Serie-publikummet elsker at komme på afveje

Christoffer Boe er en af Danmarks travleste og mest effektive filmskabere.

I sommer gav han biografpremiere til sit smukke maddrama Smagen af sult. Nu indtager instruktøren også hjemmebiografen i folks stuer med anden sæson af Forhøret, der kan ses på Viaplay.

De seneste år har Boe vekslet mellem biografen og tv-skærmen, når han har stået bag den populære Afdeling Q-film Journal 64 og den kritikerroste TV 2-serie Kriger.

Med den nye sæson af Forhøret blander Christoffer Boe den arthouse-stemning, han dyrkede i begyndelsen af karrieren med Reconstruction og Allegro, og effektiv krimi.

Og det fungerer ifølge instruktøren kun, fordi det er et serieformat med otte afsnit af en lille halv timer hver.

”Hvis Forhøret ikke var en tv-serie, men en film, ville den sikkert fremstå meget arthouse-agtig. De store landvindinger lige nu finder sted i serie- og streamingverdenen, fordi vi kan prøve nye ting af og stadig have mainstream-appel,” siger 47-årige Christoffer Boe.

”Hvis man dyrker digressioner i en spillefilm, som Lars von Trier mestrer det, bliver det hurtigt meget smalt. Men i tv-serier er det faktisk forventeligt, og publikum kan godt lide at komme på afveje. Man må godt gå en anelse sidevejs hen mod målet.”

Kvindeligt perspektiv
Trine Dyrholm gentager i anden sæson af Forhøret sin rolle som psykiateren Susanne, der i første sæson mistede sin datter.

Skuespilleren fortæller i et interview med Ekko, at hun i forbindelse med rollen lod sig underlægge hypnose, der spiller en afgørende rolle i serien.

Christoffer Boe forsøgte ikke selv at lade sig indhylle i hypnosens tåger. Men han observerede en hypnose-session sammen med Dyrholm og Olaf Heine Johannesen. Sidstnævnte spiller sæsonens skurk, som under hypnose kommer med grumme tilståelser.

Første sæson udfordrede seeren i sit format, hvor hovedpersonen i hvert afsnit møder en ny person og har en dybtgående samtale. I anden sæson er det nye, at hovedpersonen ikke er politibetjent og en klassisk efterforsker, men en psykiater, der bruger sine evner til at tale med folk.

Første sæson skrev Boe sammen med dramtikeren Jakob Weis, men anden sæson så instruktøren som ”den kvindelige sæson”. Derfor allierede han sig med stortalentet Anna Juul, der er bedst kendt for sine morsomme tekster til Den Korte Radioavis og den underholdende DR-serie Min kamp, hvor hun spiller alteregoet Veronika Katinka.

”Anna Juul er kendt i offentligheden som en aparte, sjov og finurlig person, men hun rummer så meget mere. Jeg stødte på hende på Filmskolen, og hun er bare et enormt talent. Det var oplagt at arbejde sammen med hende i en sæson, der skal følge Susannes rejse ned i det ubevidste. Anna har en særlig tone og indgang til det menneskelige sind,” forklarer Christoffer Boe.

Instruktøren vil meget gerne lave flot og tankevækkende kunst, men han er også stærkt optaget af faktisk at finde et publikum.

”Når man laver film, er man en cirkusartist, og det er bare federe, at der er folk i teltet,” siger instruktøren.

”Det er meget sværere i filmverdenen. Filmene på top 10-listen er ret konforme. Det er traditionelle biopics, det er historiske dramaer, det er store blockbusters med fart over feltet og biler, der bliver smadret. Mange af dem er skønne film, men vi har set det før. Man kan tillade sig mere i serieverdenen.”

Big data er overvurderet
Der er disse dage megen tale om, hvordan biografer og streamingtjenester er i en drabelig kamp om publikums gunst. Og her har streamingtjenesterne øjensynligt en fordel i, at de minutiøst kan overvåge folks forbrug på deres platforme.

Christoffer Boe er dog ikke bange for, at big data kommer til at pille magien ud af film- og tv-branchen.

Som eksempel nævner han, at Netflix stadig ikke har lavet noget lige så godt som House of Cards, hvor forfatter Beau Willimon, instruktør David Fincher og skuespiller Kevin Spacey fik politisk drama til at pulsere af spænding.

”Det ville selvfølgelig være fedt, hvis en computer kunne lave en god thriller hver uge. Men det kan jo ikke lade sig gøre. Jeg tror, at vi både under- og overvurderer, hvad big data kan. Vi undervurderer, hvor altomfattende det er, og hvor meget de ved om os. Men vi overvurderer, hvad de bruger oplysningerne til – i hvert fald, når vi taler om streamingtjenester,” siger Christoffer Boe.

Instruktøren spurgte Viaplay, om de havde data om, hvordan seerne havde forholdt sig til første sæson af Forhøret. Men hvis streamingtjenesten lå inde med alle mulige spændende tal, holdt selskabet dem for sig selv.

”Da jeg lavede Journal 64, havde vi mange screeninger for at finde ud af, hvad folk kan lide, og hvornår de hopper af eller ikke forstår noget i filmen. Der er ingen grund til at fortælle en krimihistorie, som folk ikke fatter,” fortæller instruktøren.

”I princippet burde jeg have et data sheet fra første sæson af Forhøret, så man kan se, hvornår folk pauser, om de går tilbage og ser videre eller springer i det. Hvor mange når helt til slut? Jeg er vildt nysgerrig. For hvis publikum misforstår min intention, vil jeg gerne foretage ændringer i kommunikationen,” fortsætter Christoffer Boe.

”Jeg står fuldstændigt fast på, hvad jeg laver. Men jeg vil jo gerne lave det effektivt, så det virker. Får andre instruktører den slags informationer? I så fald burde sæsoner hele tiden blive bedre og bedre, men det kan vi konstatere, at de ikke altid gør.”