the Demon og Dead of Night. 

Som barn led Scorsese nemlig af svær astma, der isolerede ham fra at lege i New Yorks gader med sine jævnaldrende kammerater. I stedet tilbragte han de unge år i biografmørket, hvor hans velkendte filmencyklopædiske hukommelse begyndte at suge til sig.

Generelt foretrækker Scorsese de klassiske spøgelseshistorier, og dæmongyseren The Entity fra 1982 er den nyeste film på listen. Mindre kendte film som The Uninvited og The Changeling har også fundet vej til Scorseses top 11.

Det tætteste, han i karrierens løb selv er kommet på at lave en gyserfilm, er genindspilningen af Cape Fear (1991) og Shutter Island (2010).

Listen præsenteres i Scorseses egen rækkefølge med udvalgte citater fra hans tekst til filmene. 

1. The Haunting (Robert Wise, 1963)

”Du tror måske ikke på spøgelser, men du kan ikke benægte terror, ” lød det på plakaten til The Haunting, mindes Scorsese om sin yndlingsgyserfilm.

Scorsese har altid haft en stor kærlighed for rendyrkede genrefilm, så det er ikke en overraskelse, at han førstevalg på listen er en klassisk gyserfilm.

The Haunting er 50 år efter premieren stadig en skræmmende og fascinerende oplevelse. Filmen er en tro adaption af Shirley Jacksons spøgelsesroman The Haunting of Hill House. En gruppe forskere ankommer til et mystisk palæ for at undersøge hjemmet for paranormal aktivitet, men det kommer de hurtigt til at fortryde!

Ligesom Jan de Bont nok fortryder, at han genindspillede The Haunting i 1999. Versionen var så gyselig dårlig, at den satte den hollandske instruktørs karriere i stå.

2. Isle of the Dead (Mark Robson, 1945)

På andenpladsen finder vi en endnu en klassiker. Horror-ikonet Boris Karloff har hovedrollen, og handlingen byder på pestramte soldater, som rejser sig fra graven på en græsk ø midt under den græske borgerkrig i 1940'erne.

Isle of the Dead blev produceret af Val Lewton, der op gennem 1940’erne stod bag en stribe af berømte gyserfilm for det hedengangne RKO Pictures (selskabet, der gav Orson Welles frie hænder til at lave Citizen Kane).

Scorsese har ofte vist stort beundring for ukrainskfødte Lewtons filmarv og var i 2007 med til at lave dokumentarfilmen Val Lewton – The Man in the Shadows.

3. The Uninvited (Lewis Allen, 1944)

”Frygten lurer under overfladen og manifesterer sig i de skrøbelige hovedpersoner,” skriver Scorsese om Lewis Allens debutfilm, der hører til de mindre kendte film på listen.

The Uninvited betragtes som en af de første Hollywood-film, der forsøgte at skræmme livet af publikum med en handling om et hjemsøgt hus.

Filmen er baseret på Dorothy Macardles roman Uneasy Freehold, der handler om et søskendepar, som køber et billigt hus på den engelske vestkyst. Men huset er hjemsøgt, og langsomt begynder uforklarlige hændelser i huset at få de nye beboere til at frygte for deres liv.

4. The Entity (Sidney J. Furie, 1982)

”Det banale og hverdagsagtige miljø fremhæver filmens skrækindjagende kvalitet, ”observerer Scorsese om den yngste film på sin liste.

Ligesom Scorseses remake af Cape Fear handler The Entity om en almindelig familie, der bliver terroriseret. Her er det bare af en usynlig dæmon i stedet for Max Cady.

Handlingens udgangspunkt er endnu et hjemsøgt hus, hvor Barbara Hershey bliver brutalt voldtaget af en dæmon. Men hendes og familiens desperate nødråb om husets ubehagelige beboer afvises af venner og myndigheder, der tror, hun har psykiske problemer.

5. Dead of Night (Alberto Cavalcanti, Charles Crichton, Basil Dearden, Robert Hamer, 1945)

”Elementer fra historierne smelter sammen og kulminerer i et vanvid, som kryber under huden på dig,” forklarer Scorsese om Dead of Night, der består af fire historier instrueret af fire instruktører.

Hovedpersonen ankommer til et stort hus, hvor gæsterne begynder at fortælle overnaturlige historier, der væver sig mystisk sammen i filmens slutning.

Michael Redgrave fører an som bugtaler i episoden om ”The Ventriloquist’s Dummy”, hvor han kommer på kant med sin dæmoniske bugtalerdukke. Angivelig skulle Nattens mysterier være den første film, hvor man møder en besat dukke.

