Sex og vold med Coster-Waldau

En tiårig dreng kravler op ad borgens stejle mure. I tårnvinduet, ti-femten meter over jorden, ser han en mand, der har sex med sin tvillingesøster.

Manden opdager drengen, griber fat i ham og truer et øjeblik med at smide drengen ud af vinduet. 

Han besinder sig og kigger tilbage på sin søster med et mildt blik. Men sender så med et skødesløst skub drengen ud af vinduet og vender tilbage for at fortsætte akten, hvor den slap.
 
Manden hedder Jamie Lannister og tilhører en gammelrig slægt, der kæmper om magten i HBO’s fantasyserie Game of Thrones. Han bliver spillet af danske Nikolaj Coster-Waldau, der har fået sit amerikanske gennembrud med serien, der i gennemsnit tiltrak 8,3 millioner seere per afsnit i første sæson. 

Sådanne seertal er garant for endnu en omgang. Og i morgen blænder Canal+ så op for sæson to herhjemme, ligesom Cinemateket i København holder premiere på sæsonens to første afsnit. 

To minutter på bordel 
Game of Thrones vækker lige nu stor debat i USA på grund af dens temmelig markante sex-scener, der ud over incest indeholder prostitution og sadomasochisme i rigelige mængder – og ikke altid lige motiveret i handlingen. 

Kritikken til trods mener Nikolaj Coster-Waldau, at sexscenerne spiller en vigtig rolle for seriens succes.

”Jeg tror ikke, serien havde skabt så stor furore, hvis der ikke var alt det sex med. Hvis det kun var vold og mord, ville folk ikke synes, at det var så slemt,” siger han.

Fortællestilen i Game of Thrones er blevet døbt ”sexposition”, en sammentrækning af ”sex” og ”exposition”: man får informationer, samtidig med at der bliver dyrket sex. Denne tilgang har fået komikerne fra Saturday Night Live til at spekulere i, om serien bliver skrevet af en 13-årig, hormonfyldt dreng. 

Coster-Waldau mener dog, at folk overdriver seriens svælgen i lagenaktiviteterne.

”I et afsnit udspiller handlingen sig måske kun i to minutter på bordellet, men det fylder langt mere i folks bevidsthed, fordi sex påvirker os mere end noget andet. Der er endnu mere sex i bøgerne, men når man ser det på skærmen, gør det større indtryk,” siger skuespilleren med reference til George R.R. Martins forlæg, der er blevet kaldt ”Ringenes herre for voksne”.
 
Gode kristne mennesker 
Man kan undre sig over, hvordan de eksplicitte fremstillinger af sex kan slippe igennem i et land så kysk som USA. Men ifølge Nikolaj Coster-Waldau viser Game of Thrones’ succes faktisk, at amerikanere er mindre bornerte end danskere.

”Man ville aldrig se den slags sexscener i en dansk tv-serie. Vi frigav pornoen som de første, og vi opfatter os selv som enormt frigjorte og amerikanerne som snerpede. Men det er omvendt. Forskellen er bare, at der i USA er større forskel på, hvad man mener officielt, og hvad man rent faktisk gør,” siger han.

”Udadtil er amerikanerne gode kristne, moralske mennesker, men alle ved, at stort set samtlige unge amerikanere mister deres mødom på bagsædet af en bil. Det er en offentlig hemmelighed. Når folk kommer til Skandinavien, forventer de, at pigerne har sex hele tiden, men i virkeligheden er vi mere blufærdige end som så,” siger den 41-årige skuespiller.

Svarer til en film 
HBO er en abonnementskanal og er derfor ikke underlagt samme begrænsninger på fremstillingen af sex, vold og bandeord som landets abonnementskanaler. 

Det har spillet en vigtig rolle for, at kanalen har været katalysator for den såkaldte ”tredje guldalder” i amerikansk tv, ført an af serier som The Sopranos, The Wire og Six Feet Under,der som Game of Thrones har fået anmelderne til at juble.

HBO’s budgetter er usædvanligt høje for tv-standarder, og Nikolaj Coster-Waldau kan da også bevidne, at arbejdet på en produktion som Game of Thrones ligger langt fra den gennemsnitlige samlebåndsserie. 

”Når HBO går ind i et projekt af den her størrelse, gør de det fuldt ud. Vi har cirka femten dage til at optage hvert afsnit, og dertil skal lægges, at der arbejder to hele kamerahold simultant. At lave Game of Thrones svarer meget til at lave en film i forhold til, hvor meget man skal nå hver dag.”

– Jesper Christensen har engang fortalt, at han synes, det er kedeligt at være med i James Bond-filmene, fordi det kun drejer sig om at sige sin replik og kigge i den rigtige retning … 

”Sådan er det ikke på Game of Thrones. Det er en dialog- og karakterdrevet serie, ikke en stor actionfilm. Actionfilm kan være meget kedelige og tidskrævende at lave, men på Game of Thrones har vi slet ikke så mange action-scener som i Bond-filmene.”

