Top 5: Skrumpefilm

Tommelise-historier om bittesmå mennesker er fast inventar i de fleste kulturer, men skrumpehistorier er der betydeligt færre af.

Så når Antman har premiere på onsdag, indskriver den sig i en forholdsvis begrænset filmtradition. Selv uden at have set Marvels seneste heltehistorie virker den selvskrevet til en plads på listen.

Det er nemlig ikke svært at komme ind. Hvis skrumpeelementet skal have bærende betydning, må vi se bort fra Alice i Eventyrland, og en top 5 over ”genren” skrumpefilm er svær at opstille uden at skrive et par tvivlsomme titler på listen.

Hvem ved? Måske kickstarter Marvel en ny bølge af film med skrumpende hovedpersoner. Her er de hidtil fem bedste:

5. The Phantom Planet (1961)

Der er masser af boblere at vælge imellem: FernGully eller efterligningerne Arthur og Minimoyserne og Epic, eller måske The Incredible Shrinking Woman, hvor Lily Tomlins husmor skrumper, fordi hun er blevet udsat for alt for mange husholdningsprodukter.

Men i stedet peger vi på en håbløs b-film fra 60’erne, som kommenteres i et underholdende tv-program fra 90’erne.

The Phantom Planet handler om en astronaut, der styrter ned på en asteroide beboet af mini-mennesker. Han skrumper til deres størrelse, så snart han stiger ud af skibet, og vender til slut tilbage til sin oprindelige størrelse ved at pumpe sig fuld af luft fra sin rumdragt.

Denne film får en sjov kommentar med på vejen i den amerikanske tv-serie Mystery Science Theater 3000.

Her bliver en mand holdt fanget af onde kræfter, der tvinger ham til at se dårlige, gamle film, som han kan gøre grin af sammen med sine robotvenner. Da han ser afslutningen på The Phantom Planet, udbryder han: ”Så mennesker er dybest set balloner?”

4. Den fantastiske rejse (1966)

Det amerikanske militær skrumper et fartøj til mikroskopstørrelse og indsprøjter det i en diplomat, der ligger på dødslejet efter et attentatforsøg. Besætningen må manøvrere sig igennem mandens blodårer for at fjerne en tumor i hans hjerne, men operationen udsættes lynhurtigt for uforudsete komplikationer – og måske endda sabotage fra en dobbeltagent.

Romanudgaven af manuskriptet blev leveret af sci-fi-mastodonten Isaac Asimov. Handlingen er parodieret i alt fra Saturday Night Live til Futurama og senest Archer, og instruktører som James Cameron og David Fincher har kredset om remake-rettighederne.

Instruktør Richard Lester iscenesætter da også sin medicinske sci fi-fortælling med al tilgængelig pomp og pragt, men i dag er det ikke kun effekterne, der virker noget 60’er-beduggede. Tempoet er i det meste af filmen så adstadigt, at man skal hanke op i sig selv hvert femte minut for ikke at falde i søvn.

3. Min mikro-makker (1987)

21 år efter Den fantastiske rejse parodierede Joe Dante konceptet med sci- fi-komedien Innerspace, der fik den noget mere kulørte danske titel: Min mikro-makker.

I filmen indsprøjtes jetpiloten Dennis Quaid ved et uheld indsprøjtes i den akavede hypokonder Martin Shorts numse.

Inden længe jages Short – med Quaid i mellemøret som kommentator og selvtillidscoach – af industrispioner, der ikke skyr nogen midler for at få fingrene i miniature-teknologien.

Short er en overivrig komiker med en mimik, der ville kunne ses på de bagerste rækker i Parken, men Joe Dante holder sine spillere til ilden, og det energiske manuskript leverer rigeligt med kække replikker. Som da Short konfererer med sin mini-makker på et pissoir:

”Du kommer jo ikke til at være lille for evigt. Du bliver snart stor igen,” siger Short, hvilket får en mand, der passerer, til at give et velmenende råd: ”Leg med den – lad være med at snakke til den.”

2. Skat, børnene er skrumpet (1989)

Honey, I Shrunk the Kids, der fik en hel generation af børn til at træde varsomt på græsset, er en af 80'ernes mange vellykkede familiefilm.

Rick Moranis spiller opfinderfaren, hvis børn ved et uheld kommer til at aktivere hans halvfærdige skrumpemaskine og ender med at være på insektstørrelse. De ryger i skraldespanden og må kæmpe sig vej gennem baghavens kolossale kryb for at komme tilbage til huset.

Effektmanden Joe Johnston søsatte sin instruktørkarriere med en eventyrlig, intelligent børnefilm, der forstår værdien af typeagtige karakterer og samtidig har mådehold nok til at holde sig fra fantasiløse karikaturer.

Og hvis man ikke kniber en tåre, da den godmodige myre bliver dræbt af en skorpion, har man mistet sit hjerte.

1. Manden, der blev mindre (1957)

Denne skrumpehistorie har ry for at være en af 50’ernes helt store sci-fi-klassikere, som har givet inspiration til et hav af b-filmsefterligninger.

En vaskeægte 50’er-forretningsmand bliver ramt af en mystisk tåge, der får ham til at skrumpe. Først langsomt, så hurtigere og hurtigere, indtil han må flygte fra sin egen huskat og kæmpe til døden over kagekrummer mod en husedderkop.

Med sin lommefilosofiske voice-over føles The Incredible Shrinking Man til tider som proto-Star Trek, og den bratte afslutning vil få mere kyniske seere til at konstarere, at produktionen nok løb tør for penge, før de kunne optage tredje akt.

Men instruktør Jack Arnold formidler den legendariske sci-fi-forfatter Richard Mathesons hverdagsdrømmerier med en storslået enkelhed, der fik hvad-nu-hvis-konceptet til at sætte sig fast hos generationer af filmskabere og forfattere.