”Jeg var ung, dum og eventyrlysten”

I 2013 havde The Fifth Estate med Benedict Cumberbatch i hovedrollen som WikiLeaks-stifteren Julian Assange og Jamie Blackley som hans unge medarbejder Ziggy premiere.

Sammen stod de og resten af organisationen for at offentliggøre omkring 250.000 fortrolige dokumenter ud fra den kongstanke, at verdens ledere ikke har ret stil at skjule vigtig information for borgerne.

Men Sigurdur Thordarson, som figuren Ziggy er baseret på, forstod først for alvor, hvad han havde været med til, da han så Hollywood-versionen af begivenhederne.

”Jeg tænkte: ’Fuck, det var dumt af os.’ Vi forstod jo slet ikke konsekvenserne,” siger Thordarson til Filmmagasinet Ekko.

Den i dag 31-årige islænding – der også kendes som ”Siggi the Hacker” – var sytten år gammel, da han begyndte at arbejde for WikiLeaks. Han fløj rundt i hele verden bevæbnet med klassificerede dokumenter, livvagter og en plysbamse ved navn Bumpe.

Som nittenårig forrådte han Julian Assange og begyndte at samarbejde med FBI.

Han var således et af de centrale vidner i sagen mod Assange, som i slutningen af juni vendte hjem til Australien efter syv år, hvor han gemte sig på den ecuadorianske ambassade, og fem år i et britisk fængsel.

Bærer ingen nag
Julian Assange blev løsladt, fordi han gik med til at kende sig skyldig i overtrædelse af spionageloven i USA og fik en dom, der svarede til den tid, han allerede har siddet i britisk fængsel.

”Jeg er oprigtigt glad for, at Julian er blevet løsladt og nu kan fokusere på det, der virkelig betyder noget i hans liv,” siger Sigurdur Thordarson til Ekko.

”Det er godt, at han endelig besluttede – i det mindste delvist – at leve op til de kriterier, som han sætter for andre mennesker, nemlig at folk skal være ansvarlige for deres handlinger.”

Sigurdur Thordarson er stadig stolt af, at WikiLeaks har offentliggjort informationer om krigene i Mellemøsten, afsløret nogle af verdens mest magtfulde agenturer og enkeltpersoner, forandret hvordan journalister arbejder, og hvordan man går til whistleblowere.

Men de seneste år har været hårde for islændingen, hvor han har været under et pres – også fra sin tidligere organisation.

”Vi ser nu endelig afslutningen på det kapitel, der blev indledt af aktiviteter fra 2010/11. Både i mit liv og Julians. Og på trods af, hvad WikiLeaks og Julian har gjort mod mig gennem de seneste år – metoder, der typisk anvendes af diktatorer og tyranner – bærer jeg ikke nag,” siger Sigurdur Thordarson.

”Jeg har ikke talt med Julian siden 2011 og har ingen intentioner om at gøre det. Han fortjente ikke så mange år i ufrihed, men det er hans egen skyld. Han burde have overgivet sig til amerikanerne, og så havde han fået maksimalt tre år i fængsel i stedet for at skulle gemme sig i Storbritannien i tolv år. Det ligger bare ikke i hans dna.”

I dag bor Sigurdur Thordarson i Sønderjylland og har lagt verdens hemmeligheder på hylden.

”Jeg prøver for første gang på at leve et normalt liv. Men det kommer nok aldrig til at lykkes,” indrømmer han.

Dating er som Tjernobyl
For ni år siden begyndte et filmhold, anført af instruktøren Ole Bendtzen, at følge Siggi, som han kaldes i filmen. Det blev til dokumentaren Siggi – drengen der blev FBI-spion, der kan ses på DRTV.

I filmen forsøger Bendtzen at trænge ind i hovedet på islændingen, der på få år har oplevet mere, end de fleste kan håbe – eller frygte – at nå på et helt liv.

Han er en utrolig begavelse, men også et menneske med et kompliceret forhold til følelser. Det lægger han ikke skjul på, da vi møder ham i april forud for premieren på dokumentaren.

”Folk siger, jeg er intelligent, men når jeg går på date, er det som at se Tjernobyl eksplodere. Det gør mig ikke nervøs at møde agenter, som vil smide mig i fængsel for evigt, men at spise middag med en person, jeg rigtigt godt kan lide, og holde en samtale kørende … dét kan jeg ikke finde ud af,” griner Sigurdur Thordarson.

