Se store instruktørers debut på Ekko Shortlist

Ekko Shortlist er Danmarks største streamingtjeneste for kortfilm, men også en tidsmaskine.

I skrivende stund er der 1157 film, og der kommer i gennemsnit tre nye film hver mandag kl. 12.

På de blot syv et halvt år, tjenesten har eksisteret, har flere af instruktørerne slået bredt igennem med spillefilm eller er godt på vej til det.

Det skyldes ikke mindst Filminstituttets talentordning New Danish Screen, der har givet støtte til mere end tyve danske film på et lavt budget.

Hvor instruktører efter uddannelsen tidligere sagtens kunne gå seks-syv år, før de kom i gang med en spillefilm, er vejen til debut i det lange format blevet betydeligt kortere. Det har givet os originale og formbrydende perler som Vinterbrødre og Den skyldige.

Ekko Shortlist blev i sin tid dannet, fordi filmfolk savnede et nemt tilgængeligt kartotek over dansk kortfilmkunst.

Nu rummer tjenesten, som hver måned tilgås af 40.000 unikke seere, også store instruktørers bagkatalog. Det gør det muligt for os at spole tiden tilbage og se deres udvikling.

Nogle fascinationer går igen, andre instruktører overrasker og behandler emner, der er langt fra, hvad de senere har gjort sig bemærket med. Og indimellem findes film, der funkler klart som krystalkugler.

Unge kvinder i barsk verden
May el-Toukhys afgangsfilm fra Filmskolen, Stykke for stykke,vækker mindelser til mesterværket Dronningen.

Her går trekantsdramaet og særligt en magtfuld og manipulerende kvinde igen. Ligesom Trine Dyrholm i Dronningen manipulerer med sin stedsøn, får Andrea Vagn Jensens diva skovlen under en ung Julie Zangenberg, som har forelsket sig i kvindens kæreste.

Isabella Eklöf udforsker i Bodil-vinderen Holiday seksuelle tabuer og grænseoverskridende adfærd.

Der går en rød tråd tilbage til kortfilmen Noter fra kælderen, hvor en pige er indespærret i en kælder. Hun står til rådighed for sin fangevogter, og selv om vi ikke ser, hvad han bruger hende til, sidder man med en fornemmelse i kroppen, at det er det værste overgreb mod et barn.

Begge film skildrer, hvordan en kvinde lærer at leve med og i ydmygelsen.

Den lille pige Daimi (Bebiane Ivalo Kreutzmann) fejrer i filmen af samme navn jul med sin eneste ven: en kælegris.

I Marie Grahtøs anti-julefilm Daimi er en pige også efterladt alene i skidt og møg sammen med sin kælegris. Siden spillefilmdebuterede Grahtø med den personlige Psykosia, hvor vanviddet tager over.

Og i Malou Reymanns 13 har en ung pige et akavet forhold til sin homoseksuelle far. Filmen er inspireret af instruktørens eget liv, men det er først i spillefilmdebuten En helt almindelig familie, at Reymann for alvor fortæller historien om sin hjertevarme far, der skifter køn fra mand til kvinde.

Kultursammenstød på Burgergade
Melodramaets mester, Milad Avaz (Mens vi lever og Kollision), fortæller også strygerhistorier i kortfilm.

Han vandt i 2016 Shortlist Prisen med Et lift, der byder på forrygende samspil mellem Henrik Prip og Julie Christiansen.

Filmen handler omden pensionerede fysiker Jørgen, der er på vej til sin datters gravsted på hendes fødselsdag. Undervejs samler han den unge Stine op. Hun giver ham en smag af alt det, han mistede, da datteren døde.

Den unge kvinde Stine (Julie Christiansen) kommer i Et lift ud og køre med Jørgen (Henrik Prip), der bærer på et stort tab.

Ulaa Salim er optaget af etniske konflikter i Danmark. Han står bag Danmarks sønner, hvor Rasmus Bjerg spiller en Rasmus Paludan-agtig politiker, der presser radikaliserede muslimer ud i en voldsspiral.

Vore fædres sønner fortæller om et kultursammenstød midt i en familie, hvor faren fra Jordan har svært ved at tilpasse sig det nye land, hvor sønnen er født og derfor færdes anderledes hjemmevant i.

Det er morsomt, når sønnen fortæller, hvordan Borgergade bliver til ”Burgergade” i farens kejtede accent. Men filmen er først og fremmest en stærk kærlighedserklæring, hvor sønnen insisterer på at være stolt over sin far.

Gustav Möller har som en af de få formået at føre en lavbudgetfilm til et gedigent biografhit.

Hele Den skyldige udspiller sig på alarmcentralen. I instruktørens kortfilm I mørke er vi også lukket inde i ét rum, nemlig på en psykiatrisk afdeling.

Den gentagne fascination viser sig også i detaljerne.

Rúnar Rúnarsson har lavet flere skønne coming of age-film. Ikortfilmen Anna er der en aerobics-scene, som går igen i spillefilmen Echo. I sidstnævnte kan man spørge sig selv, om han laver sjov med sin egen besættelse af bedstemødre i de blomstrede badedragter, som hopper i takt i svømmehallen.

Zebra søger sine striber
En anden instruktør, der for alvor har gjort sig bemærket på Ekko Shortlist, er Thomas Daneskov med Ud, spring over, ind, der vandt hele fem priser ved Ekko Shortlist Awards i 2014.

Det er siden aldrig blevet overgået.

