Se tidens største filmperler til halv pris
Triangle of Sadness, Decision to Leave og Holy Spider er tre af de bedste film, der får premiere i danske biografer i år.
De to førstnævnte får topkarakteren seks stjerner, mens sidstnævnte får fem stjerner i det aktuelle Ekko #91 med Mads Mikkelsen på forsiden. Magasinet kan bestilles og købes i løssalg.
Der er virkelig noget at glæde sig til, og tegner du abonnement på Ekko nu, kan du komme til at se de tre forrygende perler samt endnu flere fantastiske film til halv pris.
Gaven er 540 kroner værd, så der er virkelig penge at spare.
Og de kommende måneder har Filmporten et særligt stærkt program, der altså tæller svenske Ruben Östlunds morsomme Guldpalmevinder Triangle of Sadness, sydkoreanske Park Chan-wooks billedskønne neo-noir Decision to Leave og dansk-iranske Ali Abbasis nervepirrende og kontroversielle seriemorderdrama Holy Spider.
Filmelskernes filmklub
Filmporten er de kræsne filmelskeres pendant til den mere folkelige Biografklub Danmark.
Men i modsætning til Biografklub Danmark behøver man ikke se den udvalgte film for at få fuld valuta for sine penge. De tolv billetter kan nemlig bruges, som man lyster.
De udløber ikke og kan desuden gives videre til filmglade venner og bekendte.
Det er med andre ord en ren win-win-situation, hvor man kan støtte nogle af landets mange biografer, der stadig kæmper lidt med at komme tilbage i omdrejninger efter de to corona-nedlukninger.
Tårnhøjt niveau
Filmporten har i skrivende stund aftaler med 28 biografer fordelt over hele landet, der tager imod billetterne.
Samtidig sikrer man sig at få set tidens største filmperler, fordi folkene bag Filmporten med et kvalitetsbevidst blik udpeger de allerbedste oplevelser til en tur i biografen.
Programmet har tidligere budt på den overrumplende Oscarvinder Parasite, og det er også niveauet for efterårets udvalgte film, som man ikke må snyde sig selv for.
Gør brug af tilbuddet nu, så du kan læse om årets mest ventede film i Ekko og selv se dem, når de kommer i en biograf nær dig!
Trailer: Triangle of Sadness
Filmporten
Biografklub grundlagt i 2001 af danske arthouse-biografer.
Medlemskab giver 50 procent rabat på billetterne til tolv udvalgte film om året.
Ekkos tilbud giver både årsabonnement på magasinet og medlemskab til Filmporten.
Vi tilbyder også abonnement med to biografbilletter eller adgang til fem lejefilm på Blockbuster.
Ekko #91
Mads Mikkelsen er på forsiden i det nye nummer af Ekko.
Vi fortæller som det første medie nogensinde hele historien om skuespillerens rejse fra barndommen på Nørrebro til succes i Hollywood.
Her findes landets største anmeldelsessektion med vurderinger af kommende film.
Abonnenter kan også læse magasinet digitalt.
Kommentarer