Da han var ti år, hackede han sig ind i sin folkeskoles system. Som fjortenårig blev han ansat som systemadministrator for en ambassade i Reykjavik, og senere arbejdede han for det store finansselskab Milestone, som han i 2009 lækkede fortrolige informationer fra.

Det førte til en enorm skandale, fordi lækket afslørede finansfolkene, som var ansvarlige for Islands store finanskrise.

I fængsel
Sigurdur Thordarson forsøgte at holde sig anonym, men blev afsløret af sin chauffør, der også var en af hans nærmeste venner. Han havnede for første gang i sit liv i fængsel.

”Jeg blev skuffet over min ven, men jeg kan ikke finde ud af at være vred. Jeg kan altid forstå logikken i, hvorfor folk gør, som de gør. Han var bange for selv at komme i problemer, så det gav mening at forråde mig. Ligesom jeg senere gjorde med Julian. Det er emotionelt dumt at forråde sin ven, men det kan være det mest logiske,” siger han.

Julian Assange var begejstret for den unge drengs afsløringer. Og efter et møde mellem dem på et islandsk universitet begyndte Thordarson at arbejde for WikiLeaks, hvor han hurtigt blev et højtstående medlem.

Assange og Thordarsons forhold er blevet beskrevet som Batman og Robin, far og søn, og både WikiLeaks-medlemmer og Siggi selv undrer sig over, hvorfor Assange stolede så blindt på den islandske teenager.

– Var det uansvarligt af Julian Assange at hyre dig, en mindreårig, til så farlige opgaver, som han gjorde?

”Sådan ser jeg det ikke, og jeg bebrejder ikke Julian noget. Jeg var ung og dum – og gjorde det nok mest for spændingen og eventyret. Men det var mit valg, og jeg begyndte først at rejse rundt få dage efter, jeg fyldte atten år. Min mor troede, jeg smuglede stoffer!”

Immunitet
Sigurdur Thordarson afviser at have været nøglevidnet i sagen mod Julian Assange. Ikke desto mindre er han et af de centrale vidner, der påstår, at Assange beordrede WikiLeaks-folk til at benytte ulovlig hacking til at skaffe klassificerede dokumenter.

”Vi hackede os ind i CIA, den amerikanske kongres, NASA, Ruslands efterretningstjenester, store finansselskaber, e-mails tilhørende Assad, Obama, Sarah Palin … intet var for stort,” siger Thordarson.

– Hvorfor forrådte du Assange?

”Det var det mest logiske og korrekte at gøre. Jeg vidste, at FBI var efter mig, så for at få immunitet ringede jeg til ambassaden, midt om natten, og sagde, at jeg havde information, jeg gerne ville dele med dem.”

– Hvordan kunne du forråde ham, når du selv har oplevet det samme blive gjort mod dig?

”Jeg kan ikke benægte, at jeg gjorde præcis det samme, som der blev gjort mod mig. Den væsentlige forskel er, at hele Assanges budskab er, at folk skal være transparente og holdes ansvarlige for deres gerninger. Jeg har altid indrømmet, hvad jeg har gjort, og taget min straf, men Julian har flygtet fra sit ansvar ved at gemme sig i Storbritannien.”

Myndighedernes straf
Den gigantiske lækage i 2010 medførte en hel del opmærksomhed på Siggi og Julian Assange. Og ifølge Sigurdur Thordarson var det i den forbindelse, at historier om hans privatliv begyndte at komme op til overfladen.

”CIA havde 125 mand til at undersøge os. De kaldte sig ’WTF’, som står for WikiLeaks Task Force – ikke What The Fuck, som jeg troede! Og mit liv er altså ikke så privat, at det kan holdes skjult for 125 agenter.”

Thordarson betalte som attenårig en syttenårig dreng, der teknisk set var mindreårig, for at have sex med ham. Siggi blev idømt otte måneders fængsel.

Senere stod ni drenge på mellem femten og 21 år frem. Thordarson tilstod at have betalt dem for sex og blev idømt tre års fængsel.

”Jeg købte mig til sex for at skjule min homoseksualitet. Det var forkert at gøre, især fordi nogle af drengene var flere år yngre end mig,” siger han.

