Scorsese og stjerne uden filter i nyt Ekko

Vic Carmen Sonne har skabt fascinerende kvindeportrætter i film som Holiday og Vinterbrødre, men hvordan vil et portræt af hende selv se ud? 

Den enigmatiske skuespiller har hidtil holdt pressen ud i udstrakt arm. I Ekkos sommernummer fortæller hun imidlertid for første gang uden filter og med sine helt egne ord.

Om livet, kunsten og karrieren, om følelser og sygdom, om mod og sørgmodighed.

”Jeg vil gerne lave musical, jeg har adhd, jeg ved ikke præcist, hvem fuck jeg er, men jeg er lesbisk, jeg er blevet voldtaget – både i virkeligheden og på film,” lægger coverstjernen bramfrit ud.

Vic Carmen Sonne har tilbragt flere dage med dokumentaristen Eva Marie Rødbro, der er kendt for Prinsesser fra blokken.

Resultatet er en hudløst ærlig beretning, som suppleres med specifikke erindringer, blandt andet om et overgreb, da Vic gik i sjette klasse. Og til hver erindring har hun valgt et musiknummer, der har betydet meget for hende.

Bladet er på vej ud til abonnenter og kan allerede nu læses digitalt i vores app. Er du ikke abonnent, har vi et godt tilbud!

Fra torsdag den 13. juli kan magasinet købes i løssalg i butikker over hele landet, men du kan også bestille det direkte hjem.

A-bombens æstetik
Martin Scorsese regnes for verdens måske største nulevende instruktør med værker som Taxi Driver og Goodfellas.

Vi tegner et stort portræt og fokuserer på mesterens optagethed af giftige mænd, ikke mindst i Killers of the Flower Moon, som har premiere i danske biografer den 19. oktober.

”Scorsese tvinger os til at identificere os med frygtelige voldsmænd, der ikke desto mindre er skræmmende menneskelige,” skriver Niels Jakob Kyhl Jørgensen.

Arthouse-instruktøren Greta Gerwig kaster sig med filmen Barbie over ikonet, der i årtier har sat drømme i hovedet på små piger.

Pink power eller patriarkalsk plastik? spørger Thea Torp og viser, hvordan dukken altid har fulgt tidsånden og forandret sig i takt med kvindeidealet.

Hovedpersonen i Christopher Nolans Oppenheimer er fysikeren, der betragtes som atombombens far. Rasmus Brendstrup går på opdagelse i filmhistorien og finder overraskende æstetiseringer, hvor paddehatteskyen gøres til noget smukt og magisk.

Kjartan Hansen hylder en forkætret figur, som er på vej til at forsvinde fra lærredet: Fisseletten. I en tid, hvor diversiteten er på dagsordenen, er de feminine mænd paradoksalt nok blevet erstattet af maskuline bøsser.

Sandheden om Spies
Fra en baggård på Amager byder gruppen Gigis på historier fra opvæksten på blokken, som er inspirationen til animationsfilmen Blokhavn og efterfølgeren Shabholm, der har premiere den 31. august.

Indvandrerdrengene er ofte blevet afvist i diskoteksdøren og i samfundet, men i den nye film bliver hele Bornholm til et paradis, hvor indvandrere er de eneste velkomne.

”Tove møder de rette mænd, når hun har brug for dem,” skriver Merete Hellerøe i et essay om forfatterens livslange kamp for at blive anerkendt af kulturparnasset og hendes komplekse ægteskab med Victor Andreasen. 

Sidstnævnte er omdrejningspunktet for Toves værelse baseret på et teaterstykke af Jacob Weiss. Han insisterede på selv at stå for filmmanuskriptet og mener, at dansk film underprioriterer manuskriptforfattere. 

”Vi er blevet historiefortællere af en grund, og vi er uden tvivl de bedste til at fortælle dem,” siger han.

Rejsekongen Simon Spies fik sit muntert-fandenivoldske image torpederet af DR-dokumentaren Spies og morgenbolledamerne. Siden er der sået kraftig tvivl om dokumentarens troværdighed.

Vi har blandt andet talt med medvirkende i dokumentaren, journalisten bag en kritisk podcast, en mediejurist, en erhvervspsykolog samt dokumentarens producent, der for første gang forholder sig helt personligt til kritikken. Hvor efterlader det Spies’ eftermæle?

Fremskridtets tog
Nummerets tema er den kunstige intelligens, som har været et populært emne i filmhistorien, men med ChatGPT er blevet en del af vores hverdag.

Vi udfordrer chatbotten til at berette om Hollywood-stjerner, hvorefter vi vurderer resultatet. Den skriver med lynets hast, men kan vi stole på den?

Vi får os også en (u)hyggelig snak med Kaspar Hauser. Den kunstige manuskriptforfatter, som er programmeret med geniale Werner Herzogs hjerne, har begået et manuskript, der nu skal filmatiseres.

Filosoffen Slavoj Žižek giver sit bud på, hvordan en verden styret af kunstig intelligens kommer til at se ud. Og mens Amerikas manuskriptforfattere strejker over truslen fra de skrivende maskiner, ser danske filmfolk spændende perspektiver i teknologien.

I #94 kan du desuden møde kulturminister Jakob Engel-Schmidt, der fortæller om sit forhold til film. Du kan læse om fejrede karakterskuespilleres fortid i kulørte b-film og opleve en location scout løfte sløret for scener i Thomas Vinterbergs kommende serie Familier som vores.

Køb magasinet her.