Seks stjerner til Finchers Facebook

Nogle gange er forventningens glæde den største. Vel egentlig for det meste. Men med sin film om milliardæren Mark Zuckerberg og tilblivelsen af Facebook overvinder instruktøren David Fincher den naturlov.

The Social Network er i sjælden grad en film til tiden, om tiden og om at være på forkant med tiden. Den er suverænt spillet, stramt komponeret og elementært spændende.

Genistreg i en brandert
En sen aften i 2003 bliver nittenårige Mark Zuckerberg afvist af en pige. Han går hjem og sviner hende til på sin blog. Derefter konstruerer han i sin brandert et program — Facemash — der på et døgn får så mange besøg, at hele universitetets computersystem bryder sammen.

Facemash gør det til en leg for programmets (mandlige) brugere at sammenligne universitetspigernes kiksede årbogsbilleder — billeder, som computergeniet Zuckerberg uden vanskeligheder plukker fra en stribe lukkede sider.

Nogle dage senere skal han stå skoleret over for universitetets jurister. Koldt påpeger han, at universitetet burde udvise større taknemmelighed, fordi han har demonstreret sikkerhedsbristerne i it-systemet. Hans tanker er allerede ved næste udviklingstrin.

Et frenetisk tempo
Med disse hidsige karakterrids åbner David Fincher ballet.

Mark Zuckerberg (vidunderligt uflamboyant spillet af Jesse Eisenberg fra The Squid and the Whale) bliver fremstillet som en socialt udrangeret knægt med en IQ og et ego, han ikke kan kontrollere.

En fyr, som dybest set bare vil have anerkendelse og et slag fisse. Men også en fyr, som bliver katapulteret fremad af sine egne brillante idéer og omgivelsernes begrænsede formåen.

Fincher fortsætter med at lægge livgivende lys og skygge på portrættet i et frenetisk tempo, der mest af alt minder om et resumé forud for den egentlige film.

Man bliver blæst tilbage i sædet i en fuld time.

Mandligt trekantsdrama
Knægten bliver et fænomen, konceptet Facebook tager form, venner bliver fjender, og dilemmaet mellem idealer og penge trækkes op.

Og så dukker en skarpslebet Justin Timberlake op i rollen som den forføreriske Sean Parker (medskaberen af fildelings-sensationen Napster.com), der nu ser det helt store potentiale i Facebook.

Kemien mellem de to visionære nørder har nærmest mental-erotisk karakter, og filmens uundgåelige trekantsdrama udspiller sig mellem dem og Zuckerbergs bedste ven og første investor, Eduardo Saverin, der senere føler sig franarret sin aktie i Facebook og lægger sag an.

Dynamo i tennissokker
Filmen igennem krydsklipper Fincher adræt mellem historien om Facebooks kometbane og de to forhørsprocesser mod Zuckerberg. Hvordan disse ender, kan man læse sig til — filmen er baseret på Ben Mezrichs bog The Accidental Billionaires fra 2009 — men det er næsten synd at gøre det.

Som i Citizen Kane har vi at gøre med en mand, der kommer til at personificere en tid og dens medier. I filmen fra 1941 var det de fremadstormende massemedier, i dag er det netværkssamfundet i Web 2.0-æraen. Og ligesom i Orson Welles’ berømte kryptobiografi af avismogulen William Randolph Hurst er vi vidne til et portræt, der bliver interessant i kraft af sin psykologiske flertydighed.

Finchers ”Citizen Zuckerberg” bevæger sig nemlig gradvist væk fra det ensidige karaktermord.

”Jeg er bare en knægt, der nemt kommer til at kede sig,” siger Zuckerberg i et af filmens mange krydsforhør.

Javel, men han er også en speedsnakkende, lynhurtigt tænkende ener, hvis bidende sarkasme får toprådgiverne i tv-serien The West Wing til at fremstå pensionsmodne. Han er en visionær dynamo i hvide tennissokker og sandaler, måske en prestigedreven altruist og i hvert fald ingen født profitmager.

Ingen forklaringsnøgle
The Social Network gør den uskrevne regel til skamme, at personer skal være fortid, før de må portrætteres på film. At det netop handler om en person, der har gjort afsigelsen af instant-domme til hvermandseje, rummer en fin ironi.

Måske vil eftertiden dømme filmen på, hvordan Zuckerbergs og Facebooks image tegner sig i årene, der kommer. Sådan må det være.

Men under alle omstændigheder byder filmen på en blanding af fortællemæssig eksplosivitet og psykologisk åbenhed, som ses alt for sjældent på film. Der er ingen forklaringsnøgle til Zuckerbergs psyke, ingen ”Rosebud” som fikspunkt. Pilen drejer afhængig af, hvilke vidner der udtaler sig.

At det overordnede indtryk af Zuckerberg er negativt, bør ikke undre. Forlægget The Accidental Billionaires repræsenterer primært Saverins version af historien, og Zuckerberg har da også på forhånd taget afstand fra filmen og nedlagt forbud mod at bruge navnet Facebook.

Dialog bobler og sprudler
David Fincher har med Fight Club og The Game allerede vist sit værd som ramasjang-instruktør med fingeren på tidens puls. Begge film byder på en spydig kritik af køkken/alrums-epidemien, tidens komfortitis.

Men hvor Fight Club og The Game er forstørrede dramaer, vrangbilleder på tendenser og præget af en ungdommelig Finchers legesyge og distance, er The Social Network fortalt i øjenhøjde med sine karakterer: et lille kuld Harvard-blodbrødre, der også er hinandens nærmeste konkurrenter.

For at fortælle denne historie behøver Fincher ingen lækre overblændinger eller blodige nævekampe, endsige Orson Welles’ suggestive kameravinkler. Han kan nøjes med at lade Aaron Sorkins mundrette dialoger boble og sprudle. Det klæder Fincher, at hans film denne gang ikke drukner i form.

Syndefald 2.0
The Social Network får lirket skovlen under et miljø, hvor alle er fokuseret på at få den gode idé, der kan give millenniets teknologiske muligheder nyt liv.

Disse unge mænd taler hurtigt, tænker hurtigt og handler hurtigt. Hele tiden er de et sted i fremtiden, ved næste fest, næste forfremmelse i broderskabshierarkiet. Filmen står aldrig stille, ligesom karaktererne aldrig hviler på de laurbær, som de ophober.

The Social Network er en film om en ener blandt enere. Men den er lige så meget en film om en periode, der om få minutter er fjern fortid. Dengang vi opdagede, hvad det ville sige at være online. Dengang stilstand blev en større forbrydelse end illoyalitet og patentfusk. Vor generations Syndefald 2.0.

The Social Network har premiere den 14. oktober. I det aktuelle nummer af Ekko skriver sociologen Henrik Dahl om manuskriptet til filmen.