Alain Guiraudie: Se frygten i øjnene

Nogle gange skal man stille dumme spørgsmål, hvis man vil have klare svar af kryptiske instruktører.

Så det gør jeg, da jeg møder franske Alain Guiraudie, manden bag den Hitchcock-agtige homo-thriller Stranger by the Lake, under festivalen i Cannes, hvor Guiraudies Rester vertical er udtaget til hovedkonkurrencen.

– I filmens pressemateriale kalder du den et eventyr, og de har som regel en morale. Hvad er moralen?

”Det står i titlen,” svarer han med et grin.

”Rester vertical” kan nogenlunde oversættes til ”forbliv oprejst”, hvilket sådan set er en ganske opbyggelig morale. Alain Guiraudie vil heldigvis også gerne uddybe svaret, men i filmens ånd undgår han at afsløre filmens gåder.

”Det er meget svært at tale om en morale i filmen. Den giver tilbage, hvad man kommer ind med af følelser og fornemmelser fra sit eget liv, og hvad man har af idéer og drømme. Vi laver film for at sige det, vi har svært ved at sige. Dét, man ikke kan forklare med ord til sine bedste venner.”

Frygt for kvinder
I Rester vertical møder vi filmskaberen Léo (Damien Bonnard), der i jagten på inspiration krydser veje med både en smuk ung mand, som han forgæves prøver at forføre, og en kvindelig fårehyrde, som han pludselig får et barn med.

Det er en syret, drømmeagtig film, hvor vi det ene øjeblik får klasket et closeup af en fødsel i ansigtet og det næste ser en gammel og en yngre mand dyrke sex som aktiv dødshjælp, mens Pink Floyd blæser ud af højtalerne.

– Hvorfor er det vigtigt for dig at vise eksplicit sex og nøgenhed?

”Jeg planlagde ikke at lave det eksplicit, men ville heller ikke skjule det. Jeg ville vise det, uden at det blev porno. Jeg ville faktisk bare se min frygt i øjnene – min frygt for fødsel, død og kvindekønnet.”

– Hvad er din største frygt?

”Den største er nok kvindens køn, for det er der, vi kommer fra. Det er det mørke kontinent, hvor alt liv udspringer fra,” fortæller den 51-årige instruktør, mens han sidder i en blomstret skjorte og leger med et blad mellem fingrene.

– Hvorfor tror du, at så mange film i årets hovedkonkurrence har eksplicit sex og nøgenhed?

”Det skyldes Stranger by the Lake!” siger han først med et grin og henviser til sin forrige sexfyldte film, der var hans debut i Cannes i 2013. Han fortsætter dog i en mere seriøs tone:

”Selvfølgelig kan man lave film uden nøgenhed, men jeg vil gerne skubbe til grænserne. Der er dog forskel på nøgenhed og intimitet, og jeg går mere efter intimitet.”

Drøm og virkelighed
Trods spøgen gjorde Stranger by the Lake faktisk et stort indtryk på mange, da den blev vist i Cannes-festivalens sidekonkurrence Un Certain Regard.

Den skaffede ikke bare Alain Guiraudie konkurrencens instruktørpris, men også den uofficielle Queer Palm for bedste LGBT-film, endda foran Abdellatif Kechiches lesbiske Guldpalmevinder Adèles liv – Kapitel 1 & 2.

Stranger by the Lake er en kompakt og lineær thriller om en gruppe fremmede mænd, der mødes og har sex på kryds og tværs ved en idyllisk sø, mens en morder er på spil. Den er langt mere lige ud af landevejen end Guiraudies andre film, og man kan mene, at genrerammen gjorde instruktøren skarpere. Selv føler han dog, at Rester vertical er en tilbagevenden til hans sande stil.

”Min måde at tænke film på er en blanding af drømme og virkeligheden. Denne gang ville jeg derfor lave en film, der var mere som en drøm, og som hurtigt skiftede fra det ene til det andet. Den skævere tone passer bedre til mit temperament, for jeg er usikker på alt,” siger Alain Guiradie.

I Stranger by the Lake viser han ægte sexscener, som blev filmet med body doubles. I Rester vertical er de derimod simulerede, men til gengæld er fødslen en virkelig af slagsen, som Alain Guiradie dog måtte lade to kvindelige kolleger filme, før den fødende kvinde gav sin tilladelse.

Det var nemlig vigtigt for ham, at fødslen gik rigtigt for sig, som han også formulerer sig på lettere kryptisk maner:

”Død er man selvfølgelig nødt til at snyde med, men en fødsel kan ikke forfalskes. Det gælder både i livet og på film, at nogle sande ting opleves som falske, mens andre falske ting opleves som sande, men en fødsel er en fødsel.”

Den gamle verden
Alain Guiraudie er åbent homoseksuel, og hans film behandler som oftest homoseksualitet. Han lavede en række kortfilm op gennem 90’erne, før han spillefilmdebuterede i 2003 med Pas de repos pour les braves, der deler en til tider surrealistisk drømmelogik med Rester vertical.

Mens Stranger by the Lake er en tragisk fortælling, hvor hovedpersonen Franck til sidst vælger lysten over fornuften, er optimistisk nostalgi et vigtigt tema for Guiraudie i Rester vertical. Det nostalgiske kan høres i brugen af Pink Floyds musik og ses i skildringen af det vanskelige og noble job som fårehyrde.

Som seer er man ikke helt sikker på, at det giver mening alt sammen, men Alain Guiraudie har heller ikke noget imod de simple forklaringer.

”Jeg voksede op i 70’erne og har et nostalgisk forhold til min barndom. I den gamle verden var mennesket meget tættere på naturen og dyrene, så i filmen har jeg fårehyrder med, fordi den verden er ved at forsvinde, ikke bare i Frankrig, men over hele verden.”