Skal Public Service Puljen overleve?

Regeringen jog i den forløbne uge en skræk i livet på flere danske produktionsselskaber, da de tilbageholdt pengene i den såkaldte Public Service Pulje.

Puljen, der er på 37,5 millioner kroner om året, skal støtte kvalitetsdrama og -dokumentar på de kommercielle tv-stationer.

Og flere produktionsselskaber er afhængige af, at pengene bliver udbetalt, for at de kan komme i mål med produktioner, der allerede er sat i gang.

Fastfryser støtte
Den nye S-R-SF-regering er skeptisk over for puljen og besluttede at fastfryse pengene, indtil man havde besluttet, hvad der skulle ske med den. Efter kraftige reaktioner fra produktionsmiljøet har kulturminister Uffe Elbæk dog siden udtalt, at puljen alligevel ikke bliver suspenderet.

Men har puljen, der blev indført i 2008 for at give DR konkurrence på de pristunge kvalitetsprodukter, været en succes? Ikke entydigt, mener eksperter.

Frands Mortensen, professor i Medievidenskab på Århus Universitet, peger på, at to af de produktioner, der er vokset ud af Public Service Puljen, viser dens åbenlyse svagheder:

TV3’s Lulu & Leon , som kanalen først udskød, fordi man ikke var sikker på, at man kunne tjene penge på at vise den. Senere blev den overtaget af DR. Og SBS TV’s satiriske Cellen , der aldrig blev vist, fordi den – ifølge skaberen Omar Marzouk – var for kontroversiel.

DR måtte redde Lulu & Leon
”Hvis Lulu & Leon var blevet sendt i et af DR’s dramaslots, havde den haft mindst en halv eller måske en hel million seere,” vurderer Frands Mortensen.

”Det viser, at man ikke kan trække et stort publikum over i flader, hvor de ikke er vant til at se en bestemt type programmer. Og det var en skandale, at DR måtte redde den, for det var jo præcist modsat hensigten med puljen,” fortsætter han.

”Forløbet med Cellen er også lidt af en skandale. Problemet er, at de kommercielle spillere ikke altid har råd til at sende de programmer, som de via puljen involverer sig i. Det har politikerne nu forsøgt at rette op på ved at sige, at programmerne skal sendes. Men det er jo absurd, at man er nødt til at påtale det.”

Saltvandsindsprøjtning til TV 2
Nogle mener, at Public Service Puljen blev skabt, fordi man på en snedig måde ønskede at formidle licenspenge til den ellers 100 procent reklamefinansierede TV 2.

Med serier som hovedkanalens Den som dræber , Lærkevej og Blekingegade og TV 2 Zulus Kristian og Radio Karen er det da også primært TV 2, der har fået glæde af midlerne.

Gunhild Agger, der er professor på Aalborg Universitet og landets førende forsker i dansk tv-drama, mener, at puljen har hjulpet TV 2 med at komme tilbage på kvalitetsdrama-vognen.

”Det har været rigtig svært for TV 2 at komme med. Konkurrencen mellem TV 2 og DR stoppede reelt i slut-90’erne, så i en forstand har det været lidt af en saltvandsindsprøjtning,” siger hun.

Fyrtårne i tv-billedet
Kriterierne for Public Service Puljen lyder, at produktionerne skal være originale og have en kvalitet, som de kommercielle stationer ellers ikke kan levere. Det skal være fyrtårne i tv-billedet, og de skal have en betydning for befolkningens liv i et samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv.

Det mener Gunhild Agger dog kun, at puljen delvist har levet op til.

”Det, der er kommet ud af pengene, har vist udmærkede takter, men har været af svingende kvalitet. Lærkevej var op og ned og et forsøg på at gøre sig i dramedy-genren, som DR ellers ikke har dyrket,” siger Gunhild Agger.

”Jeg synes – åbenbart som en af de eneste – at Blekingegade gav et udmærket signalement af perioden. Den som dræber var derimod et fejlslagent forsøg på at kapre seere ved at kopiere amerikanerne og englænderne.”

Efterlyses: Helhedstænkning
Gunhild Agger anbefaler dog, at Public Service Puljen kører videre i én eller anden form.

”Det er nødvendigt med penge til udvikling af kvalitet, og selvom der er klare problemer i Public Service Puljen, håber jeg, at den i givet fald vil blive erstattet af noget andet,” udtaler hun.

Frands Mortensen mener, at man bør tænke Public Service Puljen ind i den samlede støtte til dansk film og tv.

”Det, at man gerne vil støtte kvalitetsprogrammer, kan man jo ikke anfægte. Man kan så diskutere, hvor pengene skal komme fra – om licenspenge skal finansiere TV3’s programmer, for eksempel.”

”Men jeg ville kigge på Public Service Puljen og filmstøtten som helhed. Det kræver en helhedstænkning at revidere den måde, pengene kanaliseres på. Men sådan er der med garanti ingen politikere, der går til det.”