”Men jeg er ikke en voldeligt pædofil. Jeg var selv atten år, og hvis ikke myndighederne i forvejen havde været vrede på mig, var jeg næppe blevet tiltalt.”

Jack ass-agtigt shit
Ud over sexforbrydelserne er Sigurdur Thordarson dømt for IT-kriminalitet, og det indrømmer han at være skyldig i.

I forbindelse med sagerne blev han undersøgt psykologisk og diagnosticeret med borderline autisme og Aspergers samt antisocial opførsel – det man tidligere kaldte ”psykopatisk opførsel”.

Oli, en af de ni drenge, Siggi betalte for sex, anklagede ham i 2021 for at have truet ham til sex med en strømpistol, og i dokumentaren fortæller Oli, at han er bange for Siggi.

”Han er ikke bange for mig,” svarer Sigurdur Thordarson brat, da Ekko spørger til det.

”Jeg ejer peberspray og en strømpistol, men jeg har aldrig brugt dem i seksuelle situationer. Nogle drenge og jeg filmede noget jack ass-agtigt shit, hvor vi legede med peberspray, men det var ikke var seksuelt,” forklarer han.

”Oli og jeg har haft sex mange gange, og en af gangene filmede jeg akten uden at fortælle ham det. Jeg har aldrig offentliggjort videoen eller sendt den til nogen, men den blev konfiskeret af politiet. Og da Oli begyndte at anklage mig i medierne, viste jeg videoen til filmens producere for at forsvare mig. De er enige i, at den ikke viser noget voldeligt.”

– Men det er ikke særligt pænt gjort at filme jeres samleje uden hans tilladelse?

”Helt enig, men jeg vil ikke lyve om det.”

– Ville du ønske, at filmfolkene tog Olis anklager ud af filmen?

”Hvis nogen har noget at sige om mig – selv om de er fulde af lort – vil jeg ikke bede om at få det fjernet. I et demokrati har vi ytringsfrihed. Jeg sagsøger Oli for injurier, for han skal kunne bevise det, han siger. Men påstanden må gerne være med i dokumentaren, for jeg vil ikke blande mig i historien om mig selv.”

Erstattet af CIA
Mange mennesker har efterhånden bidraget til historien om Sigurdur Thordarson, som selv har hørt massevis af konspirationsteorier om sin egen person. Men dem tager han med et smil.

”Min ven ringede til mig og sagde: ’Siggi, er du stadig i live? Jeg har hørt, at du er blevet slået ihjel og erstattet af CIA.’ Jeg svarede: ’Hvor ved du det fra?’” griner han.

I dokumentaren om Siggi møder vi også den islandske journalist Kristjon Kormakur. Han fortæller, at WikiLeaks hyrede ham og kollegaen Bjartmar Oddur Alexandersson til at opgrave negative historier om Thordarson og offentliggøre dem i det islandske medie Stundin.

”Bjartmar har gang på gang beskyldt mig for at være en pædofil, psykopatisk lystløgner, som bare var lavtstående frivillig hos WikiLeaks. Det passer selvfølgelig ikke,” siger Sigurdur Thordarson.

”Men jeg forstår ikke, hvorfor Bjartmar og WikiLeaks ikke har villet deltage i dokumentaren om mig. Det er jo en perfekt mulighed for at smadre mig, og jeg ville ikke have stoppet dem.”

Skriger i søvne
Når Sigurdur Thordarson ser tilbage på sin ungdom, kan han godt se, at han er gået glip af mange af de helt normale oplevelser, som andre unge mænd har haft.

”Jeg har ikke festet eller lært at date, men jeg har mødt parlamentsmedlemmer og chefredaktørerne for verdens førende medier. Jeg har stort set ikke besøgt et supermarked hele min ungdom, så for tiden morer jeg mig med at gøre det og prøve at gætte, hvad hotdogbrød koster.”

– Er du ked af, at du aldrig har levet et teenageliv?

”Det er det, jeg gør nu! Jeg lukker mit indre barn ud og leger med Minion-figurer for at få det ud af systemet. Det er også en måde at håndtere den ptsd, jeg er blevet diagnosticeret med. Min ven siger, at jeg skriger, når jeg sover. Det har en psykologisk effekt, når man i en periode har haft CIA på nakken og altid holder øje med bilen, der er parkeret for enden af vejen.”

– Ville du gøre det hele igen?

”Det ville jeg nok. Desværre.”