Snowden-snigpremiere med nyt Ekko
”Oliver Stone er kommet ud af tågerne og har genfundet den moralske indignation, der altid har været hans kendemærke.”
Sådan skriver forfatteren Carsten Jensen i et stort essay i det nye nummer af Ekko. På tirsdag i Empire Bio vil han introducere filmen, som han kalder et regulært comeback for Stone, der i dag fylder 70 år.
Snowden fortæller historien om Edward Snowden.
Han blev en af verdens mest kendte whistleblowere, da han i 2013 med et omfattende læk af hemmelige dokumenter afslørede det amerikanske efterretningsvæsens overvågning af egne og udenlandske borgere.
Snowden foregår i de dramatiske døgn på et hotel i Hongkong, hvor han med to journalister orkestrerer det historiske læk. Men Oliver Stone bryder forløbet op med flashbacks,som udfolder den personlige historie bag dramaet.
Filmen er en blanding af biopic og thriller. Den er især nervepirrende under Snowdens højdramatiske flugt, da hans opholdssted i Hongkong bliver kendt, og Oliver Stone har et overraskende es gemt i ærmet til en meget rørende og opløftende slutning.
Snigpremieren finder sted tirsdag 20. september kl. 19.30 i Empire Bio på Nørrebro, en uge før filmens officielle premiere den 29. september.
Efter filmen byder vi på en forfriskning og hyggelig filmsnak. Det nye nummer af Ekko, der også byder på et interview med Oliver Stone, kan købes til særpris.
Billetter købes på Empire Bios hjemmeside.
Trailer: Snowden
Snowden-snigpremiere
Forfatteren Carsten Jensen introducerer Oliver Stones Snowden.
Der sker i Empire Bio tirsdag den 20. september kl. 19.30.
Efter filmen byder vi på en forfriskning og giver rabat på det nye nummer.
Køb billetter på Empire Bios hjemmeside eller find os på Facebook.
Kommentarer