En søn besøger sin far (Søren Spanning), der efter endnu en skilsmisse leger mand i sommerhuset med joint, bue og pil. Faren er fyldt med fejl, men også magi og menneskelighed. Daneskov er på vej med sin første spillefilm, Vildmænd, hvor mænd som i kortfilmen tager på jagt sammen for at komme hinanden nærmere.

”Søren Balle bejler til titlen som Danmarks mest lovende instruktør,” skrev Ekkos anmelder, da han spillefilmdebuterede i 2014 med Klumpfisken om en nordjysk fisker, der forelsker sig i en københavnerakademiker.

Men allerede i den hylemorsomme kortfilm Tomatprincippet, der skildrer et Carl-Mar Møller-agtigt kontanthjælpskursus, lyste hans talent for at fortælle vedkommende historier fra kanten af samfundet.

I Vilddyr lever en pige i en fantasiverden, selv om hun måske burde koncentrere sig om at deltage i biologiundervisningen. Instruktør Ask Hasselbalch er fortsat ad samme magiske spor og har både lavet superheltefilmen Antboy og instrueret efterfølgeren til Skammerens datter.

Zebraen Zøren danser på savannen i Amalie Næsby Ficks opfindsomme animationsmusical Ztriwer.

Amalie Næsby Fick har været med til at instruere den fine børnefilm Den utrolige historie om den kæmpestore pære. Endnu mere original og veloplagt er kortfilmen Ztriwer, hvor hun med charme, frækhed og klogskab er på niveau med Halfdan Rasmussen.

En zebra får stjålet sine sorte streger og må lære at holde af sig selv som den, han er. Det er sjovt, og når historien foregår på ”den aarhusianske savanne” og er indtalt med rim på jysk af Per Vers, er det umuligt ikke at lade sig rive med.

Følsom side af Fenar
Men nogle instruktører overrasker også.

Hvem havde troet, at Fenar Ahmad, der står bag actionfilmene Underverden og Valhalla, startede karrieren med en hypersensitiv kortfilm?

Megaheavy er et indfølende portræt af en kikset og elskværdig pige på Bornholm. Hun er betaget af heavymusik, fantasyverdener og drenge.

I Megaheavy vendes den introverte teenagepige Jollys (Eva Thompson) verden på hovedet, da hun får et nyt bekendtskab.

Shorta-instruktøren Frederik Louis Hviid har fire gangsterkortfilm bag sig, blandt andre Palma.

Men Hviid viser også talent for drama i sin medrivende Halvmand, der er skrevet af Morten Pape, forfatter til de anmelderroste romaner Planen og Guds bedste børn. Jens Albinus spiller en skuespiller, der søger hjælp til at gøre sin skrukke kone gravid. Han formår ikke andet end at spytte i koppen hos lægen.

En instruktør, der er vild uanset emnet, er Jens Dahl. Han er aktuel med gyseren Breeder, men står også bag thrilleren 3 ting med Nicolaj Coster-Waldau i hovedrollen.

I 2 piger 1 kage søger han også grænser. I åbningsbilledet ses Sara Hjort Ditlevsen skide i en margretheskål, da hun følger opskriften på en ækel kage, der skal serveres for en veninde, som svigtede.

Men overraskende nok ender filmen som et rørende relationsdrama om to veninder, der har haft svært ved at lægge en rædsom oplevelse bag sig.

Vildskab og visuelt syrebad
I kortfilmformatet kan man finde en anden vildskab end i det lange spillefilmformat, som ofte er nødt til at please et større publikum.

På Ekko Shortlist har kendte instruktører lavet grænsesøgende filmkunst.

Jonas Kærup Hjort står bag en af Ekko Shortlists mest bemærkelsesværdige film. I Om en måned venter nøgne, midaldrende mænd på lyset i mørklagt fabrik. De forstyrres af et telefonopkald én gang om måneden, der lover, at hjælpen er på vej.

At dømme efter traileren til Den næstsidste, der får premiere marts 2021, er Hjort ikke gået på kompromis i sin spillefilmdebut.

Hlynur Pálmason er en af de bedste instruktører, der er udklækket fra Den Danske Filmskole i nyere tid.

Han står bag Vinterbrødre og En hvid, hvid dag, og på Ekko Shortlist har talentet været tydeligt fra start. En maler handler om en far, der er ligeglad med sin søn, men besat af sin kunst. Sønnen (forrygende Elliott Crosset Hove) følger ham som en hund – krybende og snerrende.

Kortfilmen viser, at Pálmason vedholdende kredser om maskulinitetens krise.

Den modne hovedperson (Sigrid Lippert) i Annika Bergs Sia bevæger sig gennem en farvestrålende og fantasifuld verden.

Annika Berg har lavet neontrippet Team Hurricane, men hendes mesterlige Shortlist-film om den ældre kvinde Sias sidste dag er et endnu større visuelt syrebad. Livet krakelerer som slidt neglelak eller glasuren på kager, der har stået ude for længe.

Carl Marott blev i 2014 nomineret til en såkaldt Baby-Oscar for trekantsdramaet Oasen med Danica Curcic. Han nåede lige inden biografernes lukning at få premiere på sin første spillefilm, Den blå orkidé, hvor han igen viser begærets dunkle mål.

Og så er der Ali Abbasis’ M for Markus, et postkort fra underbevidstheden.I et dunkelt mareridt er tortur og sex det samme. Filmen er Jesper Kleins sidste. Barnehelten danser med en ældre, nøgen kvinde kun klædt i fiskenet.

I M for Markus ser man den rå, snusende seksualitet, som bliver til troldebegæret i gennembrudsværket Grænse.