Super16: Virkelighedens uforløste mænd

Det skorter ikke på eksperimenter i førsteårsfilmene fra tiende årgang af Super16, der kan ses hos Ekko fra 26. april.

Genremæssigt spænder den alternative filmuddannelses historier over blandt andet økologisk sci-fi og psykedelisk komediegys. Men også noget så relativt sjældent i Super16-regi som en dokumentar er repræsenteret i form af Sergenten & hans nevø.

Filmen handler om den excentriske eneboer Niels – titlens sergent – der får besøg af nevøen Glen, som også er filmens instruktør. Selv om det virker ret oplagt at lave en film om sine familiemedlemmer, skulle holdet ud på nogle omveje først.

”Vi startede med en film, der skulle foregå i Lalandia. Og så en anden, der skulle handle om en gammel, forvirret dansktop-sanger, som hedder Don Chris,” fortæller instruktør Glen Bay Grant.

”Jeg er fascineret af uforløste mænd og mennesker i det hele taget. Min onkel var en inspirationskilde til de andre idéer, og jeg har tidligere lavet film og serier, der handler om excentriske personer, hvor min onkel altid har været musen. Så det var spændende at undersøge vores forhold på en dokumentarisk måde, hvor jeg ikke bare interviewede ham.”

Hjemme i militæret
Til at hjælpe med at forløse projektet om uforløste mænd fik Glen Bay Grant hjælp fra manuskriptforfatter Christina Øster og producer Andreas Bak.

”Min rolle var at lytte til Glen og finde ud af, hvad der var interessant at få frem i en scene. Hvordan kunne vi få Glen og Niels ud i sjove og rørende scenarier og få de følelser frem, som interesserer os?” siger Christina Øster og fortsætter:

”Men I kom også hjem med noget, som man ikke kunne have skrevet. Det fantastiske ved dokumentargenren er, at der opstår noget, man aldrig kunne have forudset eller skrevet sig frem til.”

Produceren Andreas Bak supplerer:

”Det var spændende, fordi Glen talte så passioneret om det, at vi lod os rive med. Vi lavede nogle prøveoptagelser, og den fascination, som Glen havde, fik vi med det samme.”

I Sergenten & hans nevø møder Glen sin onkel i en grøn uniform, og sammen kaster de sig ud i discipliner som skydning, og Glen lærer, hvordan man navigerer efter et kompas.

”Jeg kan godt lide blandingen af det humoristiske og det sensitive, men det er svært på forhånd at regne ud, hvad der virker. Den største udfordring var at prøve at fremkalde nogle følelser allerede i skriveprocessen. Men det hjalp os at skabe den her militærramme, fordi Niels er pensioneret militærmand,” siger Glen Bay Grant og suppleres af Christina Øster.

”Det er her, han er på hjemmebane og føler sig tryg.”

Kreative løsninger
Som alle andre dokumentarer gør Sergenten & hans nevø også brug af fiktionsfilmens greb.

En smukt filmet introsekvens i slowmotion og med underlægningsmusik afløses af et klassisk opstillet dokumentar-tableau, hvor to mænd sidder over for hinanden ved spisebordet.

”Det var noget helt nyt for mig at lave en dokumentar, men maskineriet er i starten mindre end i fiktion. Det handlede mest om at lave de bedste forudsætninger for Glen, så han kunne udtrykke sig i den proces, han var i. Der var mange kreative løsninger undervejs,” siger Andreas Bak.

”Det kendetegnende for hele processen var, at det var organisk, og at vi hele tiden kunne lege med formen. Så vi kunne starte med et stort produktionshold og slutte af med bare mig, min onkel og kameramanden, fortæller Glen Bay Grant og fortsætter:

”Jeg ville gerne afprøve nogle fiktionsgreb, og jeg har også tænkt mig at arbejde videre i spændingsfeltet mellem dokumentar og fiktion. Man får lyst til at eksperimentere og lave forsøg, når man går på Super16, fordi du i princippet kan gøre, hvad du har lyst til.”

Noget på hjerte
Danmark er kendt for en stærk dokumentartradition, men det er sjældent, at der kommer store publikumsbaskere ud af de dokumentariske projekter.

Filmholdet bag Sergenten & hans nevø håber dog, at den store lyst til at eksperimentere i dansk film for tiden også kommer til udslag inden for dokumentargenren.

”Det lader til, at folk tør mere i dansk film nu. For mig er det vigtigt at bryde rammerne, men det er også vigtigt, at film kommer bredt ud, så folk kan få øjnene op for, at mediet kan noget særligt,” siger Glen Bay Grant og bakkes op af sin producer.

”Jeg synes ikke nødvendigvis, at det er kvalitet at lave en kunstnerisk film, der kun bliver set af 2000 mennesker. For mig handler kunst om at komme bredt ud med det, du har på hjerte. Kunsten skal gerne henvende sig til nogen,” siger Andreas Bak og overlader ordet til Christina Øster, som tror på det smalles plads i det kommercielle.

”Jeg tror godt, at man kan lave en kunstnerisk film, som kan nå bredt ud, hvis bare der er noget universelt eller genkendeligt i fortællingen,” siger hun.