Smal aftale om nyt medieforlig

Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne er enige om en ny medieaftale for 2022-2025.

Den er her til formiddag blevet præsenteret af kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Aftalen indeholder en økonomisk styrkelse af DR på 100 millioner kroner over den fireårige periode. Der bliver også indført et kulturbidrag på seks procent på streamingtjenesternes omsætning i Danmark, hvilket skulle være det højeste i Europa.

”Med denne aftale ruster vi vores medier og demokratiske samtale til den digitale udvikling, som alt for længe har være uden demokratisk kontrol,” siger Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.

”Medieforbruget i Danmark er forandret. Internationale streamingtjenester fylder mere og mere, og derfor er det helt nødvendigt, at de også er med til at bidrage til vores kulturelle fællesskab. Med et kulturbidrag på seks procent sikrer vi, at vi også i fremtiden har dansksprogede film, serier og dokumentarer af høj kvalitet, som kan samle og udfordre os. Det er jeg stolt af.”

”Dejlig dag for film og tv. Champagnepropper skal springe, fordi vi nu har et kulturbidrag på seks procent. Tak for politisk mod og vilje,” skriver direktør i Producentforeningen, Jørgen Ramskov, på Twitter.

Det fremgår også af aftalen, at ”DR og TV 2’s engagement i produktionen af dansk spille- og dokumentarfilm skal øges” gennem den såkaldte filmforpligtelse.

Protestbrev får konsekvenser
I august sidste år offentliggjorde Ekko et offentligt protestbrev, hvor flere hundrede filmarbejdere krævede ordentlige arbejdsforhold.

Ekko fulgte op med flere beretninger om stress og chikane i film- og tv-branchen. Og politikerne har lyttet, for forligspartierne har skrevet et stort punkt med overskriften ”Ordnede løn- og arbejdsvilkår”.

I første omgang skal der igangsættes en undersøgelse med arbejdsmarkedspartnerne. Den skal være afsluttet ved udgangen af året, hvorefter kravene til støttemodtagere vil blive fastsat.

Modtagere af mediestøtte og midler fra Public Service-puljen skal desuden udarbejde en kønsselvangivelse i forbindelse med modtagelse af midler. Forbilledet er den praksis, der allerede eksisterer på Det Danske Filminstitut. Målet er, at mediecheferne bliver mere bevidst om kønsuligheden.  

Robin Hood-model
Lokale og regionale medier har været hårdt ramt af tilbagegang i annonceindtægter.

Medieaftalen kommer dem i møde ved at forhøje støtten på 18,5 millioner kroner årligt. Pengene tages fra store, landsdækkende nyhedsmedier – såsom Politiken og Berlingske – hvor loftet for støtte sænkes fra 17,5 millioner kroner til 12,5 millioner kroner.

Altså en slags Robin Hood-løsning, hvor de rigeste må afgive noget til de fattigste.

Der oprettes også et center for graverjournalistik, som har svære vilkår i disse år, fordi det er så kostbart. Centret, der skal høre under Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, får årligt fem millioner kroner fra 2023 til 2025.

Slut med 24syv
Noget af det mest omdiskuterede har været, at DAB-tilladelsen ikke gik til den succesfulde Radio24syv, men i stedet tilfaldt den nye, ungdomsmålrettede Radio Loud. Men Loud nåede aldrig ud til målgruppen, og i dag har den ændret profil og ironisk nok taget navnet 24syv. 

Men partierne bag medieaftalen har besluttet, at programtilladelsen ikke genudbydes, når den udløber den 31. marts 2024. Og så vil det efter al sandsynlighed være definitivt slut med 24syv. 

Aftalepartierne er også blevet enige om at sikre flere tilbud til børn og unge. DR får fra 2024 30,9 millioner kroner til at lave lyduniverser målrettet børn op til atten år.

Tilbuddene skal differentieres til forskellige alderstrin og kan være genrer som nyheder, reportage, debat og satire.