6. The Changeling (Peter Medak, 1980)

Scorseses præference for hjemsøgte huse forsætter. I ungarske Peter Medaks mindre kendte The Changeling er det George C. Scotts tur til at stå for skud. Han spiller en komponist, der flytter ind i et stort hus, efter han mister sin kone og datter i en trafikulykke.

Men han er ikke alene i huset. Det bærer nemlig på en dyster hemmelighed om en myrdet dreng, der ønsker komponistens hjælp til at finde hvile.

Instruktøren bruger effektivt genrens klassiske tricks – fra vinden, som blæser gennem uforklarligt åbne vinduer, og til de knirkende fodtrin midt i nattens mørke ro.

7. Ondskabens hotel (Stanley Kubrick, 1980)

”Jeg har ingen anelse om, den er tro eller ej mod Stephen Kings roman, som jeg aldrig har læst, men Kubrick lavede en majestætisk og frygtindgydende film,” skriver Scorsese.

Jack Nicholson er sit es som forfatteren Jack Torrance, der langsomt går fra forstanden, mens han er opsynsmand på det hjemsøgte hotel, som er lukket ned for vinteren.

Filmatiseringen delte vandene, og den blev kritiseret for at have misbrugt bogens historie. ”Jo mere sindssyg Jack Nicholson bliver, des mere idiotisk fremstår han,” skrev det førende brancheblad Variety.

Stephen King var selv så utilfreds, at han fik lavet sin egen tv-version. Men Kubricks The Shining blev en kultfilm, og den rager i dag op som et af gyserfilmhistoriens største værker.

8. Eksorcisten (William Friedkin, 1973)

”Værelset, kulden, lysets violette skær, den dæmoniske forvandling: Det skræmmer livet af én, ” skriver Scorsese.

William Friedkins mesterværk overrasker ikke på listen. Få børn har spillet så uhyggeligt på film, som Linda Blair formåede i rollen som den dæmonbesatte tolvårige Regan, der onanerede med et kors og skreg ”knep mig, Jesus”.

Den unge Blairs rolle provokerede voldsomt sin samtid. Måske var det her, at Scorsese fandt inspiration til at tage turen ned ad tabuets udskældte sti, da han tre år efter Eksorcisten instruerede Jodie Foster som barneluder i Taxi Driver.

9. Night of the Demon (Jacques Tourneur, 1957)

”Glem dæmonen – det stærkeste er det, som filmen ikke viser, ” bemærker Scorsese om Jacques Tourneurs gyser.

I Nattens uhyre drager en amerikansk psykolog til England for at undersøge forbindelsen mellem et rituelt mord og en satanisk kult. Men der er endnu ondere kræfter på spil i handlingen.

”Den er i skoven, og den er på vej!” lyder en berømt replik fra filmen, som kan ses i klippet fra Youtube. 

Scorsese har aldrig lagt skjul på, at han er fan af den franske instruktør og hentede inspiration i hans gådefulde film noir-værk Out of the Past, da han skabte en lignende paranoid stemning i Shutter Island.

10. De uskyldige (Jack Clayton, 1961)

”Et smukt og ulasteligt filmet håndværk,” lyder Scorseses dom om Jack Claytons filmatisering af Henry James’ spøgelsesroman The Turn of the Screw.

Deborah Kerr spiller hovedrollen som guvernanten, der flytter ind i et palæ på landet for at tage sig af to forældreløse børn. Men stemningen på stedet tager hurtig en foruroligende drejning, da vores hovedperson begynder at se mystiske syner.

Scorsese gik filmen i bedene og fangede selv elegant livet og ånden fra den senvictorianske tidsalder i filmatiseringen af Edith Whartons Uskyldens år.

11. Psycho (Alfred Hitchcock, 1960)

”Det er et kunstværk, som er ekstremt foruroligende på flere niveauer," lyder vurderingen fra Scorsese.

Handlingen om hotelejeren Norman Bates og hans dysfunktionelle forhold til sin mor behøver næppe den store introduktion.

Utallige instruktører og manuskriptforfattere har været inspireret af Hitchcocks mesterværk, og Scorsese er ingen undtagelse.

Den 70-instruktør har selv prøvet kræfter med det skizofrene plot i filmatiseringen af Dennis Lahanes Shutter Island, hvor Robbie Robertsons underlægningsmusik også gik Bernard Herrmanns strygere fra Psycho i bedene.

Scorsese brugte i øvrigt selv Herrmann som komponist i mesterværket Taxi Driver.