Skid på reglerne, Ruben!

I aften udløses spændingen efter tolv hektiske festivaldage i Sydfrankrig.

En jury med den svenske mesterinstruktør Ruben Östlund i spidsen skal uddele syv priser til de 21 film i hovedkonkurrencen.

Priserne er Guldpalmen, Grand Prix, instruktør, manuskript, mandlig og kvindelig skuespiller samt juryens pris. Opgaven er enkel: Find de bedste præstationer inden for hver kategori.

Men en regel, som de færreste kender til, kan meget vel forhindre juryen at honorere festivalens bedste skuespiller!

Reglen dikterer, at de film, der vinder de tre største priser – Guldpalmen, Grand Prix og instruktør – ikke kan vinde andre priser. Skuespillere i Guldpalmevindere kan således ikke få en pris for bedste mandlige og/eller kvindelige skuespiller.

Det giver årets jury en udfordring.

I festivalens to bedste film – The Zone of Interest og Anatomy of a Fall – har tyske Sandra Hüller nemlig en hovedrolle. Og hun gør det så mesterligt i begge film, at hun fortjener en pris for bedste kvindelige skuespiller.

Hvis The Zone of Interest og Anatomy of a Fall får henholdsvis Guldpalmen og Grand Prix – hvilket vil være fortjent – kan juryen med andre ord ikke give en pris til Sandra Hüller.

Reglen er indført, fordi festivalen gerne vil belønne så mange film som overhovedet muligt. Og den blev i sin tid indført, fordi en enkelt film snuppede hovedparten af priserne.

Det sidste er selvfølgelig kedeligt, men når en regel bliver så rigid, at juryens forhindres i at hylde festivalens bedste skuespiller, er der noget galt.

Så mit råd til Ruben Östlund: Skid på reglerne og beløn Sandra Hüller!

Menneske frem for monster
Der er en særlig ømtålig omstændighed ved netop 45-årige Sandra Hüller.

Hun blev på det skammeligste forbigået af juryen i 2016, hvor hun fik sit gennembrud som sammenbidt stresset karrierekvinde i Min far Toni Erdmann (som også blev forbigået af samme jury).

I den film mestrer Hüller den skæve komik til perfektion. I år viser hun helt andre sider af sit enorme talent.

I The Zone of Interest spiller hun Hedwig, der har skabt sit eget familieparadis i en polsk villa med stort anlagt have klos op af koncentrationslejren Auschwitz.

Selv om man kan høre skrig og skud fra lejren, formår Hedwig at lukke af og nyde hverdagslivet. Hun viser stolt hjemmet frem for sin mor, og da ægtemanden, som leder koncentrationslejren, skal forflyttes af nazi-regimet, insisterer hun på at blive boende med børnene.

Man tror fuldstændigt på Hedwig, der ser huset som realiseringen af Hitlers utopi om Lebensraum im Osten – livsrum i øst. Det er en kuldegysende præstation af Sandra Hüller, der trods absurditeten formår at vise, at Hedwig ikke er et monster, men et rigtigt menneske med ægte følelser.

Magtfuld og skrøbelig
I Anatomy of a Fall har Sandra Hüller hovedrollen som Sandra, der af politiet mistænkes for at have slået sin mand ihjel.

Hun er biseksuel, har succes som forfatter og kan fremstå kold og beregnende. Man får forståelse for manden, der har følt sig tilsidesat og ikke lykkedes med at færdiggøre den roman, han så gerne vil udgive.

Men undervejs får man også sympati for Sandra, der har nægtet at se ægtemanden som et offer og hævder, at hun er uskyldig i hans dødsfald.

Da hendes barn bliver inddraget i retssagen, hvor hun er anklaget for drab, viser Sandra Hüller karakterens smerte, uden at det bliver sentimentalt.

Hun holder fast i, at Sandra er en stærk kvinde, som måske er offer for samfundets ubevidste foragt for kvinder, der kan selv og ikke er afhængig af hjælp fra en mand.

Sandra Hüller har evnen til at fremtræde magtfuld og hudløst skrøbelig på en gang, og hun er i færd med at træde ind i klubben af Europas bedste kvindelige skuespillere, der tæller Penélope Cruz, Isabelle Huppert, Juliette Binoche, Alicia Vikander og vor egen Trine Dyrholm.

Uanset om det vil være brud på de hellige Cannes-regler eller ej, fortjener hun at komme på podiet i aften!