Skuespillerne brugte Marlon Brando-tricket

‍Filminstruktør Mads Hedegaard er netop nu aktuel med den første film nogensinde om stenalderen i Danmark.

‍Men ikke nok med det. Fremmed – Det første opgør er efter sigende også den første film i verden, hvor der udelukkende tales kunstsprog, altså sprog, der er skabt til lejligheden – og endda to af slagsen.

Der er udviklet et sprog til hver af filmens to stammer: Chowatlok til jægerne og Khuthuri til bønderne. Med syntaks, bøjninger, tider, metaforer, og hvad der ellers skaber et sprog.

‍”Det har været et kæmp benspænd og et stort arbejde for alle involverede. Men vi har ikke været i tvivl,” siger den debuterende spillefilminstruktør, Mads Hedegaard.

”Sproget har været meget vigtigt for at skabe den størst mulige autenticitet, troværdighed og indlevelse. Det er afgørende for, om man som publikum tror på den verden, vi har opbygget i filmen,” forklarer han.

‍En ged fra stenalderen
‍Inspireret af indfødte sprog fra Sibirien og Nordamerika og uddøde oldtidssprog fra Anatolien og Sydeuropa har Tobias Mosbæk Søborg, der er sprogforsker og ph.d. i indoeuropæisk sprogvidenskab fra Københavns Universitet, skabt sprogene over to år.

Vi ved stadig kun meget lidt om de tidlige sprog, der blev talt i området. De er nemlig stort set forsvundet til fordel for blandt andet dansk og tysk.

Måske bortset fra enkelte ord, som ikke passer med nogle af de andre indoeuropæiske sprog, og som også i deres betydningsfelter kunne passe godt med at være lånt fra de tidligere stenalderbønder, fortæller Tobias Mosbæk Søborg.

Det gælder for eksempel ”ged”, som er et af de ord, han har baseret de nye kunstsprog på. På bondesproget hedder det ”gait”.

‍”Resten er enten inspireret af forskellige sprog i verden eller helt opfundet af mig. Det har været rigtigt sjovt at få lov til at være kreativ – det har man sjældent mulighed for at være som sprogforsker, da vi jo prøver at finde frem til sandheden om rigtige sprog,” siger Tobias Mosbæk Søborg.

‍Med brugen af kunstsprog placerer Fremmed – Det første opgør sig i kølvandet på storfilm som Dune og Ringenes Herre og serierne Game of Thrones og The Witcher. Men hvor kunstsproget spiller en begrænset rolle i de internationale succeser, er Mads Hedegaard og holdet bag Fremmed gået all in.

‍”Jægersproget og bondesproget er to rigtige sprog. Vi har bare opfundet dem, men de fungerer som rigtige sprog, og de tales hele vejen gennem filmen,” siger han.

‍Sproglig tættekam
Fremmed – Det første opgør er optaget i Ungarns skove hen over 27 usædvanligt intense dage.

Ud over den sædvanlige stramme tidsplan og de uvante rammer har medvirkende og produktionen været nødt il at bruge mange kræfter på at håndtere sproget, uden at det har skygget for skuespillet.

‍Med på filmsettet var derfor også sprogenes skaber. Tobias Mosbæk Søborgs opgave var at støtte skuespillerne og holde hånd i hanke med den sproglige korrekthed i hver optagelse. Men også hjælpe med at oversætte nye replikker, der opstod undervejs.

‍Samtidig har sprogforskeren gået den færdigklippede version af filmen igennem med en sproglig tættekam. I de tilfælde, hvor en replik ikke var leveret helt korrekt på et af de to kunstsprog, har skuespillerne lavet eftersynkronisering i et studie, så det færdige resultat er så tro mod kunstsprogene som overhovedet muligt.

‍At spille en rolle på et og i nogle tilfælde to forskellige fremmedsprog har været en stor mundfuld for de medvirkende, fortæller Mads Hedegaard.

‍”Som skuespiller skal man spille sin rolle og huske sine replikker. Det er standard. Men her skal man også huske, hvad man rent faktisk siger, når man taler et andet sprog. Og man skal vide, hvad de andre siger, så man kan reagere troværdigt på det. Der ender med at være mange lag i det, og for nogle var det helt klart lettere end for andre,” siger han.

‍Hylet ud af den
Forud for optagelserne blev skuespillerne undervist grundigt både sammen og individuelt. I perioden med optagelser gennemgik skuespillerne om aftenen replikkerne til den efterfølgende dag sammen med Tobias Mosbæk Søborg.

‍”De har taget det meget seriøst, fordi de ikke havde prøvet det før og næppe kommer til det igen,” siger Mads Hedegaard.

”Jeg tror, de fleste har syntes, at det var sjovt, men også krævende og ekstremt frustrerende til tider. Hvis man ikke lige rammer udtalen eller bliver hylet ud af den, kan det være svært at finde tilbage på sporet.”

‍Derfor måtte holdet bag filmen også indimellem tage usædvanlige midler i brug for at overholde tidsplanen og holde modet oppe, når en scene drillede.

En kort overgang fik nogle af skuespillerne øresnegle i, så sprogforskeren kunne fungere som sufflør. Det viste sig at være endnu mere distraherende.

Planche med replikker
‍Bedre virkede det at vende blikket mod en af filmhistoriens sværvægtere: The Godfather fra 1972.

Her fik Oscar-vinderen Marlon Brando ved flere lejligheder hjælp til at huske sine replikker fra et stykke papir klistret på maven af medskuespilleren Robert Duvall.

‍”Vi brugte en planche med replikker nogle enkelte gange, og det virkede faktisk. Hvilket vi alle syntes var ret sjovt. Som skuespiller er man nødt til at løsrive sig fra sproget for at være ægte i sine følelser. Planchen gjorde, at man kunne slappe af frem for at stresse over at skulle huske replikken,” siger Mads Hedegaard.

Der er altså et voldsomt stort arbejde i at skabe de detaljerede kunstsprog til at understøtte filmens univers. Man kan vi forvente en film uden sproglige fejl?

‍”Jeg vil ikke love, at man ikke kan finde en fejl eller to, hvis man leder grundigt. Men vi har virkelig gjort os umage, og jeg tror, at man skal være hyper-autist, hvis man skal finde noget, der ikke stemmer sprogligt,” griner Mads Hedegaard.