Udødelig betjent 
Som den eneste dansker har Coster-Waldau ikke blot haft en rolle på HBO, men også på en af de reklamefinansierede network-stationer i USA. Han spillede nemlig hovedrollen som den udødelige politibetjent John Amsterdam i New Amsterdam, som blev vist på Fox. 

Her består en sæson typisk af omkring 22 afsnit, mens en sæson på HBO kun består af omtrent det halve.

”Budgettet er langt større på Game of Thrones, end det var på New Amsterdam. HBO bruger simpelthen længere tid og flere penge per afsnit. På en network-serie har man otte dage til at optage et afsnit, som varer 43 minutter uden reklamepauserne,” siger Coster-Waldau. 

”På Game of Thrones, hvor hvert afsnit varer 54-55 minutter, har vi det dobbelte. Det giver bedre tid til at få dækket det hele, og det er fedt, når manuskriptet og rollerne er så gode.”

Manusforfattere med bukserne på 
På en filmproduktion er det normalt instruktøren, der har det kunstneriske ansvar, og som skuespilleren derfor går til med forslag eller indvendinger. 

Men sådan er det ikke på en serie som Game of Thrones. Her er det seriens to skabere og manuskriptforfattere, David Benioff og D.B. Weiss, der har hvervet som det, der på amerikansk tv-sprog hedder showrunners. De er tv-seriens auteurs.

”Instruktøren har ansvaret for sit eget afsnit, og han skal ramme det overordnede visuelle udtryk. Men når et afsnit er færdigt, afleverer han det til Benioff og Weiss, der skal godkende det. Hvis jeg havde indvendinger til manuskriptet, ville jeg gå til de to, ikke til instruktøren. Det er forskellen på film og tv.”

”Men det føles ikke, som om det er Weiss og Benioff, der dikterer det hele. De er som regel til stede på settet, for det er dem, der har skrevet de fleste af manuskripterne, så de vil gerne have en dialog med instruktøren. Men jeg har aldrig oplevet, at de har presset en instruktør til at filme noget, han ikke ville,” siger Coster-Waldau, der dog ikke mener, at det er så anderledes fra de store serier herhjemme.

”Hvem tror du har bukserne på ude på DR? Jeg garanterer dig, at ingen af instruktørerne på eksempelvis Borgen har final cut over et afsnit.” 

Ligeglad med genre 
Game of Thrones udspiller sig i en middelalderlig fantasy-verden, hvor drager og andre overnaturlige kræfter lurer i baggrunden. Det er et univers, der umiddelbart ligger langt fra den socialrealistiske Manden bag døren og dokudramaet Blekingegadebanden , hvor Coster-Waldau spiller henholdsvis den alkoholiserede Svend og den virkelige Jan Weimann.
 
– Er du i virkeligheden mere til voksendramaer og realisme? 

”Nej. Jeg er til interessante historier og gode manuskripter. Jeg er ligeglad, hvilken genre det er.” 

– Men hvis du skal være helt ærlig, havde du så ikke sagt ja til Game of Thrones, selvom manuskriptet havde været dårligt? 

”Nej. På det tidspunkt havde jeg et tilbud om at medvirke i et andet tv-projekt, som også var godt. Og man vil jo heller ikke være med i den HBO-serie, der flopper. Jeg sagde ja, fordi jeg syntes, det var interessant, at min karakter skubber en dreng ud af vinduet, mens han har sex med sin tvillingesøster.” 

”Men … Det kan sgu godt være, jeg havde sagt ja lige meget hvad. Det er jo nemt at påstå, at jeg havde sagt nej, men faktum er, at jeg syntes, det var et interessant projekt, og at jeg gerne ville arbejde for HBO. Når de satser 60 millioner dollars på første sæson af en tv-serie, er det så sikkert, som det kan være i tv-branchen, at det bliver en succes.”

Landskampstemning 
Første sæson af Game of Thrones blev nomineret til tretten priser – herunder bedste dramaserie – ved sidste års Emmy Awards, tv-branchens svar på Oscar-uddelingen. 

Og Nikolaj Coster-Waldau, der har arbejdet i Hollywood i snart to årtier, har da også mærket succesen på egen krop. Som enhver anden tv-stjerne i USA bliver han ofte genkendt på gaden. Men særlig stor begejstring mødte han, da han sidste år var til den berømte San Diego Comic Con, en festival hvor 120.000 passionerede fans tropper op for at dyrke populærkultur som tegneserier, film og tv-serier.

”Det var en fantastisk oplevelse. Man skal ikke tage til den slags, hvis man synes, det er ubehageligt med mange mennesker omkring sig, men jeg synes, det var fantastisk,” siger Coster-Waldau.

Der var 8.000 tilskuere i salen, da han og resten af skuespillerne fra Game of Thronesstillede op til en paneldiskussion. Det udløste landskampslignende jubel, da Coster-Waldau som den første gik på scenen. 

”Den der energi og eufori og glæde var helt vild. Det var sjovt at opleve, og det var overvældende. Men jeg tager ikke til flere comic cons, selvom jeg er blevet inviteret. Man kan bruge hele livet på at tage rundt til den slags.”

– Så du takker også nej til rollespilsinvitationer i Rold Skov? 

”Nej, der er jeg hver søndag!”